Fire ud af ti kommunalpolitikere føler sig stresset af deres politiske arbejde

Livet som byrådspolitiker er stresset og tager tiden fra det almindelige arbejde, der skal betale regningerne.

I en ny rundspørge fra Altinget tegner der sig et billede af en presset arbejdsdag med for få timer i døgnet. I 2017 lavede Altinget i en lignende undersøgelse, og resultaterne af den nye rundspørge tyder på, at presset ikke er blevet mindre 

På trods af de lange nætter mener halvdelen af de adspurgte byrådspolitikere i 2021, at byrådsarbejdet ikke skal være fuldtidslønnet, men de vil gerne have mere i løn. Derudover mener langt de fleste, at byrådsarbejdet er det hele værd. 

En presset hverdag 
Knap fire ud af ti af de byrådspolitikere, der har svaret på rundspørgen, er helt eller delvist enige i, at de ofte føler sig stressede som følge af deres byrådsarbejde.  

Sammenligner man med 2017, er omfanget af stress blandt byrådsmedlemmer ikke blevet mindre – om noget er der sket en lille stigning de sidste fire år. Cirka fire procent flere har svaret, at de er delvist enige – til gengæld har flere også svaret helt og delvist uenig. Det lader derfor ikke til at forholdene er blevet meget bedre på de fire år. 

Når man dykker ned i, hvad der ligger bag de stressede byrådspolitikere, er der flere kommentarer, der bunder i en dårlig samvittighed. 

En svarer i en kommentar til spørgsmålet, at vedkommende "har konstant dårlig samvittighed overfor enten arbejde eller byråd afhængigt af prioritet." 

En anden blev selvstændig for at gå ned i tid og undgå at belaste tidligere kollegaer med en uforudsigelige og tidskrævende sidebeskæftigelse i byrådet.  

Andre føler, at byrådsarbejdet går ud over familielivet og et pres over aldrig at have rigtig fri.  

"Det, der stresser, er et forventningspres om deltagelse i diverse arrangementer, som er vigtige, men som tit ligger om aftenen, hvormed man så 'brænder familien af'." 

Det viser sig også i tallene for spørgsmålet om byrådspolitikerne føler, de kan passe et arbejde ved siden af.  

Et af de problemer, som byrådsmedlemmerne fremhæver, er udfordringer med at kombinere byrådsarbejde og en almindelig karriere. Både i 2017 og 2021 var over 55 procent helt eller delvist enige i, at byrådsarbejdet gør det svært at passe deres almindelige arbejde ved siden af. 

Balanceringen af byrådsarbejde og almindelige karrierer besværliggøres af byrådsmøder og udvalgsmøder indenfor almindelig arbejdstid.

Byrådsmedlemmerne beskriver i kommentarfeltet, at byrådsarbejde i hverdagen gør det svært at passe et fuldtidsjob og kræver fleksibilitet fra deres arbejdsgivere. 

"Hvis man skal gå til alle møder, er det overordentligt svært at få det til at harmonere med et fuldtidsjob - især hvis man er privatansat og/eller pendler." 

"Karriere er umulig at kombinere med leder- eller specialistjob, når det lokalpolitiske vælges til! En konstant dårlig samvittighed og arbejdsgiver, som ikke kan få sine opgaver løst grundet politiske opgaver i dagtimerne." 

Flere byrådsmedlemmer fortæller, at de har måttet tage konsekvensen af uoverensstemmelsen mellem fuldtidskarriere og kommunalpolitik. De er gået ned i tid eller har skiftet job for at gøre karrieren mere kompatibel med byrådsarbejdet.  

"Lige nu arbejder jeg ikke ved siden af politik, men da jeg gjorde, var det svært at få det hele til at gå op, og var en af årsagerne til, at jeg stoppede med at arbejde." 

"Jeg har valgt at skifte job og nedjustere ambitioner for at få det til at passe sammen."

Mere i løn  
Selvom mange er pressede og har svært ved at passe deres almindelige arbejde ved siden af byrådsarbejdet, er det ikke nok til, at det skal være et fuldtidsjob.  

Det mener 50 procent af de adspurgte, der enten er helt uenige eller delvist uenige i, at byrådsarbejdet skal være et fuldtidsarbejde og lønnet derefter.  

