Hvordan er det gået med valgløftet? S-borgmester Mikael Smed ville hæve uddannelsesniveauet i Vordingborg Kommune

“Løft uddannelsesniveauet i kommunen.”

Det var en af de ting, socialdemokraten Mikael Smed gik til valg på i 2017, da han for fire år siden meldte sig ind i kampen om at blive borgmester i Vordingborg. En kamp det lykkedes ham at vinde.  

Altinget har i den anledning talt med borgmesteren for høre, hvilke konkrete initiativer der er blevet sat i gang for at levere på valgløftet.   

Hvad har I gjort for at løfte uddannelsesniveauet i kommunen? 

“Det er jo et komplekst problem, og vi har faktisk gjort mange ting. Vi har arbejdet med, at vores folkeskole har været fuldstændig skudt i sænk gennem en lang periode. Vi var en af de kommuner i landet, der gik all in på inklusion i forbindelse med folkeskolereformen i 2013 og alt det der kom med lærernes arbejdstid. Og det har forfulgt vores folkeskole lige siden. Vi har nogle af landets dårligste folkeskoler. Vores karaktergennemsnit er dårligt og en relativ stor del går i privatskoler. Det er ikke noget, man bare lige fikser, det er svært at vende. Derfor har vi arbejdet med at få skabt noget ro omkring folkeskolen og ikke lavet for mange nye tiltag.” 

Har det hjulpet at skabe ro? 

“Ja, trivslen er steget, og karaktererne er også begyndt at stige. Men de afgangsklasser som går ud af folkeskolen i de her år har gået i et helt skoleliv, hvor de her indsatser ikke var der. Det er jo begrænset, hvor meget man kan nå. Vi prøvede en periode at lave nogle turbokurser, hvor man får sat ind med ekstra læsning og skrivning i afgangsklasserne op mod afgangsprøverne. Der blev de tilbudt nogle ekstra forløb, men det er en lappeløsning.“ 

Så du mener, at man om nogle år vil kunne se jeres indsats? 

“Ja, karaktererne er steget, men om stigningen fortsætter og hvor markant, den bliver, det kan jeg ikke lægge hovedet på blokken i forhold til.” 

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at karaktergennemsnittet i af de bundende prøver i Vordingborg Kommune steget fra 6, 4 i skoleåret 2017/2018 til 6,9 i skoleåret 2020/2021. Tal sammenligning var karaktergennemsnittet på landsplan henholdsvis 7,3 i skoleåret 2017/2018 og 7,8 i 202/2021.  

Det er en brændende platform under Vordingborg Kommune, at vores uddannelsesniveau stadig er under landsgennemsnittet.

Mikael Smed
Borgmester i Vordingborg Kommune (S)

Hvad har I ellers lavet af konkrete tiltag for at hæve uddannelsesniveauet? 

“Det første vi gjorde, da vi kom i gang med valgperioden, var at nedsætte et udvalg, der kunne inddrage medarbejdere, fagforening og eksperter, forvaltning og politikerefor at finde ud af, hvor vi stod, og hvad vi skulle gøre for at komme videre. Det har resulteret i en masse forslag og dem implementerer vi stille og roligt. En af de vigtige ting, vi har lavet, er en lokalaftale med vores lærere omkring deres arbejdstid som gør, at de er mere trygge. Derudover er vi begyndt at arbejde anderledes med inklusion. I Vordingborg Kommune var der en ambition om, at 99 procent af børnene skulle være i normalklasser. Det er vi begyndt at se på med andre øjne. Er det nødvendigt at mase alle ind i det samme lokale, og har det ikke også en negativ effekt på læringen, hvis man gør det?  

Samtidig har vi arbejdet mere med erhvervspraktik, som folkeskolelever kommer på i 9. klasse. Den har ellers været sat på pause, men vi er begyndt at bruge den igen og vi har i den forbindelse haft en erhvervsplaymaker ansat, som skulle hjælpe med at lave nogle forløb i virksomheder, så lærerne ikke selv skulle gøre det. Og vi er jo ikke i mål med det hele, men det er nogle af de ting, vi har gjort, for at man kommer godt igennem folkeskolen og på den måde hæve uddannelsesniveauet i kommunen. 

Gennem vores jobcenter har vi forsøgt at få vores ledige opkvalificeret ved at støtte op om efter- og videreuddannelse, og senest har en enig kommunalbestyrelse vedtaget et uddannelsescharter.” 

Hvad er det? 

“Det er et  fluffy ord, der betyder, at vi alle sammen gerne vil være med til at hæve uddannelsesniveauet. Både for de unge. Men også på efter-videreuddannelsesdelen. Vi skal derfor have nogle partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv og foreninger. Alle er inviteret med, og mange har allerede skrevet under på, at man gerne vil det her sammen. Vi har haft et kickoff møde, hvor vi har haft en masse mennesker til at fortælle om, hvad de kan byde ind med, og hvad de ser som barrierer for at få en uddannelse eller blive opkvalificeret. På finder vi løsningerne flere steder, så det ikke kun er, hvad kommunen kan gøre.”  

En rapport fra region Sjælland viser, at andelen af 25-årige der har gennemført en ungdomsuddannelse i Vordingborg Kommune i 2013, var det 65 procent i 2019 var det 69 procent. Hvad tænker du om det? 

