Ghettodebat: Lad os lære af de gode eksempler 

DEBAT: Kommunerne har erfaringen, når der skal gøres op med parallelsamfund og udsatte boligområder. Her duer snuptagsløsninger ikke, skriver Aalborgs borgmester.

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aalborg Kommune

Statsministerens nytårstale tændte endnu engang op under ghettodebatten. Det er ikke en ny debat. Skiftende regeringer har siden årtusindskiftet italesat og forsøgt at løse de massive udfordringer, som udspringer fra udsatte boligområder, hvor parallelsamfund trives: høj arbejdsløshed, kriminalitet og social kontrol.

Desværre må vi erkende, at vi, trods det store fokus både landspolitisk og lokalt, stadig har alvorlige problemer i visse boligområder. I kommunerne kender vi om nogen til udfordringerne, og vi deler regeringens ønske om at gøre op med ghettoerne.

Men vi kender også til det, som virker, når der skal gøres op med parallelsamfund, og udsatte boligområder skal ud af skyggen. 

Vi skal studere de gode eksempler

Der er behov for at se på, hvilke indsatser der har haft effekt og bygge videre på dem. Hvis man skal vende udviklingen i et udsat boligområde, så duer snuptagsløsninger ikke. Det kræver en bred, målrettet indsats på tværs af sektorer, som involverer både civile aktører, kommunalpolitikere og nationale tiltag.

I min egen kommune, Aalborg, har jeg set, hvordan hårdt arbejde, engagement og politisk opbakning har vendt årtiers negativ udvikling i et boligområde på kanten af samfundet.

Nu er Aalborg Øst et af de steder i kommunen, hvor der bliver bygget mest, kriminaliteten falder, foreningslivet blomstrer, og gennemsnitsindkomsten stiger. De gode eksempler er talrige, og fælles for de fleste er, at de udspringer af lokale initiativer og kræfter.

Vi skal studere og bruge de gode eksempler, hvis vi vil have ghettoerne væk fra landkortet. 

Fokus på tidlig indsats

Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne. Nogle steder skal der givetvis rives beton ned, men man skal huske på, at det ikke er betonen i sig selv, som skaber problemerne. Samtidig kræver det grundige overvejelser og en plan for, hvor de udsatte borgere skal bo, når deres bolig rives ned. Der er stor mangel på billige boliger mange steder i landet, hvilket gør det vanskeligt at finde egnede boliger til familierne.

Vi skal i endnu højere grad have fokus på at styrke den tidlige, forebyggende indsats, hvor sundhedspleje, daginstitutioner, skoler, foreningsliv og boligsociale indsatser arbejder sammen om at øge trivsel og læring blandt børn og familier i de udsatte boligområder. Vi skal sætte ind over for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Og vi skal have flere i arbejde.

I kommunerne har vi en række eksempler på, at det kan lade sig gøre. Lad os nu lære af dem.

Derudover vil jeg advare mod, at vi i vores iver for at gøre op med udsatte boligområder uforvarende kommer til at tale den almene sektor for meget ned. Vi skal selvfølgelig ikke lukke øjnene for de problemer, som findes, men hvis vi ikke også gør en indsats for at fortælle om det, som lykkes, så risikerer vi, at de ressourcestærke beboere flytter væk, og at nye ikke flytter til. Det har vi ikke råd til, hvis udviklingen skal vendes i de udsatte boligområder.

Vi skal trække i samme retning

Jeg er glad for, at man fra regeringens side nu igen vil kaste kræfterne i at komme ghettoerne til livs. Men jeg vil også advare mod, at man dikterer, hvilke tiltag kommuner, skoler og boligområder skal bringe i spil. Det er lokalt i kommunerne, man har den viden, som skal til for at gøre op med problemerne. Men ligesom problemerne ikke kan løses fra Christiansborg alene, så kan de heller ikke løses af kommunen alene. 

Derfor ønsker vi et partnerskab, hvor regeringen, kommunerne og de mange andre stærke aktører trækker i samme retning og fastholder fokus på de indsatser, som virker.

Vi har ikke brug for flere tidsbegrænsede puljer til alverdens spredte indsatser i udsatte boligområder. Vi foreslår i stedet, at man etablerer én pulje, som skal anvendes til en samlet by- og boligstrategisk indsats i og omkring de udsatte boligområder. Vi foreslår, at puljen udbydes til lokale partnerskaber mellem kommuner, boligorganisationer, det lokale erhvervs- og foreningsliv og andre aktører i lokalsamfundet. Det er her, man har nøglen til at skabe forandring og fremgang.

Samtidig håber vi, at regeringen vil forpligte sig til at fjerne de barrierer i love og regler som – på tværs af ministerier – forhindrer de gode lokale løsninger på udfordringerne i de udsatte boligområder. Det skal ikke være bureaukrati, som spænder ben for de indsatser, som gør, at færre unge vælger en kriminel levevej. Eller at mor og far kommer i arbejde. Eller at boligområdet får et tiltrængt løft.

Vi tror på ambitionen om at fjerne ghettoerne fra landkortet. Lad os nu sammen gøre den til virkelighed.

Forrige artikel Debat: Hype om persondata er gået over gevind Debat: Hype om persondata er gået over gevind Næste artikel Ida Auken: Persondataforordning er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det Ida Auken: Persondataforordning er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det
  • Anmeld

    Thomas Krag · Debattør og IT-udvikler

    Sandt!

