Debat

Direktør: Uambitiøse udbud er en stopklods for de grønne offentlige indkøb

Det er et stort problem, at offentlige udbud ikke giver virksomheder lov til at konkurrere på den grønne indsats. Flere af de grønne virksomheder fravælger det offentliges udbud, fordi de er uambitiøse, skriver direktør i konsulentvirksomheden Fortem Jimmy Holst Rydahl. 

Et eksempel på et udbud, hvor grøn omstilling er blevet taget til nye højder, er kantinedrift i FN-Byen i København, hvor konkrete grønne indsatser er vægtet højt, skriver Fortem-direktør Jimmy Holst Rydahl.
Et eksempel på et udbud, hvor grøn omstilling er blevet taget til nye højder, er kantinedrift i FN-Byen i København, hvor konkrete grønne indsatser er vægtet højt, skriver Fortem-direktør Jimmy Holst Rydahl.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jimmy Holst Rydahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvom den grønne omstilling fylder i debatten og på den offentlige dagsorden, er det ikke helt slået igennem i indkøbene.

For mange udbud lader ikke virksomhederne konkurrere på de grønne krav. Det giver dårlige vilkår for virksomhederne, der gør mest, og det sænker barren for grønne indkøb.

Mens størsteparten af de offentlige udbud nævner vigtigheden af miljø- og bæredygtighedshensyn, er det kun i hvert tiende udbud, at virksomhedernes reelle grønne indsats vurderes, når det offentlige vælger leverandører.

Temadebat

Hvordan kan kommunerne sætte turbo på de grønne indkøb?

Altinget Kommunal giver i en ny temadebat ordet til partier, kommuner, eksperter og grønne aktører, som vil give deres bud på, hvordan det offentlige kan sætte turbo på de grønne indkøb.

Er regeringens planer realistiske - og er de ambitiøse nok? Hvilke indkøb gemmer det største potentiale, og kan principper om lavest mulige priser forenes med ambitionerne?

Hvordan undgår man, at øvelsen ender som en stor omgang ‘greenwash’, hvor tallene i regnearket er grønne, uden at resultaterne i praksis følger med?

Og er EU’s udbudsregler overhovedet forenelige med ønsket om at tænke bæredygtighed og offentlige indkøb sammen?

Panelet består af:

  • Jimmy Holst Rydahl, direktør i Fortem
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), udvalgsformand Kommunernes Landsforening (KL)
  • Kathrine Olldag (R), kommunalordfører
  • Tom Heron, direktør for Miljø, Energi og Vand i Niras
  • Katarina Ammitzbøll (K), kommunalordfører
  • Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA
  • Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito
  • Jesper Langkjær, formand for IKA - foreningen af offentlige indkøbere
  • Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling
  • Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Det er alt for lidt, hvis vi skal komme i nærheden af at nå det nationale mål for CO2-reduktion, og det er meget langt fra målsætningerne i kommunernes og regionerne strategier.

Lige så vel som at offentlige udbud kan være drivende for en grøn omstilling i Danmark, kan udbuddene skabe en barriere. Det gælder, når de offentlige udbud sætter barren for lavt, og dermed vurderer miljøvenlige løsninger med samme vilkår som ikke-miljøvenlige løsninger.

Virksomheder fravælger prisfokuserede kunder
Virksomheder, som investerer i grønne løsninger, bør opnå en konkurrencefordel over for ikke-miljøvenlige løsninger.

Det kan eksempelvis gælde den virksomhed, som investerer i grøn energi og solcelleanlæg, forhandler miljømærkede varer eller virksomheden, som gør en særlig indsats for at begrænse kørsel eller kun kører elbiler.

Virksomhedernes grønne tiltag tillægges imidlertid ingen værdi i mange offentlige udbud. Man vurderer alene på, om de overholder en lav fællesnævner.

Den måde at købe ind på svarer til, at man beder to elektronikforretninger om det billigste tv, som minimum er i energiklasse C. Hvis den ene forretning tilfældigvis har et tv i energiklasse A til én krone mere, vil en almindelig kunde altid vælge energiklasse A.

Når de offentlige udbud sætter barren for lavt, og dermed vurderer miljøvenlige løsninger med samme vilkår som ikke-miljøvenlige løsninger, skaber de en barriere for den grønne omstilling.

Jimmy Holst Rydahl
Direktør, Fortem

I laveste pris-udbud tillægges den bedre energiklasse ingen værdi, og den offentlige myndighed vil vælge energiklasse C. Konsekvensen er ofte, at begge forretninger til sidst ender med at tilbyde det dårligste tv.

Uambitiøse offentlige udbud fravælges
I de brancher, hvor forskellen på grønne og ikke-grønne løsninger er stor, kan de grønne investeringer betyde, at en løsning bliver dyrere end konkurrentens.

I de offentlige udbud, hvor grundlaget for valg af leverandør alene er laveste pris, har vi i Fortem oplevet en tendens til, at de grønneste virksomheder fravælger det offentlige, fordi det er uambitiøst.

Det har vi særligt set inden for facility-services såsom rengøring, kantinedrift og elevatorservice. Også inden for bygge- og anlægssektoren ser vi en tendens til, at de bedste leverandører fravælger byggerier som er prisfokuserede og eksempelvis ikke er DGNB-byggerier.

Når vi på samme tid står med virksomheder, der virkelig kan og vil konkurrere på grønne løsninger, og en offentlig sektor, der over hele linjen ønsker omstilling nu, er det brandærgerligt, at indkøbene endnu ikke afspejler det.

Store kommuner viser gode takter
I Fortem har vi særligt gennem de seneste fem år oplevet en stigende tendens til, at store virksomheder, internationale organisationer og større kommuner gennemfører indkøb, hvor grønne løsninger vægtes på samme vis som pris.

Det kan være krav som miljøstyring, energiløsninger og konkrete indsatser inden for rammerne af FN's Verdensmål.

I de offentlige udbud, hvor grundlaget for valg af leverandør alene er laveste pris, har vi i Fortem oplevet en tendens til, at de grønneste virksomheder fravælger det offentlige, fordi det er uambitiøst.

Jimmy Holst Rydahl
Direktør, Fortem

Et eksempel på et udbud, hvor grøn omstilling er blevet taget til nye højder, er kantinedrift i FN-Byen i København, hvor konkrete grønne indsatser vægtede mere end kriterierne organisering, mad og pris tilsammen.

Det er ikke kun virksomheder, der i stigende grad vælger leverandører ud fra et grønt fokus. Også store kommuner har oftere konkrete bæredygtighedsindsatser med som en del af vurderingsgrundlaget på linje med pris og løsning.

Sidste år gennemførte Københavns Kommune eksempelvis et udbud af cateringydelser, hvor økologi og bæredygtighed indgik med mere end en femtedel af vurderingen, mens Odense Kommune i et kommende udbud af drift af lyssignaler tænker både miljøvenlig bilpark, energi og sociale klausuler ind i vurderingen. 

Barren skal hæves for offentlige indkøb
Der er gode forudsætninger for at have grøn omstilling som kriterium sidestillet med for eksempel pris, når man vælger leverandør.

De offentlige indkøb er særligt vigtige i Danmark, hvor vi har en af verdens største offentlige sektorer. De offentlige indkøb kan præge brancher og være med til at udvikle både en bæredygtig fremtid i Danmark og ruste vores virksomheder til konkurrence internationalt.

Derfor bør vi sætte barren højt og skabe flere offentlige indkøb, hvor virksomhederne får lov at vise og anvende deres grønne løsninger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00