Samtidigt svarer 62 procent, at de er helt eller delvist enige i, at vederlaget for byrådsmedlemmer er for lille i forhold til den arbejdsindsats, som kræves af byrådsmedlemmerne.  

Det kan virke selvmodsigende, at byrådspolitikerne på samme tid mener, at vederlaget er for lille, men at byrådsarbejdet ikke bør være et fuldtidsarbejde.

Det viser sig dog, at 50 procent af byrådsmedlemmerne bruger 15 til 30 timer om ugen på byrådsarbejde, mens 35 procent bruger mellem 5 og 15 timer. Arbejdsmængden svarer altså for mange byrådsmedlemmer ikke til et fuldtidsjob. 

En uddybning af årsagen til selvmodsigelsen kan findes blandt kommentarerne, hvor byrådspolitikerne giver udtryk for, at kommunalpolitik ikke må blive en karriere, men lønnen skal ændres, så den svarer bedre til arbejdsmængden. 

"Det må aldrig blive pengene der styrer. Omvendt skal det være rimeligt. Og for et par år siden fik vi et lille lønhop. Det hjalp. Vi skal måske have et lille hop til."

"Arbejdsindsatsen er en ting og ansvaret en væsentlig faktor oven i. Der er pres fra omverdenen og mange ting man skal forsvare og stå til ansvar for. Det bør afspejles i aflønningen, og det mener jeg ikke det gør, som det er nu." 

Byrådsmedlemmerne fremhæver også en anden problemstilling, nemlig hvordan de aflønnes for deres arbejde.  

Som det er nu, aflønnes kommunalpolitikerne gennem en vederlagsordning. Vederlaget for kommunalpolitikere svinger mellem 89.000 og 1,3 millioner kroner om året afhængigt af, hvilken kommunalbestyrelse man sidder i, og hvilke poster man bestrider.   

Særligt fraværet af pension, som en del af vederlaget, nævnes af mange. 

"Mangler pension og forskellige vederlagssatser stemmer ikke overens med den faktiske arbejdsmængde for de forskellige poster." 

Det er forskellen på udvalgsmandsvederlaget og det menige medlem, som også får uretfærdigheden til at koge i flere af byrådsmedlemmerne.

"Man får ikke pension, og udvalgsformænd for betydeligt mere end menige medlemmer." 

Stemmer med bind for øjnene
Udover problemet med den pressede hverdag og dårlige samvittighed over for venner og familie, har byrådspolitikerne også svært ved at finde tid til at forstå det materiale, de skal stemme om.  

47 procent svarer, at de har problemer med at sætte sig ind i materiale, der sendes til dem forud for byrådsmøder. Tilsvarende er hver femte helt enig eller delvist enige i, at de ofte stemmer uden at sætte sig ind i, hvad de stemmer om.  

Flere af byrådsmedlemmerne skriver, at de må prioritere de udvalg, de selv sidder i og ellers blot have tillid til deres partifæller.  

En anden kritiserer den måde som materialet er skrevet på.  

"Materialet er ofte skrevet i forvaltningssprog, som bestemt ikke er letlæseligt. Desuden fylder stoffet som regel langt mere end det behøver." 

Kommentaren lægger sig op ad et andet problem, hvor 25 procent har svært ved at forstå materialet. Det viser sig i Altingets rundspørge at være mest udbredt blandt de byrådsmedlemmer, som har en grundskole eller en kort videregående uddannelse.  

En byrådspolitiker supplerer frustreret.  

"Det er ikke skrevet til helt almindelige mennesker." 

Der giver dog udtryk for at der søges hjælp hos forvaltningen eller kollegaer, hvis noget er for kompliceret.  

Tiden og indsatsen værd 
På trods af, at kommunalpolitikere ofte er stressede, har svært ved at passe deres andre jobs og mener, at de får for lidt i løn, så er optimismen og viljen til at fortsætte arbejdet stadig blandt dem. 

82 procent er helt eller delvist uenige i, at det lokalpolitiske arbejde ikke er tiden og indsatsen værd. 

Særligt fremhæver byrådspolitikerne muligheden for at gøre en forskel og have indflydelse, som den store drivkraft.  

"Her taler vi ikke om løn, men om værdi. Man kan flytte noget og øve stor indflydelse. Det er en stor drivkraft for mig, og sikkert for mange andre." 

En anden beretter, at "trods slid og slæb og ringe honorar er det umagen værd at forsøge at gøre en forskel".