11. april 2013 kl. 23.45

Færre kolde hænder i kommunerne

ADMINISTRATION: Kommunerne har fået færre ledere og administrative medarbejdere de seneste år, viser nye tal. Det administrative personale er ikke længere fredet, siger forsker.

Lasse Lange

Journalist

At kommuner i disse år fyrer medarbejdere med 'varme hænder', såsom lærere, pædagoger og omsorgspersonale, er velkendt. Men kommunerne skiller sig også af med medarbejdere med kolde hænder som ledere og kontormedarbejdere.

Det viser nye kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

På få år er mængden af kolde hænder i kommunerne faldet med fem procent, så der i dag er 15,4 ledere og administrative medarbejdere i kommunerne per 1.000 indbyggere, viser de nye tal, der er baseret på udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

"Tidligere har de administrative medarbejdere nærmest været fredede, når der skulle fyres. Men sådan er det ikke længere," siger professor Poul Erik Mouritzen, der forsker i samspillet mellem stat og kommuner ved Syddansk Universitet.

Ifølge SDU-professoren havde kommunerne et særligt behov for administrativt personale i årene efter kommunalreformen, hvor der skulle omorganiseres og opfyldes nye krav til kontrol og dokumentation. Men i de senere år, hvor kommunerne har været nødt til at spare for at undgå sanktioner, er det administrative personale altså også begyndt at stå for skud.

"Kommunerne er så klemt økonomisk, at de bliver nødt til at spare på stort set alle områder," siger Poul Erik Mouritzen.

Innovation
Når det er lykkes kommunerne at klare sig med færre administrative medarbejdere, skyldes det i nogen grad innovation og ny teknologi, siger Eva Sørensen, der er professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

"Innovation, for eksempel med it, betyder, at man kan gøre mange ting mere effektivt. Men man kan også godt være nervøs for, om en del af forklaringen også er, at opgaveløsningen er blevet ringere," siger Eva Sørensen.

Chefkonsulent i KL's økonomiske sekretariat Lars Eckeroth er tilfreds med, at det er lykkedes kommunerne at spare på de administrative medarbejdere. Han er enig i, at ny teknologi er en del af nøglen til, at det er gået.

"Man har lavet smartere løsninger med for eksempel digital selvbetjening og digital post, og mange kommuner har i de senere år implementeret bedre it-systemer, der også kan føre til mere effektive arbejdsgange. Administrative fællesskaber på tværs af institutioner og centrale indkøbsordninger har også bidraget til de administrative effektiviseringer," siger Lars Eckeroth.

Nyt rådhus
En af de kommuner, der har brugt digitalisering til at nedbringe behovet for administrativt personale og har skåret flest varme hænder væk siden 2009, er Roskilde, der har oplevet et fald på 2,3 medarbejdere per 1.000 indbyggere. Her har digitalisering været en del af nøglen, siger borgmester Joy Mogensen (S).

"Vi har gjort meget for at være forrest på det digitale og har for eksempel digitaliseret pladsanvisningen. Det digitale har helt sikkert været medvirkende til, at vi har kunnet klare os med færre administrative medarbejdere," siger borgmesteren.

Udover ny teknologi har især et helt bestemt anlægsprojekt gjort det muligt for Roskilde at slanke administrationen, siger Joy Mogensen:

"I forbindelse med kommunesammenlægningerne har vi bygget nyt rådhus til 157 millioner kroner. Det har givet nogle administrative fordele, der har medvirket til, at det allerede har tjent sig ind."

Andel vokser
Selv om der altså bliver færre kolde hænder i kommunerne, fylder de mere og mere i kommunerne. Mens der er blevet fem procent færre kommunale medarbejdere i ledelses- og administrationskategorien siden 2009, er kommunernes samlede medarbejderstab nemlig skrumpet med omtrent det dobbelte.

Selv om der bliver færre kolde hænder i kommunerne, udgør de altså en større og større andel af den samlede kommunale medarbejderstab.

Dokumentation

Baggrund om de nye nøgletal, fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Opgørelsen viser, at der siden december 2009 i kommunerne er sket et fald i antallet af årsværk til administration og ledelse pr. 1.000 indbyggere på 5,3 procent. Se de kommunale nøgletal.

I december 2012 blev der i gennemsnit anvendt 15,4 årsværk til administration og ledelse pr. 1.000 indbyggere.

Der er en betydelig variation mellem kommunerne. Ved sammenligninger skal der tages højde for, at ressourceforbruget til administration og ledelse bl.a. afhænger af befolkningssammensætningen i kommunerne.

Nøgletallet er defineret som antal årsværk til administration og ledelse pr. 1.000 indbyggere i juni og december.

Det nye nøgletal vil fremover blive offentliggjort hvert halve år. Den første offentliggørelse af det nye nøgletal medtager tal for december 2009 til december 2012.

Nøgletallet er baseret på personaledata og stillingskategorier i Kommunernes og Regionernes Løndatakontors (KRL) løn- og personalestatistik. I opgørelsen af personale til administration og ledelse indgår:

1. Administrative støttefunktioner/sekretariatsbetjening (udvalgte stillingsgrupper i overenskomstgrupperne akademikere og kontor- og it-personale)
2. Administrative chefer
3. Decentrale ledere (fx institutionsledere samt medarbejdere med udvidet tjenestetid og personaleansvar)
4. Personale, der løser myndighedsopgaver (fx socialrådgivere, jobkonsulenter mv.)

Den nye opgørelsesmetode for administration og ledelse giver et bredere billede af kommunernes administrative ressourceforbrug end andre personalebaserede opgørelser, da bl.a. decentrale ledere indgår i opgørelsen. Denne gruppe varetager i varierende grad administrative opgaver afhængig af både stillingskategori og kommune.

Politik har aldrig været vigtigere