Debat

EL: Flere penge til kommunerne kan stoppe den voksende ulighed og redde velfærden

Kommunernes økonomi er nu så presset, at det er den helt grundlæggende, universelle velfærd vi bliver tvunget til at spare på. Derfor skal det KL-topmødet lægge pres på regeringen for at afsætte flere midler til økonomiaftalen, skriver Line Barfod (EL) og Morten Riis (EL).

Det er urimeligt, at kommunerne skal blive ved med at spare, når Nicolai Wammen (S) fortæller, at dansk økonomi er bomstærk. Derfor skal KL-topmødet lægge pres på regeringen, skriver Line Barfod og Morten Riis.
Det er urimeligt, at kommunerne skal blive ved med at spare, når Nicolai Wammen (S) fortæller, at dansk økonomi er bomstærk. Derfor skal KL-topmødet lægge pres på regeringen, skriver Line Barfod og Morten Riis.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Line Barfod
Morten Riis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dagene 21. – 22. marts afholdes det årlige Kommunalpolitiske Topmøde, hvor der deltager godt 1.500 kommunalpolitikere og borgmestre, mere end 300 inviterede gæster fra Folketinget, regeringen, ministerier og organisationer, som Kommunernes Landsforening samarbejder med.

I år sætter topmødet under titlen ”Nye veje til fælles velfærd” fokus på, hvordan kommunerne kan finde nye svar på de store udfordringer, velfærdssamfundet står overfor. For der er brug for nye veje for velfærdssamfundet.

Lige nu er de økonomiske rammer for kommunerne så stramme, at borgmesteren i Frederikshavn Kommune har følt sig nødsaget til at sige stop og derfor ikke genopstiller. Det samme har Faaborg-Midtfyns borgmester tidligere meddelt.

De hårdere og hårdere besparelser i kommunerne rammer borgerne direkte

Line Barfod (EL) og Morten Riis (EL)
Teknik- og miljøborgmester, København, og viceborgmester, Bornholm

I anledning af det Kommunalpolitiske Topmøde har vi derfor blandt andet i København og Bornholm stillet konkrete forslag til den økonomiaftale, kommunerne og staten skal forsøge at indgå. For der skal investeres i velfærden, så der kan sættes ind med tidlig indsats på socialområdet, så vi undgår, at nogle mennesker får det meget værre og i sidste ende skal have en langt mere omfattende og økonomisk dyrere støtte.

Vi skal investere i det gode børneliv, så langt færre børn får behov for specialtilbud, og vi skal investere i gode forhold for vores ældre, så de får en værdig alderdom og mindre behov for hjælp. Vi skal investere i klimatilpasninger, så det kan forebygges, at der sker lige så store eller endnu større skader, som dem vi har set med storme og oversvømmelser i denne vinter.

Der mangler 50 milliarder kroner

Når finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller, at den danske økonomi er ’bomstærk,’ er det helt urimeligt, kortsigtet og dumt, at vi i kommunerne skal blive ved med at spare. De hårdere og hårdere besparelser i kommunerne rammer borgerne direkte. Og de borgere, der har råd til det, begynder at købe private ydelser og finde individuelle løsninger. Dermed forsvinder det fællesskab og den sammenhængskraft, vores velfærdssamfund bygger på.  

Læs også

Men det er ikke noget tilfælde, at velfærden halter i landets kommuner. For 20 år siden udlagde Claus Hjort Frederiksen i Børsen i 2004 åbent visionen for den daværende borgerlige regering, som han var en central skikkelse i:

”De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark.”

Der skal sendes et klart signal fra KL-topmødet til regeringen om, at der skal markant flere penge til dette års økonomiaftaler, end vi har set i de sidste mange år.

Line Barfod (EL) og Morten Riis (EL)
Teknik- og miljøborgmester, København, og viceborgmester, Bornholm

Det tog lidt over 20 år, men det er dét Danmark, vi lever i nu. Tal fra Kraka/Deloitte viser, at det private forbrug per borger siden 2010 er løbet fra det offentlige forbrug per borger. Det betyder, at der i dag mangler 50 milliarder kroner i den offentlige velfærd, hvis den skulle følge med det private forbrug.

En omvendt Hjort

Der er derfor brug for en omvendt Hjort. Der er brug for, at, at væksten i det offentlige forbrug i en årrække er større end væksten i det private forbrug. Det er på tide at stoppe op og ændre retning, mens vores fælles velfærd stadig står til at redde.

Regeringen er ikke sene til at udråbe Danmarks økonomi som bundsolid. Derfor insisterer vi også på, at der er råd til velfærd for alle. Der er råd til at stoppe den voksende ulighed. Og den skal stoppes nu.

Der skal sendes et klart signal fra Kommunalpolitisk Topmøde til regeringen om, at der skal markant flere penge til dette års økonomiaftaler, end vi har set i de sidste mange år. Og det signal skal bakkes op af faglige organisationer, interesseorganisationer og borgere.

Vi skal have vendt skuden, så vi sammen kan udvikle vores fælles velfærdssamfund.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00