Kommuner skal dele udgifter til dyre anbringelser
Af Kommunen
Fremover skal kommunerne i højere grad løfte omkostningstunge anbringelser i flok. Det mener socialminister Karen Hækkerup, som vil ændre finansieringen for særligt dyre anbringelser og situationer, hvor en kommune står med en større søskendeflok, der skal anbringes.
"Jeg lægger op til, at vi skal have ændret på finansieringen for at sikre, at der ikke er nogen børn, som ikke får den rigtige hjælp, fordi kommunen skal spare," siger Karen Hækkerup i et interview med avisen Kommunen.
Helt konkret vil ministeren sikre, at kommunerne fremover vil kunne få en større del af deres omkostninger for de dyre anbringelser betalt af en fælleskommunal pulje, den såkaldte centrale refusionsordning.
Ordningen skal samtidig udvides, så den ikke kun gælder for enkeltanbringelser, men også hvis større søskendeflokke skal anbringes. Præcis hvor mange børn, en større søskendeflok består af, er ikke helt klart. Men ministeren lægger ikke skjul på, at den såkaldte Brønderslevsag i hendes øjne har vist, at det er en nødvendighed.
"Det er altafgørende for mig, at der ikke er en kommune, hvor man sidder og tænker, at man ikke kan overskue at fjerne fem børn. Det må vi ikke ud i," siger ministeren.
Kun en begyndelse
Hos Socialpædagogerne modtager man ministerens ambition med åbne arme. Men det kan kun være en begyndelse på den større reform af finansieringen på anbringelsesområdet, som organisationen har efterlyst i årevis.
"Vi er glade for initiativet, men det kan ikke stå alene. Vi har hæftet os ved, at regeringen i sit grundlag har lagt op til, at hele finansieringens struktur skal gennemgås. Der er et klart behov for at finde en model, hvor det ikke er den enkelte kommune, som står med alle udgifterne, som det er i dag. Og her er refusionen kun en enkelt del," siger formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.
I Kommunernes Landsforening, KL, afventer man stadig ministerens udspil. Men man er i udgangspunktet imødekommende over for forslaget.
"Så længe vi ikke har set det konkrete forslag, kan jeg kun sige, at vi selvfølgelig er parate til at snakke om finansieringen på området," siger formanden for KL's socialudvalg, Jane Findahl (SF).
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Poul Madsen: En højere spærregrænse vil være en katastrofe for demokratiet
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- Altinget har kortlagt alle private datacentre: Find dem her
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter

























