Forbrugerrepræsentanter: Ser kommunale forsyningsselskaber stort på kodeks for god selskabsledelse?

Det private erhvervsliv har systematisk arbejdet med at leve op til anbefalingerne fra komiteen for God Selskabsledelse i de 20 år, komiteen har eksisteret. Men det er som om, de kommunale aktieselskaber ikke mener, at det er noget for dem.

Forfatterne til dette indlæg har i fire år eller mere siddet som forbrugerrepræsentanter i tre forskellige selskabsbestyrelser. Vi har med stigende undren måttet konstatere, at selv om "Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber" blev udarbejdet allerede tilbage i 2017, er der langt fra ord til handling.

Forskellens årsag

En væsentlig del af forklaringen på denne forskel kan ligge i niveauet for evner og vilje til at leve op til anbefalingerne.

Komiteen for god selskabsledelse – som især retter sig mod de børsnoterede selskaber - følger på baggrund af den årlige compliance-undersøgelse tæt op på anbefalingerne. Hvilke efterleves fuldt ud, og hvilke efterleves kun i mindre grad. Læs for eksempel årsberetningen for 2020/2021, hvor formanden Lars Frederiksen blandt andet skriver:

"Den overordnede efterlevelse af Anbefalinger for god Selskabsledelse er fortsat rigtig høj for danske børsnoterede selskaber. Efterlevelsen af anbefalingerne har været meget høj i en længere årrække, men komitéen kan konstatere, at der er plads til forbedringer.

Det gælder særligt i forhold til transparensen i selskabernes ledelsesevalueringer, hvor årets undersøgelse har vist en tilbagegang. Komitéen vil derfor følge udviklingen og have fokus på området i det kommende år".

En tilsvarende systematisk opfølgning finder ikke sted for de kommunale forsyningsselskaber, selv om de forvalter værdier for milliarder og står overfor investeringer bare i klimatilpasning på omkring 100 milliarder kroner, som indikeret af Teknologisk Institut.

Og enhver der bare perifert har beskæftiget sig med strategier ved, at opfølgning og implementering er helt afgørende faktorer for graden af succes med forandringsledelse.

Da vi ingen steder kunne støve data op om efterlevelse af Kodeks for de kommunale forsyningsselskaber, satte vi os for at lave vores egen undersøgelse i regi af Netværket af Forbrugerrepræsentanter i kommunale Forsyningsselskaber. Resultat af undersøgelsen har været gengivet i Interesseorganisationen Danvas elektroniske nyhedskanal.

Undersøgelsens resultat

Hovedformålet med undersøgelsen har været at belyse, hvad der gøres for at sikre, at bestyrelserne er uafhængige og har de nødvendige kompetencer.

En tilsvarende systematisk opfølgning finder ikke sted for de kommunale forsyningsselskaber, selv om de forvalter værdier for milliarder 

Jens Christian Refsgaard, Torben Lindholm og Thorkil Jørgensen

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Besvarelserne repræsenterer 18 selskaber, og viser, at cirka tre fjerdedele af bestyrelsesmedlemmerne i de 18 selskaber enten er medlemmer af kommunalbestyrelsen eller medarbejderrepræsentanter.

De resterende cirka 25 procent er fordelt med 20 procent forbrugerrepræsentanter og fem procent eksternt udpegede. Det vil sige, at kun cirka 25 procent lever op til kravet om uafhængighed, og kun cirka fem procent af bestyrelsesmedlemmerne kan forventes at have de rette kompetencer.

Sammenholdt med kodeks´anbefalinger om sikring af uafhængighed har selskaberne ikke sikret sig tilstrækkelig uafhængighed mellem kommunalbestyrelsen og selskabsbestyrelserne. Og når kommunalbestyrelsesmedlemmerne bliver tildelt en post i forsyningsselskabet i forbindelse med konstitueringen, er sandsynligheden for, at de har de rette kompetencer forsvindende lille.

Kodeks skal tages alvorligt

Det centrale for anbefalingerne i kodeks er, at med efterlevelse af kodeks kan selskaberne medvirke til at skabe gennemsigtighed i forhold til ledelsen af selskaberne og på den måde undgå, at der kan skabes tvivl om legitimiteten og sagligheden af opgavevaretagelsen.

Det hedder således i afsnit 6.2 om bestyrelsens uafhængighed, at "Udpegningen af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra ejerkommunen til ejerkommunens eget selskab kan medføre en risiko for uklarhed i den overordnede ansvarsfordeling mellem ejeren og bestyrelsen . . . . Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal kunne anses som uafhængige."

Der er nu gået mere end 10 år siden vand- og spildevand blev flyttet fra de kommunale forvaltninger til aktieselskaber. En meget væsentlig argumentation for at gennemføre reformen var at få adskilt myndighed og drift således, at det ikke er den samme kreds (af politikere), der i realiteten er myndighed for sig selv.

Det er skuffende, at vi for det store flertal af selskabernes vedkommende endnu ikke kan se fremskridt med at leve op til kodeks

Jens Christian Refsgaard, Torben Lindholm og Thorkil Jørgensen

Et andet væsentlig formål med reformen var at skabe armslængde mellem den daglige drift og ejerkommunerne, således at selskabsbestyrelsen kan have fokus på at varetage selskabets interesser uden detailindblanding fra kommunalbestyrelsen. Ingen af disse formål kan opfyldes, hvis selskabsbestyrelsen i realiteten er et kommunalbestyrelsesmøde/udvalgsmøde i et andet lokale.

I forhold til kodeks må vi konstatere, at det er mere end fire år siden, at Danva vedtog sit kodeks med anbefalinger til god selskabsledelse. Så det er skuffende, at vi for det store flertal af selskabernes vedkommende endnu ikke kan se fremskridt med at leve op til kodeks, når der er tale om sammensætning af bestyrelser.

Ringe efterlevelse

Hvorfor denne ringe efterlevelse af kodeks? Vores undersøgelse giver ikke svar på dette. Vi kan kun gisne. Sidder politikerne i realiteten fast i gamle traditioner fra dengang, hvor forsyningerne var en integreret del af den kommunale forvaltning?

Er posterne (og honoraret) i forsyningernes bestyrelse en så vigtig del af konstitueringsprocessen, at byrådene hellere vil blæse på god selskabsledelse end at forsøge at leve op til de velbegrundede anbefalinger i kodeks for god selskabsledelse?

Eller er mulighederne for at udnytte forbrugertakster til uvedkommende formål fortsat så gode, at byrådene på tværs af partiskel holder fast i denne mulighed for at finansiere aktiviteter, der i virkeligheden burde være finansieret over skatterne.

Det er vores klare opfattelse og anbefaling, at branchen selv tager opgaven med at sikre compliance på sig. Men hvis det ikke sker, kunne en venlig hjælpende hånd fra KL og/eller staten måske være det, der skal til for at sætte gang i processen.