Efter intern magtkamp: Fire byrådsmedlemmer i Viborg forlader Socialdemokratiet
Byrådsmedlemmerne Mette Nielsen, Marianne Aaris, Birgith Langballe og Birthe Harritz har meldt sig ud af Socialdemokratiet i Viborg.
Agnes Weber Cortzen
RedaktionsassistentMette Nielsen, der det seneste år har været Socialdemokratiets gruppeformand i Viborg byråd, blev torsdag aften vraget som fremtidig byrådskandidat efter en mistillidserklæring fra sin partifælle, viceborgmester Mads Panny.
Det har nu resulteret i at Mette Nielsen, sammen med tre byrådskolleger, har meldt sig ud af Socialdemokratiet.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Mads Panny's mistillidserklæring til Mette Nielsen sker efter en årelang splittelse i Socialdemokratiet i Viborg, hvor Mads Panny efter valget i 2021 blev gruppeformand, men måtte overlade posten til Mette Nielsen, efter han fik et flertal i mod sig.
Kulminationen blev generalforsamlingen torsdag aften, hvor 95 ud af 115 medlemmer støttede Mads Panny, mens Mette Nielsen og de sidste 20 medlemmer udvandrede.
Fire dage senere har Mette Nielsen, Marianne Aaris, Birgith Langballe og Birthe Harritz annonceret på et pressemøde, at de melder sig ud af Socialdemokratiet, men bliver siddende i byrådet.
De fire byrådsmedlemmer meddelte også, at de stifter en ny liste, der vil være på stemmesedlen til kommunalvalget i 2025.