    Meget tyder på, at Thomas Kastrup-Larsen har ret: vi har faktisk erfaringer med, hvad der virker, og vi har dermed også succeshistorier fra det virkelige liv. Der er også i dag en artikel i Politiken, hvor en forsker fremlægger tal for, at det på talrige parametre går i den rigtige retning i ghettoerne. Så måske vi slet ikke behøver være så pessimistiske :-) .

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, iagttager

    Selvfølgeligt er der succeshistorier, ...........

    .... men historien, og vores nutidige viden om forskelle på kulturer, har tydeligt vist, at dét ikke - generelt - dur med muslimer i vesten, fodi de ikke - generelt - vil vores dekadente kultur. Læs meget mere i Den korte Avis (find den via Google). Det der informeres om der, er ikke bare noget, som de selv finder på. Læs med skærpet opmærksomhed. Tak

  • Anmeld

    jytte petersen · pensionist

    pensionist

    hvorfor er det først når vor statsminister truer med bål og brand, at borgmestrene lige pludselig kan se, at det går fremad. Har de en liste, hvor de krydser af. Jeg tænker på, hvor mange kvinder er ikke ude på arbejdsmarkedet men på kontanthjælp. Gør det at børn ikke får lært det danske sprog. Så kommer de i skole og er bagud måske hele tiden. Er det ikke et problem hr. borgmester?

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Borgmesteren ved naturligvis bedre.

    Man kan ikke bruge tilfældige eksempler til andet end at starte et værthusslagsmål.

    Skal man gennemføre noget må man handle ud fra en sammenhængende ideologi. Dette har Socialdemokratiet forsyndet sig mod og det er nok den væsentligste årsag til at vi alle med forundring må se på hvorledes de gamle socialdemokraters livsværk smuldrer i stadig hurtigere tempo.

    Skam dig Kastrup - også selvom du personligt vist ikke er den værste.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    En upolitisk kommentar

    Godt velgennemtænkt og seriøst indspark i debatten, Thomas Kastrup-Larsen.
    I min optik har vi rigtigt brug for, at I borgmestre både gør opmærksomme på, hvad I er i gang med, hvilke erfaringer I har gjort Jer ....og ikke mindst hvad der er lykkedes. De danske kommuner er meget forskellige, og udfordringerne er derfor også forskellige. Men ens for Jer alle er, at politikere og nærsamfund har et godt kendskab til hinanden, og nærkontakten og den gensidige respons er helt uvurderlig.
    Godt at høre, at Jeres tværsektoriale indsats bærer frugt. De samme meldinger har jeg observeret fra andre store kommuner. Godt, hvis I bruger hinandens erfaringer.
    Indenfor de forskellige forvaltningsområder sidder der i kommunerne rigtigt mange dygtige folk, der med deres forskellige faglighed og nærkontakt til borgerne og nærmiljøet ved noget om, hvad der skal til og hvad der mangler, for at tingene skal kunne lykkes...i de tekniske forvaltninger, i socialforvaltningerne og indenfor skole- og undervisningsområdet.
    Problemstillingerne kan bestemt ikke løses ved fjernstyret, nedsparende, kontrollerende detailstyring fra Christiansborg. Og problemerne kan ikke løses, medmindre et stærkt tværpolitisk, gensidigt anerkendende partnerskab imellem regering og kommuner samt kommunerne imellem for alvor kommer i spil.
    Hvis regeringen skal gøre sig håb om at finde brugbare løsninger på vores problemer, så må man op af stolene og komme i gang med et tværpolitisk samarbejde indenfor murene... og man må vove sig så langt op på muren så man kan kigge ud over voldgraven ...og se og høre om det liv, og de behov, der er i nærsamfundene.
    Kommunevalgene viste heldigvis, at borgerne tænker sig grundigt om og interesserer sig for, hvem man mener, der bedst kan og vil løse netop de udfordringer, der er i deres egen kommune.
    Så min opfordring er:
    Kære alle borgmestre.
    Stik hovederne sammen. Brug hinandens erfaringer.... og træk Jeres kollegaer på Slotsholmen i ørerne, så de bliver bedre til at lytte og til at forstå, hvad der foregår og er brug for ude i samfundet.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · flymekaniker

    Sælg ikke vores gode velfærd og demokrati.


    jeg syntes med al respekt ikke, når sandheden skal frem, at de flygtninge vi modtage og har modtaget.
    På nogen måde, ligner eller agere som reelle Flygtninge.
    Der er noget galt.
    Kære:
    Egohumanister, Venligboer, politisk-korrekte og andet godtfolk. Se virkeligheden som den er.
    Jeg syntes i agerer lige som i kejserens nye klæder.
    Bortset fra at det guld i sælger, er byttet ud med vores gode velfærd og demokrati.
    Jer er meget glad for, at vores statsminister nu kan se problemerne.

    Det er kærligt ment

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Ikke til salg.

    Demokrati betyder jo folkestyre. Det kan forhåbentligt ikke stilles til salg, men kan bestemt ødelægges, hvis man tilsidesætter samarbejde, gensidig respekt og lydhørhed imellem de mennesker, der bor og lever i samfundet.
    Derfor eksisterer der hverken 'politisk korrekthed' eller 'politisk ukorrekthed' i et demokrati. I et demokrati har alle lov til at ytre sig ..og stemme frit.
    ....Men det kan godt være, at man gør som den lille, fordomsfrie dreng, der ser, at kejseren i Kejserens Nye Klæder "....ikke har noget på"...selv om han fører sig frem i procession og hyldes af mange.
    DEN historie er værd at læse og fundere over.