EL vandt slaget om lægmænd i klagesager

Det er selvfølgelig godt, at lægmænd får en større rolle end udspillet lagde op til. Men det er stadig er tilbageskridt i forhold til tidligere. Blandt andet er det visitationssystemet, der skal vurdere om en sag er principiel eller ej, og her er der ingen lægmænd.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Lægmænd var ellers dømt ude af regeringen i de ikke-principielle klagesager under en ny struktur for Statsforvaltningen.

Men efter pres fra blandt andet Danske Handicaporganisationer og især Enhedslisten, der har betegnet manglen på lægmænd som "uacceptabelt", fik lægmænd alligevel en plads i de klagesager, der indeholder et skøn, i den endelige aftale.

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, ser aftalen som en sejr for sit parti.

"Vi var de eneste, der rejste krav om lægmænd ved forhandlingsbordet. Jeg tror, Margrethe Vestager fik forståelse for vores anke i forløbet, men det var aldrig gået, hvis vi ikke havde krævet det," siger han til Altinget.dk og fortsætter:

"I forhold til regeringens udspil er den folkelige kontrol og indsigt i klagesager styrket. Det skyldes, at de organisationer, som udpeger lægmænd, får en meget central rolle i forhold til at holde øje med udviklingen og er med til at træffe afgørelser."

I den nye klagestruktur oprettes et nyt Rådgivende Praksisudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter (LO, DA, FTF), Danske Handicaporganisationer og KL, der skal rådgive Ankestyrelsen om fastlæggelsen af sagsbehandlingen og praksis i det nye ankesystem.

I regeringen første udspil var lægmænd kun tiltænkt en rolle i principielle sager, men i aftalen, der faldt på plads lørdag den 10. november, er der fundet 5 mio. kr. til at bevare lægmændene. Pengene er fundet i det store regnestykke for hele finansloven.

Fortsat en forringelse
Det forventes ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, at lægmænd bliver inddraget i ca. 1.200 klagesager årligt i Ankestyrelsens nye Ankecenter, der skal dække hele landet.

I dag inddrages lægmænd i 7.000-8.000 klagesager i Beskæftigelsesnævnet og Det Sociale Nævn, når f.eks. sager om fleksjob, førtidspension, hjælpemidler, ledsagelse og hjemmehjælp skal afgøres.

Dermed bliver lægmænd fremover benyttet seks gange så lidt som i dag. Derfor deler formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, ikke i samme grad Per Clausens optimisme.

"Det er selvfølgelig godt, at lægmænd får en større rolle, end udspillet lagde op til. Men det er stadig er tilbageskridt. Blandt andet skal visitationssystemet vurdere, om en sag er principiel eller ej, og her er der ingen lægmænd," siger han og fortsætter:

"Spørgsmålet er, hvilke sager der bliver udtaget i visitationssystemet til at medtage af lægmænd. Ankestyrelsen er allerede utrolig snæver, når de skal vurdere sager. Derfor mener jeg, at der bør være lægmænd involveret i at udvikle de principielle retningslinjer for, hvornår en sag inderholder et skøn eller ej."

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er det især i forhold til sager om f.eks. kommunernes serviceniveauer, at der bliver foretaget et skøn og derfor skal inddrages en lægmand.