K-borgmester: Stigende udgifter til socialområdet truer hele den kommunale velfærd

Regeringen kommer ikke udenom at skulle afsætte flere penge end hidtil til at støtte kommunerne på handicapområdet. Ellers kan det få store konsekvenser for andre områder af den kommunale velfærd, skriver Benedikte Kiær (K).

Regeringen skal øge støtten til kommunernes arbejde med det specialiserede socialområde, skriver Benedikte Kiær (K).Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen tvivl om, at de stigende udgifter det specialiserede socialområde er en voldsom udfordring for den kommunale økonomi, og at kommuner og regering i fællesskab har et stort ansvar for at få styr på udviklingen.

Men al den snak om stigende udgifter og manglende finansiering skygger for det faktum, at vi har med mennesker at gøre. Mennesker som lever med én eller flere væsentlige udfordringer i deres liv. Vi taler om børn, unge og voksne mennesker med invaliderende autismespektrumsforstyrrelser, udviklingshæmning, mennesker med svære psykiske lidelser samt mennesker, som på anden vis er udsat.

Udfordringen er ikke mindst, at der kommer flere med mere omfattende lidelser, som endda (og heldigvis) lever længere. Samtidig med, at flere har behov for tilbud, så stiger prisen på tilbuddene markant, og da kommunerne er forpligtet til at hjælpe disse mennesker med gode og ordentlige tilbud, er det svært at få pengene til at slå til inden for servicerammen.

Debatserie

Kommunernes nye økonomiaftale er landet og nu kan kommunerne gå i gang med at udarbejde de 98 lokale budgetter. På Altinget Social beder vi aktører på området om at vurdere aftalens initiativer på det specialiserede socialområde.

Regeringen og KL er med afsæt i anbefalinger fra det såkaldte Tranæs-udvalg blevet enige om en række tiltag, som skal hjælpe kommunerne med at styre økonomien på det specialiserede socialområde, som har været et tema flere år i træk.

Er det den rigtige vej at give kommunerne mulighed for at øge botilbudskapaciteten? Hvilke konsekvenser får aftalen for borgere med handicap? Følg med når en række aktører på socialområdet tage stilling til initiativerne på det specialiserede socialområde.

Vil du bidrage til debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Ikke mindst fordi skiftende regeringer hidtil har været yderst tilbageholdende med at lade pengene følge med i samme omfang, som udgifterne stiger.

Tilsyn skal kunne gennemgå økonomien

Et af de områder, hvor udgifterne stiger markant, er på botilbuddene på socialområdet. Et område, hvor en enkelt borger hurtigt kan koste flere millioner kroner om året.

I Helsingør Kommune har vi i gennemsnit 230 borgere i forskellige botilbud – både egne, andre kommunale og private. I perioden 2019 til 2022 ses samlet en gennemsnitlig udgiftsstigning på 180.000 kroner per borger i botilbud, og gennemsnitsstigningen udgør således en betydelig andel af vores merforbrug. Udgiftsstigningen ligger primært på de private, så det er stort set umuligt for os at gøre andet end at skulle betale.

Der er ingen tvivl om, at de store stigningerne på botilbudspriserne er bekymrende. Jeg har bestemt ikke noget imod de mange private aktører, som driver botilbud og dermed understøtter kommunernes behov, men vi bliver nødt til at have en samtale om, hvorvidt kommunerne betaler for meget på de eksterne tilbud, og/eller om regeringen bør kompensere kommunerne for udgiftsvæksten, da vi ikke selv kan gøre det.

Vi bliver nødt til at have en samtale om, hvorvidt kommunerne betaler for meget på de eksterne tilbud
Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør

Socialtilsynet bør i højere grad kunne gennemgå økonomien på botilbuddene. I dag kigger de mestendels på, hvorvidt det er muligt at drive et botilbud optimalt inden for den økonomiske ramme, men der bliver ikke kigget på, hvorvidt prisen er for høj og om der tjenes for meget.

Helsingør Kommune arbejder målrettet med, at gennemgå kontrakter og forsøger at forhandle bedre priser hjem på de borgere, hvor vi har handlekompetence - men det er et meget omfattende arbejde, som er svært at løfte alene i kommunerne.

Kommuner skal drive egne tilbud

En del af løsningen er helt sikkert også, at kommunerne i højere grad bygger og driver egne botilbud, sådan som der også er afsat en pulje til i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Der er brug for mere og bedre konkurrence når det gælder botilbud.

I Helsingør Kommune er vi i gang med at åbne et botilbud tilpasset unge med autisme, ligesom et andet botilbud er på tegnebrættet. Vi kommer helt sikkert til at søge den nye pulje. Begge botilbud er noget, som vil kunne lette lidt af det økonomiske pres.

Men hvis vi for alvor skal have styr på området, så kommer vi ikke uden om, at regeringen er nødt til at afsætte langt flere penge end hidtil.

Er man ikke man er villig til at afsætte de mange milliarder, der er brug for, så bør man i det mindste være klar til åbent at ændre i lovgivningen, så serviceniveauet i højere grad afspejler de penge, som regeringen mener, at der skal bruges på området – selvfølgelig set i forhold til servicerammen og kommunernes andre velfærdsopgaver.

Nødvendige indhug i budgetterne

Sker det ikke, kommer til at få omfattende konsekvenser. For det første kan vi ikke sige nej til de borgere, som har krav på støtte. Heldigvis. Derfor er vi tvunget til at forringe servicen på andre områder, som eksempelvis vores skoletilbud, vores ældrepleje med videre, ligesom andre fagområder såsom kulturen og beskæftigelsesområdet også må stå for skyld.

På socialområdet kan vi også blive nødsaget til at gøre indhug i de tilbud, der ikke er lovpligtige tilbud, og som vi ellers har etableret for at nedbringe udgifterne. Det er eksempelvis væresteder, hvor man som psykisk syg kan komme for at få netværk, rådgivning med videre.

På socialområdet kan vi også blive nødsaget til at gøre indhug i de tilbud, der ikke er lovpligtige
Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør

Vi kan lukke det, fordi det ikke er noget vi skal tilbyde i følge lovgivningen, men en lukning vi betyde flere udgifter til botilbud, da en række af disse mennesker reelt kan bo i deres egen lejlighed i dag – grundet at de kan komme ned i værestedet et par gange om ugen.

Den netop offentliggjorte økonomiske fremskrivning forudser en væsentlig forbedring af de offentlige finanser i årene frem mod 2030. Faktisk 16 milliarder mere end, hvad man tidligere har forventet. Nogle af de penge har regeringen allerede nu meldt ud skal gå til psykiatriområdet, og jeg håber, at en stor del vil gå til at løfte opgaverne i kommunerne.

For jeg er overbevist om, at regeringen i samråd med kommunerne kan finde løsninger, som vil bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi og et passende serviceniveau på det specialiserede socialområde i Helsingør Kommune og mange andre kommuner med lignende udfordringer.

Politik har aldrig været vigtigere