Laila Kildesgaard: Et rolleskift mellem kommuner og fonde kan gavne lokalpolitiske ønsker

Det giver et løft til landdistrikterne, når de store fonde kommer forbi og spæder til de slunkne kasser.

Jeg sidder med i bestyrelsen for et kvindekrisecenter, hvor vi med gavmild støtte har fået tegnet et skitseprojekt i et velrenommeret arkitektfirma og fået mulighed for at komme videre med at præsentere et smukt byggeprojekt. Efter mange års kritik fra Socialtilsynet er der brug for at komme videre, og det får vi nu forhåbentlig mulighed for.

Sådan er oplevelsen som regel. Men der kan være malurt i bægeret, og det er lettest at forklare med et par eksempler.

Malurt i bægeret

1. Fondene sætter den faglig barre højt. Nogle gange så højt, at det kan være svært at matche for kommunerne. Jeg har været med til at bruge ugevis i en kommune på at tilrette en ansøgning om et tilskud til en cykelsti i et meget spektakulært område. Vi rettede ind efter vejledning fra fondssekretariatet for efterfølgende at erfare, at ansøgningen var blevet lagt op i fondsbestyrelsen med en indstilling om ikke at blive imødekommet. 
   
   
   Temadebat

   I Danmark er det ofte de store, erhvervsdrivende fonde, der tegner fortællingen om fondenes indflydelse med deres massive støtte til forskning og sociale og kulturelle indsatser. Det står derimod mere uklart, hvad der foregår på de lokale fronter.

   Hvad sker der egentlig lokalt? Og hvordan gør fonde en forskel i landdistrikterne?

   I Tyskland stiger antallet af fonde, der er bygget op som foreninger, og som ofte har fokus på lokale initiativer. Kan man lære noget af det, eller er det problematisk, når fondene kommer for tæt på de lokale, politiske interesser? 

   Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat.
   Hvis du ønsker at bidrage til debatten på Altinget Fonde så kontakt [email protected]

   Projektet var kommet skidt fra start, og vi skulle have trukket ansøgningen og være startet forfra. Det kan dog være svært at tilpasse ansøgninger til fonde, hvor man ikke kender de kriterier, projekterne bliver valgt ud fra. Vi forstod dog, at respekten for den private ejendomsret i dette tilfælde var afgørende og ikke de tilretninger, vi lavede.
2. Indholdet af projekterne, der søges, kan også blive overstyret udefra. Jeg har selv i et tredje eksempel bebrejdet et repræsentantskab for en svømmehal, at de ikke bare tog imod en donation til at omdanne en svømmehal til et badeland i stedet for stædigt at fastholde, at de ville have 50 meters baner til konkurrencesvømmere i den svømmehal. Det blev dermed afvist af fonden. Det var et farvel til et tocifret millionbeløb, som kunne have stoppet sprækkerne i bassinet.
3. Et tredje eksempel er fra et byggeri, hvor der skulle vælges mellem tre skitseforslag. Byggeudvalget med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen pegede på det forkerte forslag, hvortil programledere udtrykte, at lige præcis dette af de tre projekter ”nok ikke ville få opbakning i fondens bestyrelse”. Og så blev indstillingen fra byggeudvalget ændret til det, som, programlederen mente, kunne fremmes.