EL: Uacceptabelt at droppe lægmænd
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørDet er en rigtig, rigtig dårlig idé at fjerne lægmændene fra de ikke-principielle sager. Det er afgørende, at vi finder en løsning på det problem.
Per Clausen (EL)
Gruppeformand
Regeringen vil med sit udpil til en reform af Statsforvaltningen fjerne lægmændene fra de ikke-principielle sager, når klagesager om f.eks. fleksjob, førtidspension, hjælpemidler, ledsagelse og hjemmehjælp skal behandles.
Men det er "uacceptabelt", lyder det fra Enhedslistens Per Clausen.
"Det er en rigtig, rigtig dårlig idé at fjerne lægmændene fra de ikke-principielle sager. Det er afgørende, at vi finder en løsning på det problem," siger Per Clausen til Altinget.dk.
Enhedslisten anke mod reformen lægger sig dermed op af kritikken fra blandt andet formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, som kalder reformen for et "alvorligt anslag mod borgernes retssikkerhed" netop med henvisning til reduceringen af lægmændenes rolle i klagesager.
"Lægmænd kommer med en anden erfaringsbaggrund end jurister, fordi de er tættere på virkeligheden. Mange afgørelser er baseret på et skøn, hvor man ikke bare kan slå praksis op i lovgivningen. Lægmænd øger kvaliteten i afgørelserne, og derfor er lægmændene vigtige at fastholde," siger han.
Alle Folketingets partier er fortsat med i forhandlingerne om reformen, der startede fredag den 2. november.
Lytter til alle
Simon Kollerup er kommunalordfører hos Socialdemokraterne. Han mener, at regeringen har lavet en fornuftig løsning, der både er "robust" og "sikrer økonomien i statsforvaltningerne". Men han afviser ikke Enhedslisten krav.
"Alle betragtninger er velkomne i den her sag. Vi lytter til Enhedslistens bekymringer, og så må vi se, om vi finder en løsning, hvor alle partier kan se sig selv i resultatet. Det regner jeg med, at vi kan," siger han og forsætter:
"Lægmænd skal inddrages i de principielle sager, hvor man så lægger en praksis, som kan bruges i de administrative sager."
Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, kan "sagtens følge Enhedslisten argumentation" for at beholde lægmændene.
"Retssikkerheden skal være i orden. Men lægmænd er ikke et kardinalpunkt for os. I sidste ende er det en juridisk afgørelse, der skal tages på et fagligt oplyst grundlag. Men hvis det viser sig, at lægmænd kan være en god ting, så er vi ikke afvisende," siger han.
Jacob Jensens største anke mod reformen er de ekstra gebyrer på blandt andet skilsmisser, der "gør det dyrere at være dansker".
Regeringens forslag til ny struktur for statsforvaltningerne indebærer, at:
- De fem statsforvaltninger får én fælles ledelse med hovedkontor i Aabenraa.
- De sager, der forudsætter, at borgerne møder op hos statsforvaltningen, behandles fortsat i hver af landets fem regioner med i alt otte centre.
- Opgaver, der ikke kræver direkte borgerkontakt, samles og specialiseres. Ud over den fælles administration i Aabenraa er der bl.a. lagt op til et fælles call center på Bornholm, en fælles journaliseringsenhed i Ringkøbing, at byggesager fremover varetages i Nykøbing Falster, bidragssager i Ringkøbing og det kommunale tilsyn i København.
- Behandlingen af klager, der i dag varetages af Beskæftigelsesankenævnene og De Sociale Nævn, bliver overført til Ankestyrelsen, og de to ankeinstanser, der findes i dag, slås sammen til én.
- Afdelingskontorerne i Ribe og Ringsted nedlægges. Til gengæld får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilket center de vil anvende. I dag skal borgerne henvende sig inden for den region, de tilhører.
- Statsforvaltningerne beskæftiger i dag knap 700 årsværk samlet. Når løsningen er indfaset, vil det være cirka 600 årsværk. Indfasningen løber frem til 2016.
Kommunal
