EL vandt slaget om lægmænd i klagesager
Kasper Frandsen
Nyhedsredaktør
Det er selvfølgelig godt, at lægmænd får en større rolle end udspillet lagde op til. Men det er stadig er tilbageskridt i forhold til tidligere. Blandt andet er det visitationssystemet, der skal vurdere om en sag er principiel eller ej, og her er der ingen lægmænd.
Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer
Lægmænd var ellers dømt ude af regeringen i de ikke-principielle klagesager under en ny struktur for Statsforvaltningen.
Men efter pres fra blandt andet Danske Handicaporganisationer og især Enhedslisten, der har betegnet manglen på lægmænd som "uacceptabelt", fik lægmænd alligevel en plads i de klagesager, der indeholder et skøn, i den endelige aftale.
Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, ser aftalen som en sejr for sit parti.
"Vi var de eneste, der rejste krav om lægmænd ved forhandlingsbordet. Jeg tror, Margrethe Vestager fik forståelse for vores anke i forløbet, men det var aldrig gået, hvis vi ikke havde krævet det," siger han til Altinget.dk og fortsætter:
"I forhold til regeringens udspil er den folkelige kontrol og indsigt i klagesager styrket. Det skyldes, at de organisationer, som udpeger lægmænd, får en meget central rolle i forhold til at holde øje med udviklingen og er med til at træffe afgørelser."
I den nye klagestruktur oprettes et nyt Rådgivende Praksisudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter (LO, DA, FTF), Danske Handicaporganisationer og KL, der skal rådgive Ankestyrelsen om fastlæggelsen af sagsbehandlingen og praksis i det nye ankesystem.
I regeringen første udspil var lægmænd kun tiltænkt en rolle i principielle sager, men i aftalen, der faldt på plads lørdag den 10. november, er der fundet 5 mio. kr. til at bevare lægmændene. Pengene er fundet i det store regnestykke for hele finansloven.
Fortsat en forringelse
Det forventes ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, at lægmænd bliver inddraget i ca. 1.200 klagesager årligt i Ankestyrelsens nye Ankecenter, der skal dække hele landet.
I dag inddrages lægmænd i 7.000-8.000 klagesager i Beskæftigelsesnævnet og Det Sociale Nævn, når f.eks. sager om fleksjob, førtidspension, hjælpemidler, ledsagelse og hjemmehjælp skal afgøres.
Dermed bliver lægmænd fremover benyttet seks gange så lidt som i dag. Derfor deler formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, ikke i samme grad Per Clausens optimisme.
"Det er selvfølgelig godt, at lægmænd får en større rolle, end udspillet lagde op til. Men det er stadig er tilbageskridt. Blandt andet skal visitationssystemet vurdere, om en sag er principiel eller ej, og her er der ingen lægmænd," siger han og fortsætter:
"Spørgsmålet er, hvilke sager der bliver udtaget i visitationssystemet til at medtage af lægmænd. Ankestyrelsen er allerede utrolig snæver, når de skal vurdere sager. Derfor mener jeg, at der bør være lægmænd involveret i at udvikle de principielle retningslinjer for, hvornår en sag inderholder et skøn eller ej."
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er det især i forhold til sager om f.eks. kommunernes serviceniveauer, at der bliver foretaget et skøn og derfor skal inddrages en lægmand.
Regeringspartierne, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en delaftale om en ny struktur for statsforvaltingerne, som skal være på plads i 2016.
Der vil blandt andet blive sparet 100 stillinger væk i løbet af de kommende år, så 600 ansatte fremover skal klare statsforvaltningernes opgaver.
I hovedtræk er partierne blevet enige om, at:
- I forbindelse med afgørelser i blandt andet skilsmissesager, om samvær og bopæl, kan borgerne fortsat møde op ved statsforvaltningen regionalt og fremover vælge mellem statsforvaltningens ni centre.
- Sager, som ikke forudsætter, at borgeren møder op hos statsforvaltningen, bliver samlet ét sted.
- Borgere, der klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelsesområdet eller det sociale område, klager direkte til et nyt samlet Ankecenter under Ankestyrelsen. Klagesager, der har et stort element af skøn, behandles med inddragelse af lægmænd.
- Der vil blive oprettet et Rådgivende Praksisudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter (LO, DA, FTF), Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening. Praksisudvalget skal rådgive Ankestyrelsen om fastlæggelsen af sagsbehandlingen og praksis i det nye forenklede ankesystem, og Praksisudvalget får dermed mulighed for rådgive om klagesystemet og kommunernes sagsbehandling i sammenhæng.
- Der indføres en række regelforenklinger, herunder bliver det bliver muligt at blive skilt uden først at blive separeret, hvis der er enighed om det.
- Statsforvaltningerne får en samlet ledelse og administration, der samles i Aabenraa, et fælles callcenter på Bornholm, en fælles journalenhed i Ringkøbing, mens byggesager placeres i Nykøbing Falster og det kommunale tilsyn i Ringsted. Afdelingskontoret i Ribe bliver nedlagt.
- Den nye landsdækkende statsforvaltning vil beskæftige ca. 480 årsværk, mens det nye ankecenter under Ankestyrelsen vil beskæftige ca. 120 årsværk. Til sammenligning udføres opgaverne af ca. 700 årsværk i dag.
- Der indføres gebyrer på nogle ydelser i forbindelse med skilsmisseprocessen mv., så gebyret svarer til de administrative omkostninger forbundet med opgaven. Gebyret for at blive skilt bliver hævet til 900 kr. fra 500 kr. Gebyret har været uændret siden 1989.
Kommunal
