Kooperationen: Mangel på lovgivning forhindrer borgere i at redde deres byer

Af Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen
Butiksdøden hærger, og hårdt pressede lokalsamfund står nu mange steder med ryggen mod muren.
Som Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, skrev i sit debatindlæg, har coronakrisen medført et dalende privatforbrug, lukning af storcentre og en øget ehandel, som alt sammen truer byernes handelsliv. Der er ingen tvivl om, at krisen tærer på kræfterne, særligt uden for de store byer.
Butiksdød er imidlertid ikke noget nyt. Landsbyer, små som store, har i årtier været vidne til, hvordan ørkensandet langsomt er krøbet ind i gågaden.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Da sukkerfabrikken i Stege på Møn lukkede, forsvandt vitale lokale arbejdspladser, hvilket resulterede i, at unge og børnefamilier flyttede, og det lokale erhvervsliv led som følge. Denne tendens har vi i årevis desværre været vidne til i hele landet.
Da coronakrisen ramte, løftede danskerne blikket. De begyndte at handle ind for hinanden, de støttede deres lokale frisør, og de små erhvervsdrivende fandt nye innovative løsninger for at overleve.
Vi ved godt, hvad der skal gøres, hvis vores lokale erhvervsliv skal gives en hjælpende hånd. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.
Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen
Men sandheden er, at lokale borgere altid har haft en vilje til at kæmpe imod kriser og redde deres lokalmiljø. I 2018 viste en undersøgelse lavet af Coop og Dagrofa, at cirka 100 butikker blev holdt i live af lokale engagerede borgere.
Kooperative løsninger har ikke bare vist sig at være en sikker måde at redde lokalt erhvervsliv. Al erfaring viser også, at netop kooperativer er særdeles stabile og modstandsdygtige i krisetider. Vi ved med andre ord allerede godt, hvad der skal til, hvis vores hjem og lokalmiljø ikke skal visne bort.
Gør det lettere at hjælpe
Coronakrisen har derfor blot understreget noget, som vi allerede vidste: Lokale borgere vil og kan redde deres nærmiljø og lokale erhvervsliv.
Der er ingen tvivl om, at lokale borgere og erhvervsliv står klar til at hjælpe, og hvad er så problemet, kunne man fristes til at spørge.
Problemet er, at den lokale ørken hurtigt afløses af en regulær jungle, hvis lokalmiljøet ønsker at komme sammen og løfte i flok.
Eksempelvis gennem etableringen af et kooperativ, der kunne overtage ejerskabet af den lokale købmand eller boghandel.
Der findes for tiden ingen fælles lovgivningsmæssige rammer for kooperativer i Danmark. Dette er, på trods af at Danmark har en århundrede lang tradition for at slå sig sammen i andelsforeninger, brugsforeninger og kreditforeninger.
Ikke det eneste problem
Ligesom coronakrisen har vist os, at vi er klar til at løfte i flok, har den også gjort det pinligt åbenlyst, at vi har brug for at lette vejen for dem, som kan og vil. Den manglende lovgivning står dog ikke som det eneste problem.
Kooperativer har vanskeligt ved at rejse kapital, ligesom der i dag eksisterer en udtalt mangel på rådgivning og vejledning til iværksættere eller lokale borgere, som har lyst til at starte et kooperativ.
Der er brug for, at vi gør det lettere for danske borgere at investere i de lokale virksomheder og butikker, som de hver dag er afhængige af.
Og der er brug for, at iværksættere og andre ildsjæle kan få kvalificeret rådgivning om, hvordan fællesejede og demokratiske virksomheder fungerer og etableres.
Vi ved godt, hvad der skal gøres, hvis vores lokale erhvervsliv skal have en hjælpende hånd. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.
Min opfordring til de forhandlende partier ved årets finanslov er derfor lige til. Lad os få sat nogle rammer, der giver frihed og magt til de lokale kræfter, som lige nu står klar til at bekæmpe krisen.
Indsigt
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Nanna Kalinka Bjerke63 årI dag
Grundlægger og direktør, Imperia Kommunikation; bestyrelsesleder, Klub, vicebestyrelsesleder, Vega, forfatter
Eric Messerschmidt69 årI dag
Direktør, Dansk Kulturcenter i Kina, goodwillambassadør, Copenhagen Capacity

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge

























