Lokale budgetbisser fumler med effektiviseringer

Kommuner snubler ofte over egne ben i forsøget på at effektivisere sig til mere og bedre velfærd for pengene.

Den økonomiske krise har godt nok ført til en både moralsk, politisk og økonomisk oprustning af den kommunale økonomistyring. Men internt i en række kommuner halter samarbejdet mellem de økonomisk ansvarlige og fagcheferne på de forskellige velfærdsområder.

Og det i en grad så ny forskning sår tvivl om, hvorvidt de lokale forvaltninger overhovedet er i stand til at udpege og indhøste de effektiviseringer, der ellers er så stor politisk efterspørgsel på. Og som kommunerne ellers har investeret markant i ved at opruste deres økonomistyring.

”Med den måde man styrer økonomien på, ved man ofte ikke, om man får mere for pengene. I stedet er der en stor risiko for, at man ender med et reduceret serviceniveau. Altså egentlige besparelser,” siger Søren Kjær Foged, der som ph.d. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet forsker i kommunal økonomistyring.

Flere ressourcer, ringere rådgivning
I en artikel i det samfundsvidenskabelige tidsskrift Politica beskriver han sammen med to medforfattere, hvordan hverdagen kan byde på et udfordret samarbejde mellem kommuners centrale økonomiafdeling og faglige chefer på eksempelvis ældreområdet og det specialiserede børne- og ungeområde.

Typisk oplever fagchefer, at de ansatte i økonomiafdelingen mangler tilstrækkelig faglig viden om den konkrete sektor til at kunne komme med brugbare råd om, hvordan servicen kan tilrettelægges mere effektivt.

Det har heller ikke nødvendigvis været en fordel, at økonomiafdelingerne i højere grad er blevet centraliseret med en forankring tæt på det administrative og politiske topniveau i kommunen.

En smule paradoksalt oplever en række fagchefer, at de nye styrkede økonomiafdelinger kan føre til dårligere vejledning end tidligere.

”Sat på spidsen, så oplever nogle fagchefer, at de tidligere kunne få en bedre rådgivning hos den kontoruddannede, som sad med økonomien på det konkrete område gennem mange år, end de nu kan få hos den universitetsuddannede, som sidder i en økonomiafdeling langt væk,” siger Søren Kjær Foged.

Økonomiafdelingens kronede dage
I kølvandet på de markante nedskæringer, som de kommunale budgetter har været udsat for siden 2009, fulgte en krig på ord om, hvorvidt der primært var tale om effektiviseringer eller besparelser på velfærden.

Både på nationalt plan og lokalt i et stort udsnit af kommunerne.

Ifølge Søren Kjær Foged ved man ikke ret meget om, i hvor høj grad kommunerne har været i stand til at effektivisere. Men man skal nok passe på ikke at overvurdere kommunernes hidtidige evne til at effektivisere i forbindelse med krisen.

”Kommunerne har i hvert fald reduceret udgifterne i forbindelse med krisen, og er blevet bedre til at overholde budgetterne. Kommunerne er også begyndt at tale mere om effektiviseringer. Men det er helt klart, at en stor del af udgiftsreduktionerne også skyldes lavere serviceniveau,” siger han.

Samlet set peger hans forskning på, at de lokale 'budgetvogtere' – de økonomiansvarlige – er kommet styrket ud af kriseårene.

Det modsatte gælder klassiske ’udgiftsadvokater’ som institutionsledere, faglige chefer, fagpersonalet og deres respektive interesseorganisationer.

”Der er ’flyttet’ magt over til de her centrale økonomifunktioner og økonomikonsulenter, som i stigende grad har en længere videregående uddannelse. De sidder nu i deres egen centrale enhed og taler et andet økonomisprog end det man gør ude i fagenhederne,” siger Søren Kjær Foged.

Han understreger, at det ikke er kompetencerne hos  økonomikonsulenterne som i sig selv er problemet, men snarere den måde samarbejdet med de faglige beslutningstagere reelt fungerer og er organiseret på

Bundet til masten af budgetlov og sanktioner
I den sammenhæng fungerer den enkelte kommune som en slags mikrokosmos for hele samfundet.

Vender man blikket mod det politiske og administrative apparat omkring Christiansborg og Slotsholmen, kan man observere de samme dynamikker.

Også Finansministeriet har i en årrække nydt godt af den politiske rygvind, som krisebevidstheden har skabt.

En situation man har formået at udnytte til at binde landets økonomiansvarlige politikere og embedsmænd solidt fast til mådeholdhedens mast.

”Der er gennemført nogle ting, som vil virke uanset udsving i konjunkturerne. Budgetloven og danktionslovgivningen giver vogterne et rygstød. Og den ændrer man ikke lige ved fra den ene dag til den anden. Det samme gælder organiseringen og den styrkede centrale økonomifunktion internt i kommunerne,” siger Søren Kjær Foged.

Fremgang svækker budgetbisser
Men i takt med at der kommer stadig mere gang i økonomien, damper de sidste rester af krisebevidsthed endegyldigt af.

I stedet begynder den politiske sirenesang i stigende grad at lyde med ønsker om flere ressourcer til at løfte velfærden og servicen til borgere og virksomheder.

”Alt andet lige vil de centrale økonomiansvarlige igen få det lidt sværere. En periode med økonomisk fremgang vil efter min bedste overbevisning give større spillerum til, de interesser, som presser på for at øge udgifterne,” siger Søren Kjær Foged og fortsætter:

"Hvis der er penge på kistebunden,vil fagligt baserede argumenter for at øge udgifter og serviceniveau således igen stå stærkere."