“Det er dejligt, at den er stigende. Men jeg vil hellere starte et andet sted, hvis man laver de opgørelser tre til fire år efter, folk har forladt folkeskolen, så er det 82 procent, der har gennemført en ungdomsuddannelse, og det er gennemsnittet i Region Sjælland. Når andelen af de 25-årige med en uddannelse er meget lavere, så er det et udtryk for, at flere af dem med en ungdomsuddannelse rejser fra os og tager en videregående uddannelse andre steder. Men målsætningen er jo klart at procentdelen, der har gennemført ungdomsuddannelse, når de rammer 25 år, er højere.” 

Når du siger, at tallene bliver påvirket af flyttemønstre, og at det er en kompleks problemstilling, kunne man så ikke arbejde på at tiltrække højtuddannede tilflyttere for at hæve uddannelsesniveauet?  

“Jo, og det arbejder vi også på." 

Hvad har I konkret gjort for at understøtte den udvikling? 

“Vi har bosætningskampagner som alle kommuner, hvor vi får borgere til at fortælle, hvad der er godt ved at bo her i videoer. Vi lægger vægt på, hvad der er af fritidsmuligheder, og vi eksponerer virksomhederne for at vise hvad, man kan komme til at beskæftige sig med. Og ikke mindst mulighederne for at etablere egen vidensvirksomhed i Vordingborg. Det kan være som selvstændig konsulent eller arkitektvirksomhed.”  

Gør I noget for at de unge ikke flytter i første omgang?  

“Det er sværere. Hvis man vil læse en uddannelse, der kun ligger i Aalborg eller det er det sted, man har karaktergennemsnittet til at komme ind, er det svært at blive her. Og pendling har de sidste to år været rigtig svært på grund af sporarbejde på Sydbanen. Det handler mere om, hvordan vi får de veluddannede unge til at flytte tilbage igen. Der sætter vi ret massivt ind på i de her år ved at sætte nogle millioner af til at skabe det gode ungeliv. Det vil vi gerne understøtte, for hvis man har haft et godt ungeliv imens, man boede her, er incitamentet til at flytte tilbage større.” 

Hvordan gør I det? 

“Det gør vi ved at inddrage de unge. Vi har et ungeforum, og vi blev kåret til Danmarks ungekommune i 2019. Ikke fordi her er fedt at være, men fordi de processer, vi har sat i gang om inddragelse var anerkendelsesværdige. Vi startede processen i 2019, og så gik den i stå på grund af corona, men nu er vi kommet i gang igen. Vi har for nyligt haft et møde, hvor vi havde alle aktører omkring unge mennesker og unge mennesker selv til at komme med input til, hvad der bliver efterspurgt, og hvad vi kan gøre, for at det er godt at være ung i Vordingborg Kommune.” 

Er der kommet nogle forslag, som, I tager fat på? 

“Jeg har ikke set alt materialet fra mødet endnu, men meget handler om at skabe steder, hvor de unge kan være. Det skal ikke være steder, hvor vi skal bestemme, hvad de skal lave, men lave rammerne, som de selv kan fylde ud. Så der er en bobler på vej med et ungehus i Stege, og vi har en Campuscafé i Vordingborg, hvor der er nedsat et udvalg fra gymnasiet bestående af unge, hvor de skal find ud af, hvordan vi får indhold i den. Og vi understøtter med økonomien og rammerne er der.”  

Har du nogle anbefalinger til en anden kommune, som står med samme udfordring? 

“Vi høster hele tiden erfaringer. Om tre år er der sikkert ting, vi finder ud af, vi ikke skal fortsætte med, og det er for tidligt at sige, hvilke af initiativerne der virker. Men jeg vil anbefaler at have fokus på trivslen i folkeskolen. Og ikke kun eleverne også lærerne og pædagogerne. Det skaber et fundament og en ro omkring læringen. Når vi har det godt, yder vi mere.” 

Men hvad skal man gøre politisk for at forbedre trivslen for elever, lærere og pædagoger? 

“Det kommer an på, hvor man står. Men jeg ville lave lokalaftale med lærere og pædagoger om deres arbejdstid. Vi har selv stadig til gode at lave den med pædagogerne. Men det ville være det første, jeg ville gå i gang med. Det skaber en ramme omkring arbejdstiden i skolerne, og hos os kostede den ikke noget. Det handlede bare om at definere tingene, så lærerne havde en gennemskuelig arbejdsdag. Det handler ikke om at indføre minuttyranni. Det er bare en overordnet ramme. Og så ville jeg indføre kortere skoledage, hvis man ikke allerede har gjort det. Det betyder, at vi i nogle af fagene kan have en to lærere på.” 

Er det stadig en mærkesag og et valgløfte fra dig, at du vil hæve uddannelsesniveauet i Vordingborg Kommune? 

“Jeg ved ikke, om det er et valgløfte, men det er en brændende platform under Vordingborg Kommune, at vores uddannelsesniveau stadig er under landsgennemsnittet.” 

I skal op på landsgennemsnittet, før I er i mål? 

“Jeg ved ikke, om vi er i mål, men så synes jeg, vi står et godt sted med mulighed for en fortsat god udvikling. Og det skal vi arbejde benhårdt på i den kommende periode.”