KL-formand advarer politikere på valg: Der er ingen penge til dyre valgløfter

Læser man tegnene på den politiske stjernehimmel, synes der at være gode udsigter for kommunernes økonomi.

Samfundsøkonomien er kommet op i fart, og et folketingsvalg er under opsejling.

Det kunne lyde som et gunstigt baggrundstæppe, når økonomiansvarlige embedsmænd og politikere fra landets kommuner mødes til KL’s årlige kommunaløkonomiske forum i Aalborg torsdag og fredag.

Krisens syv år med smalhals er ved at fortabe sig i bakspejlet, og forude kan man drømme om mindst lige så mange fede år.

Uanset hvor mange grøntsager man har spist, og hvor meget ældregymnastik man har dyrket, så når rigtig mange flere nu op i en alder, hvor de får brug for noget hjælp, hvis de skal have en værdig alderdom.

Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL

Alligevel kan der spores skepsis i stemmen, når KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) skal ridse verden op, som den aktuelt ser ud fra et kollektivt kommunalt perspektiv.

”Hvis vi skal løfte den voksende opgave, der er på ikke mindst ældreområdet, men også børneområdet, med samme kvalitet som i dag, så skal der flere penge på bordet, end vi hidtil har set. Og det er ret mange flere penge, vi taler om,” siger Jacob Bundsgaard.

Borgere forlanger bedre velfærd
De kommende år vil et markant stigende antal ældre over 80 år få behov for lokale velfærdsydelser. En tilsvarende, men dog mindre kraftig udvikling, vil kunne mærkes blandt de yngste borgere.

Den historie har KL efterhånden allerede fortalt mange gange. Og det vil man blive ved med den kommende tid.

For mens udgifterne til det regionalt funderede sundhedsvæsen er blevet løftet gennem de seneste mange år, er de stagneret i kommunerne, så bevillingerne til lokal velfærd trods de seneste års opskrivninger fortsat ligger under niveauet i 2010.

Og selv med det udgangspunkt vil det kræve mere eller mindre alle de penge, en regering har til rådighed til nye tiltag de kommende år, hvis kommunernes og regionernes velfærd skal løftes i samme takt, som antallet af ældre og børn stiger.

”Det vil koste hele det aktuelle finanspolitiske råderum, hvis man skal have de samme enhedsomkostninger fremover som i dag. Oven i det vil borgernes forventning til velfærden også stige, når den generelle velstand i vores samfund stiger,” siger Jacob Bundsgaard.

Drop valgkampens gavebod
Han er helt på det rene med, at budskabet til regeringen om at sende flere penge nok hører til et af KL’s oftest gentagede omkvæd forud for de årlige økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner.

Men ikke desto mindre argumenterer han med afsæt i udvalgte tal, der understøtter hans budskab. Aktuelt er der godt 250.000 borgere over 80 år. Det kan man forudse de kommende syv år vil vokse med 30 procent til omkring 340.000.

Og så skal man være ualmindelig stærk i troen, hvis man mener, at den nærmeste fremtid byder på fede år for velfærden, lyder det fra KL-formanden.

Han advarer derfor håbefulde kandidater til fremtidige poster i Folketinget og ministerkontorer mod at komme med gyldne løfter for, hvor god velfærden vil blive, hvis bare vælgerne giver én magt, som man har agt.

”Jeg er nødt til at understrege, at når man kigger på, hvad der af økonomisk råderum i den offentlige økonomi de kommende år, så er der ikke plads til en helt masse dyre valgløfter i den folketingsvalgkamp, man er i gang med,” siger Jacob Bundsgaard.

Grøntsager og ældregymnastik er ikke nok
Fra KL’s side vil man meget gerne have rejst en bred politisk debat om, hvordan de kommende års velfærd kan og skal finansieres.

Hvor mange penge, der rent faktisk er brug for blot for at opretholde det nuværende niveau, er dog ikke helt entydigt. Det man i finansministeriel jargon kalder det demografiske træk er nemlig en teknisk mekanisk fremskrivning, der ikke tager fuldt højde for, hvordan den praktiske virkelighed udvikler sig.

Hvis flere elever i folkeskolen eksempelvis kan håndteres ved at have flere elever i de enkelte klasser. Vil det stigende antal børn ikke nødvendigivis medføre, at de aktuelle udgifter stiger en-til-en med antallet af børn.

Men når man et punkt, hvor der er brug for at oprette helt nye klasser eller sågar skoler, vil hver ekstra elev til gengæld let kunne koste endnu mere, end en folkeskoleelev aktuelt koster i gennemsnit. På samme måder med daginstitutioner og plejehjem.

Samtidig spiller det også ind, at de ældre typiske har levet et sundere liv end tidligere generationer. Såkaldt sund aldring tager noget af udgiftspresset. Men selv de sundeste ældre må forventes at nå en alder, hvor også de får brug for omfangsrigt støtte fra pleje- og sundhedspersonale.

”Uanset hvor mange grøntsager man har spist, og hvor meget ældregymnastik man har dyrket, så når rigtig mange flere nu op i en alder, hvor de har brug for noget hjælp, hvis de skal have en værdig alderdom i deres sidste år,” siger Jacob Bundsgaard.

Giv omprioriteringsbidraget det endelige dødsstød
I den landspolitiske debat lægges der i såvel regeringen som oppositionen op til, at der både skal tilføres flere penge til kommunerne de kommende år, men at der også skal frigøres ressourcer gennem effektiviseringer, afbureaukratisering og digitalisering.

Fra regeringen lægger man dog noget større vægt på at få den offentlige sektor ”til at køre længere på literen” end i oppositionen, der på sin side til gengæld lægger større vægt på at tilføre flere penge.

Fra KL’s side er man helt klar på, at man ikke kun kan spille på den banehalvdel, som handler om at sikre kommunerne en større økonomisk ramme. Der skal også arbejdes hårdt på at finde nye måder at løse opgaverne smartere og billigere.

Men derfor mener han alligevel, at det er på tide at få gjort op med det sidste levn af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Nemlig den mekanisme, som hvert år betyder, at der automatisk skæres en halv milliard af det udgiftsloft, der lægger rammerne for de kommende års kommunale velfærdsudgifter. Det giver ingen mening, når såvel regeringen som oppositionen er enige om, at kommunernes udgifter skal stige og ikke falde.

”Det hænger simpelthen ikke sammen med virkeligheden, at man nedskriver kommunernes økonomi hvert år. Både fordi det vil være helt utilstrækkeligt i forhold til de opgaver, kommunerne skal løse. Men også fordi det jo under alle omstændigheder ikke er det, der kommer til at ske i praksis,” siger Jacob Bundsgaard.