KL, Dansk Erhverv og Selveje Danmark: Tilsyn er ikke i sig selv en målestok for kvaliteten i ældreplejen

Vi har alle et ansvar for, at vi i fremtiden har en ældrepleje med empatisk og fagligt uddannet personale. Når enkeltsager bliver blæst op som nationale udfordringer, eller når Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller, at hvert fjerde tilsynsbesøg viser større eller kritiske problemer, så skader det vores ældrepleje, mere end det gavner.

Lad os først slå fast: Vi er naturligvis optaget af, at vi skal have en ordentlig ældrepleje og et ordentligt tilsyn i Danmark. Men tilsynene på ældreområdet skal ikke alene ses som en målestok for kvaliteten i vores ældrepleje, hvilket desværre er tilfældet i dag.

Vi skylder medarbejderne, borgerne og de pårørende en mere reel fortælling fra de tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed har haft i praksis

Sisse Marie Welling, Mette Feifer og Jon Krog

Tilsynene skal sikre, at vi finder de steder, hvor kvaliteten kan forbedres, og tilsynene skal hjælpe medarbejderne med, hvordan kvaliteten kan forbedres i praksis. Det skal ske gennem en respektfuld og læringsorienteret dialog.

Dommedagsbasuner gavner ikke kvaliteten
I øjeblikket er der en politisk opmærksomhed på at sanere de eksisterende tilsyn på ældreområdet. Men et blindt fokus på erfaringsopsamlinger fra Ældretilsynet og Sundhedstilsynet viser, at der er udfordringer på hvert fjerde tilsynsbesøg, og at de ældre ’risikerer at dø,’ som det lyder det i TV2’s rubrik. Det skævvrider debatten og får os ikke ført i retningen af de gode løsninger.

Til gengæld giver det oftest anledning til flere tilsyn og flere politiske initiativer, hvor målsætningen er at forbedre kvaliteten, men hvor vi egentlig bare pålægger medarbejderne mere bureaukrati. Det har vi senest set ved, at man nu også kan få et ’opstartstilsyn’ fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi skylder medarbejderne, borgerne og de pårørende en mere reel fortælling fra de tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed har haft i praksis. I stedet for at lave skræmmebilleder, vil vi foretrække at have fokus på det reelle indhold i styrelsens erfaringsopsamlinger, så vi i fællesskab kan blive klogere på, hvornår ældreplejen reelt er udfordret. Og hvordan vi bedst imødegår de udfordringer.

Udfordringerne opstår, der er krav om en særlig skriftlighed og dokumentation. Men tilsynene peger samtidig på, at personalet har fagligheden og kendskabet til borgerne

Sisse Marie Welling, Mette Feifer og Jon Krog

Dokumentation alene er ikke kvalitet
Eksempelvis måler Ældretilsynet på i alt 66 målepunkter. De punkter, der får den bedste opfyldelse, er der, hvor målepunkterne har fokus på, om ledelsen eller medarbejderne (mundtligt) kan redegøre for praksis. De punkter, der får den dårligste opfyldelse, er de målepunkter, der alene har fokus på skriftlighed, eksempelvis relateret til borgerens ønsker til hverdagen eller aftaler med de pårørende. Det er altså især de steder, hvor tilsynet har krav om en særlig skriftlighed og dokumentation.

Og hvad kan vi udlede af det? Udfordringerne opstår, der hvor tilsynet stiller krav om en særlig skriftlighed og dokumentation. Men erfaringsopsamlingerne peger samtidig på, at personalet har fagligheden og kendskabet til borgerne.

Det, du måler på, får du ofte mere af. Og så er spørgsmålet, om vi måler det rette i vores tilsyn, hvis vi vil fremme en ældrepleje, hvor dokumentationsbyrden skal lettes, og tiden i højere grad skal bruges på kerneopgaven – pleje og omsorg.

I stedet for at skabe et skræmmebillede, skal vi så ikke i stedet - i samarbejde med leverandørerne på området - indgå en dialog om, hvordan vi bedst understøtter dokumentation og skriftliggørelse samt anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger, som eksempelvis ’tale til tekst’.

Vi foretrækker en ældrepleje, hvor medarbejderne bruger deres tid med borgeren, i stedet for at bruge alt for meget af deres tid bag en skærm på at dokumentere.