Kommuner med høj ledighed frygter refusionsreform
Jørgen Skadhede
JournalistArbejdsmarkedskommissionens anbefaling
En ny refusionsmodel, hvor den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter udgør 100 pct. i den første måned, en person har været offentligt forsørget, 65 pct. fra anden til tolvte måned, 35 pct. mellem et og tre år og bortfalder efter en periode på 3 år.
En række kommuner venter uroligt på regeringens bebudede reform af refusionen til kommunernes udgifter til overførselsindkomster.
Regeringen ventes at komme med et udspil i løbet af foråret, hvor der bliver flyttet rundt på de 114 mia. kr., som årligt udbetales til de over 600.000 danskere på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster.
Formålet med reformen er at få flere væk fra langvarig offentlig forsørgelse, men en række kommuner med mange ledige frygter at blive tabere i det spil, skriver dagbladet Information.
Nedtrapningsmodel på tale
Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede i 2008 en ny model, hvor den statslige refusion til kommunerne bliver sat ned, jo længere tid den ledige har været på overførselsindkomst. Dermed bliver det dyrere for kommunerne at have borgere på langvarige overførselsindkomster.
"Følger regeringen Arbejdsmarkedskommissionens forslag, vil det slå benene væk under Lolland. Det er så vanvittigt store beløb, vi snakker om, at det vil være en katastrofe," siger Torben Hansen (SF), viceborgmester i Lolland Kommune til Information.
I Aalborg advarer direktør i Beskæftigelsesforvaltningen Preben Buchholt også mod den model, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået.
"Der er en voldsom risiko forbundet med en nedtrapningsmodel. Hvis du får stigende ledighed som følge af konjunkturerne, vil kommuner, som har en overvejende stor strukturel ledighed, blive udsat for et pres, de ikke kan gøre noget ved," siger Preben Buchholt.
Kommunal
