KMD: Kunstig intelligens kan styrke kvaliteten af offentlig sagsbehandling

For nylig lancerede Institut for Menneskerettigheder rapporten ”Når algoritmer sagsbehandler”. Der er tale om en god rapport med mange væsentlige pointer i en debat, som kun bliver endnu mere relevant i den kommende tid.

Grundlæggende handler debatten om, hvorvidt brugen af en ny teknologi skal have plads i samspillet mellem myndighederne og borgerne. Den debat er ikke ny.

Computerteknologi har spillet en større og større rolle i sagsbehandlingen gennem de sidste 50 år. De offentlige myndigheder har ved flere lejligheder taget nogle afgørende og modige skridt, som har påvirket forholdet mellem borgere og myndigheder væsentligt og bragt samfundet et nyt sted hen.

Automatiseringen er allerede i gang

Et af de første og mest væsentlige skridt handlede egentlig ikke om teknologi – men en forudsætning for brugen, nemlig indførslen af CPR-nummeret i slutningen af 1960’erne. Fra midten af 1920’erne og frem til CPR blev hver enkelt dansker registreret på papir i de kommunale folkeregistre. Indførslen af CPR gav mulighed for central registrering, så man fra myndighedernes side bedre kunne identificere den enkelte borger. I starten var det på udvalgte områder. I dag benyttes CPR alle steder.

Høj tillid er en forudsætning for en effektiv offentlig digitalisering – og derfor er tillid til udviklingen og brugen af kunstig intelligens også yderst vigtig.

Hans Jayatissa
Teknologidirektør, KMD

Et andet væsentligt skridt blev taget omkring årtusindeskiftet, hvor digital borgerservice fik et gevaldigt skub fremad, blandt andet initieret af staten og kommunerne gennem Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Den digitale kurs over for borgerne betød, at flere og flere services blev lagt ud som selvbetjeningsløsninger, og borgerne fik e-Boks og NemKonto. Selv om der fortsat var analoge muligheder, så blev hele udrulningen baseret på, at digitaliseringen var obligatorisk. Store dele af borgernes kontakt med det offentlige skulle fremover være digital.

Et tredje skridt er vi i fuld gang med at tage. Bedre muligheder inden for software, algoritmer og it-drift har muliggjort, at større og større dele af sagsbehandlingen på kommunekontorerne og de andre myndigheder kan varetages med hjælp fra automatiserede processer. Udviklingen er for eksempel i gang på skatteområdet, arbejdsmarkedsområdet og social- og sundhedsområdet.

Kunstig intelligens bør spille en rolle

Alle tre udviklingstrin fra CPR-nummeret over digital selvbetjening til automatiserede processer i sagsbehandlingen har været og er fortsat med til at skabe den stærke position, Danmark har i dag inden for digital forvaltning. Derfor skal vi også gå til debatten om den nyeste teknologi i det offentlige med åbent sind, så vi hverken afskriver potentialerne eller er blinde for faldgruberne.

Definitionen af kunstig intelligens varierer, og vi kan allerede se en udbredt brug af robotteknologi (RPA) i myndighedernes arbejde. Meget automatiseret sagsbehandling bygger på algoritmer, der kan høre ind under kategorien kunstig intelligens. Men vi er fortsat meget langt fra, at maskiner træffer fuldautomatiserede afgørelser, hvor der skal træffes et skøn eller vurdering. Og det er selvfølgelig et centralt spørgsmål, om det er ønskværdigt.

Min holdning er, at kunstig intelligens – uanset definition – bør have en rolle at spille i sagsbehandlingen fremover. Brugen af kunstig intelligens i offentlige digitale løsninger kan løfte effektiviteten og kvaliteten af løsningerne herunder den effekt, løsningerne har for brugerne og borgerne. Det kan – alt efter situationen – være som automatiseret beslutningsstøtte eller som fuldautomatisering.

Høj transparens og klare regler kan skabe tillid

Som Institut for Menneskerettigheder peger på i deres rapport, så er der en række problemstillinger og dilemmaer, som skal løses i den forbindelse. Det er jeg helt enig i.

I KMD har vi en lang tradition for at sætte strøm til lovgivningen. Lovbaseret og lovmedholdelig it er en del af vores DNA og har aldrig været afhængig af de anvendte teknologier. Og det skal naturligvis ikke være anderledes, blot fordi vi også anvender kunstig intelligens.

Tilliden til det offentlige og de digitale løsninger er høj i Danmark. Høj tillid er en forudsætning for en effektiv offentlig digitalisering – og derfor er tillid til udviklingen og brugen af kunstig intelligens også yderst vigtig. Teknologien skal indføres ordentligt og med afsæt i en ansvarlig regulering, der tager højde for både innovation og udviklingspotentialer.

Reglerne skal sætte afbalancerede rammer, som sikrer en etisk, lovmedholdelig og forsvarlig brug af kunstig intelligens samtidig med, at reglerne giver plads til en sagsbehandling, der får gavn af den teknologiske udvikling.

Gennem høj transparens og klare regler på dansk og europæisk niveau kan vi skabe et tillidsunderstøttende fundament for den fremadrettede brug af kunstig intelligens i den offentlige digitalisering.