Kommunernes Udviklingscenter: Sæt kommunerne fri af regeringens frisættelsesdagsorden

Mens man med frisættelsesdagsordenen blæser i basun for mere nærhed og frihed, er man i realiteten stille og roligt ved at sætte lokaldemokratiet og den lokale politiske ledelse ud af spil. Ambitionen om at skabe et velfærdssamfund går altså uden om de lokale politikere og reduceres dermed til en velfærdstransaktion mellem regering og borger.

 Ambitionen om at skabe et velfærdssamfund går uden om de lokale politikere og reduceres dermed til en velfærdstransaktion mellem regering og borger

Jan Henriksen
Vicedirektør, Komponent

En skjult omprioritering
Kommunerne ved da også godt, at frisættelse i regeringens optik i bund og grund er en skjult omprioriteringsdagsorden. De læser ganske vist sætningerne om innovation og udvikling, men de har gennemskuet, at frisættelsesdagsordenen ikke er drevet af værdier og idealer.

Derfor sætter de naturligvis ikke gang i store faglige og politiske udviklingsprocesser. De reagerer derimod ansvarligt og erfarent ved at give deres styringsværktøjer et serviceeftersyn, så de er klar, når de igen bliver bedt om at finansiere en regerings store problemer og tilsvarende store ambitioner.

I ly af frisættelsesdagsordenen melder Christiansborg sig samtidig på banen med bud på, hvordan kommunerne skal bedrive god ledelse. Men vi har endnu til gode at se en situation, hvor statslig overtagelse og ledelse af kommunale institutioner fører til mere og bedre velfærd for borgere.

Tværtimod er de tillidsfulde og åbne dialoger, vi har med hinanden på vores arbejdspladser, en af grundene til, at vores samfund i bund og grund er så velfungerende. Kommunerne er dygtige til at bedrive ledelse. Og de tager deres arbejdsgiveransvar alvorligt. Som en borgmester tørt udtaler det: ”Hvad skal vi med lokalpolitikere, hvis god ledelse også bliver defineret centralt fra?”

Frisættelse skal vokse og udvikle sig lokalt
Hvis man virkelig ønsker frisættelse, hvis man virkelig vil velfærdssamfundet, bør Christiansborg huske på, at velfærd skabes i en treenighed mellem kommunale institutioner og medarbejdere, borgere og lokalpolitikere. Det er mellem disse aktører, at idéerne, kræfterne og ressourcerne til en udvikling af velfærdssamfundet ligger. Vi udvikler ikke noget som helst, hvis vi reducerer lokalpolitikerne til prygelknaber og velfærdsleverandører.

Kommunerne arbejder allerede lokalt med frisættelse – ikke båret af en centralt defineret (skræk)vision, men af ægte politisk engagement og fagligt ansvar for den lokale velfærdsopgave

Jan Henriksen
Vicedirektør, Komponent

Et velfærdssamfund kalder på, at man lokalt tør tale åbent om visioner, muligheder – og naturligvis også begrænsninger og prioriteringer. Det skaber fællesskab, og det skaber lokal nærhed. Det gør luftige løfter om medarbejdernes ultimative autonomi ikke. Det er magtforførelse.

Kommunerne arbejder allerede lokalt med ånden i frisættelsesdagsordenen – ikke båret af en centralt defineret (skræk)vision, men derimod af ægte politisk engagement og et fagligt ansvar for den lokale velfærdsopgave. De arbejder benhårdt for at lykkes med at indfri borgernes forventninger med de reducerede midler, de får stillet til rådighed. 

Christiansborg har med andre ord sparket en åben dør ind og opdaget, at værelset allerede er fuldt af initiativer. De er derfor i fuld gang med at annektere en dagsorden, som kommunerne allerede har sat handling og hjerte bag.

Så kære Christiansborg, lad være med at begrænse frisættelsesdagsordenen med styring. Følg kommunernes opfordring til at lade frisættelse fortsat vokse og udvikle sig lokalt. For Kommunedanmark og dets parter er enige om, at frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd – hvis den vel at mærke gribes rigtigt an. Og når I strammer garnet…