Klumme: Markedet kan forbedre den kommunale velfærdsteknologi

Af Mikkel Pødenphant
PA Consulting Group
Stort set alle kommuner arbejder i dag med en eller anden form for velfærdsteknologi. Det bekræfter en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi udarbejdet af KLs Center for Velfærdsteknologi.
En anden undersøgelse peger endvidere på, at velfærdsteknologier har sparet landets kommuner for over en halv milliarder kroner i perioden fra 2014 til 2016.
Udviklingen er accelereret over de sidste 5-7 år. En udvikling, der i høj grad er båret frem af ildsjæle i pilotforsøg og afgrænsede projekter, der tester anvendelse af særlige teknologier, inden løsningerne udrulles i hele kommunen. Hvem kan være imod at tænke sig om, afprøve løsninger i mindre skala og satse på det, der virker?
Skriv til debat@altinget.dk
Min påstand vil dog være, at der på mange områder ikke er brug for flere forsøg. I stedet er der behov for et dramatisk gearskifte, hvor markedet i langt højere grad end i dag bliver medspillere i at bringe sammenhængende løsninger ud i frontlinjen hos de kommunale kernetropper.
Det er ikke tilstrækkeligt at have centrale enheder med fokus på specifikke teknologier, som kan vise sig forældede, inden teknikken er installeret, medarbejderne er undervist, og løsningen er taget i anvendelse. Det går simpelthen ikke hurtigt nok, og forandringen i kommunen håndteres ikke effektivt nok, når først løsningerne skal udbredes i større skala.
Jeg tror, at danske kommunerne for alvor kan sætte turbo på storskalaudbredelsen af for eksempel telemedicin ved i højere grad at udbyde innovative væg-til-væg løsninger, der udnytter de kompetencer markedet kan levere.
Mikkel Pødenphant
PA Consulting Group
Det private overtog et kuldsejlet kommunalt projekt
Hvorfor ikke lade sig inspirere lidt af Hampshire County Council i England? I 2013 havde HCC allerede gjort sig flere erfaringer med telepleje i form af anvendelse af kommunikations- og monitoreringsteknologier til at støtte udsatte mennesker i eget hjem. De hidtidige erfaringer havde imidlertid ikke vist sig økonomisk bæredygtige.
Som følge af et budgetmæssigt pres og et behov for at kunne levere bedre og mere målrettede ydelser, besluttede Hampshire County Council at udbyde telepleje på socialområdet til det private marked med en ambition om at have visiteret 2.000 borgere til programmet medio 2016.
Hampshire County Council søgte en end-to-end leverandør med ansvar for etablering og drift af teleplejeservices på det sociale område i en femårig periode.
Opgaven omfattede at sikre større kendskab og opbakning til telepleje gennem et direkte samarbejde med social- og sundhedsprofessionelle fra alle dele af i Hampshire County Council og øvrige involverede aktører på området. Der var selvfølgelig også krav til leverandørens teknologianvendelse, men det var den samlede løsning, der var afgørende.
Projektet har på flere punkter oversteget de fastsatte målsætninger, og det er dermed blevet en betydelig succes. Efter omkring to års drift var der således henvist 4.200 socialt udsatte borgere til telepleje i regi af det nye program mod det oprindelige mål på 2.000, og der var opnået en nettobesparelse på 2,7 millioner pund.
900 social- og sundhedsprofessionelle er blevet uddannet for at sikre en hurtigere og mere præcis henvisning af socialt udsatte borgere til telepleje, og 9 ud af 10 medarbejdere er positive omkring det udviklede servicekoncept. Tilsvarende svarer 95 pct. af de borgere, der er brugere af telepleje, at den tilbudte service har gjort dem mere sikre og trygge – og der er generelt en oplevelse af bedre livskvalitet blandt brugerne.
Udnyt det private markeds kompetencer
Den grundige læser vil muligvis tolke mit indlæg som endnu et forsøg på at tale for mere outsourcing af kommunale kerneopgaver. Det er blot ikke min pointe.
I stedet tror jeg, at danske kommuner for alvor kan sætte turbo på storskalaudbredelsen af for eksempel telemedicin ved i højere grad at udbyde innovative væg-til-væg løsninger, der udnytter de kompetencer, markedet kan levere – som for eksempel forandringsledelse og indsigt i teknologiudviklingen.
Om det så skal være en kommunal medarbejder eller et privat firma, der betjener sig af løsningerne i den daglige drift, er jo så et politisk spørgsmål, man med fordel kan stille til et vælgermøde her i slutspurten af valgkampen.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag





























