Flere og flere kommuner vil gøre byerne smarte

DIGITAL BY: Algoritmer, netværk og data forandrer i disse år byen, og interessen for at springe på vognen er stigende. Men borgernes behov og rettigheder skal være i centrum, siger både kommuner og dataetikere.

I Albertslund er der en 12 kilometer lang vejstrækning, som er pakket med digital teknologi, der tiltrækker hundredevis af besøgende fra hele verden hvert år.

Vejen er en del af Doll Living Lab – et laboratorium for teknologier, der skal forbedre byrummet. Det er med programchef Kim Brostrøms ord et gigantisk showroom for teknologi:

"Vi oplever en kæmpe interesse. Og den er stigende. Det er et nyt område, der spirer. Og folk er meget opmærksomme på mulighederne i de nye teknologier. Vi har haft 70 procent af de danske kommuner på besøg og får besøg fra hele verden," siger han. Ud over at være programchef for Doll er han også teknologichef i Gate 21, et offentligt samarbejde om at gøre byer smartere og grønnere.

Fremtiden er her på godt og ondt
Men teknologierne eksisterer ikke kun i showrooms og demonstrationsprogrammer. På Frederiksberg har kommunen installeret et net af vand- og varmemålere, som er forbundet til et trådløst net, der dækker hele kommunen. Det skal spare borgerne for ekstraregninger til vand og varme og klimaet for unødig belastning.

Men det øgede brug af data har også sine kritikere, der er bekymrede for, om den øgede brug af data gør borgernes situation bedre:

"Det offentlige bliver hele tiden stærkere ved øget brug af data. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om vi faktisk også får styrket borgersiden. Teknologi kan sagtens bruges til, at vi bliver bedre til at tage vare på hinanden i byrummet, eller man kan bruge det til orwellsk kontrol. Det er kun vores egne stopklodser, der sætter grænserne der," siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Den nordiske model for smarte byer
Når man taler med folk, der arbejder med at udvikle projekter og teknologi til at gøre byer smarte, så står det klart, at begrebet smart city er elastisk. Det kan dække over et væld af forskellige teknologier, dataindsamlingsmetoder og indsatser. Det er svært at få et klart svar på, hvilke teknologier der skal til, før byen er smart.

Derimod er der stor enighed om, hvilken tilgang man skal tage for at gøre byen smart:

"Den nordiske model er at tage udgangspunkt i det behov, der er i byen, og skabe nogle services, som dækker de behov. Det handler om borgernes behov," siger Kim Brostrøm. Det står i kontrast til den måde, byer bliver smarte på andre steder i verden:

"I Asien ser vi, at nationer ser en teknologisk mulighed, som de ruller ud over et stort område uden dialog med borgerne. Det kan være effektivt, men uden borgernes inddragelse er det ikke sikkert, man får værdi af løsningen. I USA er udviklingen typisk meget kommercielt drevet," siger han.

Her bakkes han op af Rikke Frank Jørgensen, der opfordrer til kritisk omtanke med hensyn til, hvordan byer og kommuner vælger at digitalisere byrummet:

"Hvilke rationaler driver, hvilke data indsamler man, og hvad bruger man dem til? Hvor meget tænker man over at få styrket borgere og styrket miljø i byrummene? Og hvor meget tænker man i sikkerhed og kontrol?," spørger Rikke Frank Jørgensen. Hun opfordrer også til, at man er forsigtig, når man med hendes ord tager datahungrende virksomheder som Google ind i samarbejder.

Google måler luftkvaliteten i København
I København har kommunen indgået et samarbejde med Google om at lave en kortlægning af luftforureningen i byen.

Partnerskabet blev til, da kommunens smart by-laboratorie, Copenhagen Solutions Lab, ville have målinger af luftkvaliteten i hele byen uden at investere i en masse målestationer. Løsningen blev at finde en partner, der alligevel kørte rundt i byen, og det blev Google, der kører rundt i trafikken med sine Street View-biler for at indsamle data til korttjenesten Google Maps.

For at få projekter med partnere som Google til at lykkes anerkender Copenhagen Solutions Lab, at det er vigtigt med den rette balance mellem borgere, virksomhed og det offentlige. Det siger siger Marius Sylvestersen, programleder ved laboratoriet:

"Først og fremmest går vi til Google med et problem, vi vil have løst. Det er ikke Google, der starter samarbejdet. Vi prøver at være i førersædet. Vi kræver også, at dataene ikke bliver lukket inde, altså at data er tilgængelig for offentligheden. Det skal være til fælles gavn," siger han.

Borgerne er brugerne, men skal beskyttes
Den voksende interesse for at bruge digitale teknologier og dataindsamling for at forbedre byerne kommer samtidig med mere regulering af data i form af EU's persondataforordning. Og byerne skal tage reguleringen alvorligt, mener Rikke Frank Jørgensen:

"Data indsamlet om os som borgere må kun bruges til ét konkret formål – det, vi har samtykket til. Det må ikke blive brugt til andre ting. Jeg er bekymret for, at den indsamlede data bliver brugt til alle mulige andre ting end det, borgeren samtykkede til," siger hun.

Hos Gate 21 og Doll Living Lab er den øgede opmærksomhed på databeskyttelse også på dagsordenen, men det er stadig nye overvejelser for Kim Brostrøm:

"Der er ingen tvivl om, at mens data giver en utrolig mængde muligheder, så skal man være varsom. Folk er meget opmærksomme, men det er nyt territorie. Så alt er ikke løst. Der er klart mere arbejde at gøre omkring privatliv og databeskyttelse," siger han.

Forrige artikel Ny analyse: Kommunale sundhedsudgifter er steget 10 procent Ny analyse: Kommunale sundhedsudgifter er steget 10 procent Næste artikel Kort: Så meget er kommuneskatten steget i landets kommuner Kort: Så meget er kommuneskatten steget i landets kommuner