Kommuner styrer mod statslig straf for skattestigninger
AFTALEBRUD: En håndfuld kommuners ambition om at hæve skatten truer med at slå hul i det kommunale skatteloft. Velpolstrede kommuner må sænke skatten, lyder det fra økonomisk trængte borgmestre. Minister er ikke glad.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer er kommuner med en ekstremt god likviditet, som burde kunne udvise noget solidaritet ved at sænke skatten, så vi ikke bliver straffet.
Jan Petersen (S)
Borgmester i Norddjurs Kommune
Kommunernes tørst efter højere indtægter er større end driften mod lavere skat.
Det står klart, efter at et stort udsnit af landets borgmestre tirsdag var samlet til borgmestermøde i KL-huset. Her skulle de afstemme næste års 98 kommunale budgetter, så de samlet holder sig inden for de rammer, regeringen og KL har aftalt for 2019.
Mens udgifterne til byggeri og velfærd med hiv, sving og en smule kreativitet er ved at være klemt ned i den samlede udgiftsramme, så ser det anderledes ud med de kommunale skatter.
Straf for kommunale skattestigninger
- Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme.
- Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne arbejde for en samlet skattenedsættelse på 250 mio. kr. For at understøtte dette er der afsat en tilskudspulje til at lette indkomstskatter for 450 mio. kr. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i 2022.
- I modsætning til tidligere år har der for 2019 ikke været afsat en pulje, hvor kommuner har kunnet søge om fritagelse for sanktion ved en skattestigning. Nogle kommuner, som tidligere har sænket skatten, vil dog kunne hæve skatten igen efter de såkaldte frit-lejde-regler uden at blive modregnet individuelt.
- Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ifølge gældende lov ske en regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Modregningen vil i første år bestå af 75 pct. individuel modregning for de kommuner, der hæver skatten, og 25 pct. kollektiv modregning for alle kommuner. De næste to år vil fordelingen være 50/50. Det fjerde år vil den individuelle modregning være på 25 procent mod 75 procent kollektivt.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
