V-borgmester og Dansk Erhverv: Bindende mål for grønne offentlige indkøb kan gøre en forskel i klimakampen

Der er gået et halvt år, siden regeringen skitserede en ramme for arbejdet med at gøre offentlige indkøb grønnere. Men der er langt fra ølkassen og skåltalerne, til at grønne offentlige indkøb er hverdag.

Derfor peger pilen nu på kommunerne. For med et økonomisk aftryk på knap 380 milliarder kroner og et klimaaftryk på 12 millioner tons CO2 årligt er offentlige indkøb en afgørende nøgle til succes i vores fælles klimakamp.

At gøre offentlige indkøb grønnere er ikke nogen lille opgave – men vi kan ikke læne os tilbage og vente på en stor forkromet plan fra regeringen. I stedet skal vi selv have arbejdshandskerne på. Og det gør vi bedst ved at sætte bindende mål op for vores kommunale indkøb.

Ambitiøse og bindende klimamål, der løbende monitoreres, kan skabe dét fokus og momentum, som kan drive grøn udvikling og samtidig gøre Danmark til et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål med global klimaeffekt.

Lavthængende grønne frugter skal høstes i kommunerne
Kommunerne køber samlet ind for svimlende 115 milliarder kroner om året.

Heri gemmer sig en række lavt hængende grønne frugter, som bør høstes. Et velkendt og effektivt redskab til at høste de grønne frugter er standarder og miljømærker.

Når offentlige indkøbere inddrager grønne indkøbskrav i fastsættelsen af udbuddets tildelingskriterier, tvinger man leverandørerne til at tænke i en grøn retning, hvis de skal distancere sig fra deres konkurrenter.

Cecilia Lonning-Skovgaard og Morten Jung
Hhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, og markedschef, Dansk Erhverv

Københavns Kommune har en miljømærkepolitik og arbejder derfor målrettet med at høste lavthængende grønne indkøbsfrugter – og med at flytte markedet i en grønnere retning.

Et af de områder, hvor det er lykkedes, er miljømærkede institutionsmøbler, som mere end 50 andre danske kommuner har valgt at tilslutte sig. Det har startet en positiv spiral med flere miljømærkede produkter og flere ansøgninger om certificeringer hos Miljømærkning Danmark.

Miljømærkepolitikken er et godt sted at starte og viser, hvad potentialet er i at arbejde med standarder. Men skal vi for alvor rykke, skal vi blive mere ambitiøse med vores udbud.

Danmark halter efter med grønne minimumskrav
En reel grøn omstilling kræver, at vi tør tænke nyt. Her er grønne minimumskrav i forbindelse med udbud centralt.

Vi har set gode erfaringer med for eksempel emissionsfri byggepladser i Norge med krav om blandt andet anvendelse af elektriske maskiner, hvor markedet var i stand til at imødekomme kravene. Alligevel halter vi i Danmark efter med grønne minimumskrav, til trods for at markedet har erklæret sig klar til at konkurrere gennem fleksible og grønne udbud.

Når de grønne krav bringes i spil, fremmer man innovationen. Det så vi i forbindelse med Frederiksberg Kommunes anskaffelse af klimasikring mod fremtidige skybrud. Her valgte kommunen at gøre udbuddet fleksibelt og sætte produktets funktion i fokus.

Der er masser af muligheder for at skabe den grønne omstilling på lokalt niveau. Det kræver blot, at politikerne tør og ikke kvæler de gode idéer i vanetænkning og evig venten på Christiansborg.

Cecilia Lonning-Skovgaard
Hhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, og markedschef, Dansk Erhverv

Kommunen valgte altså at beskrive, hvad produktet skulle kunne – og forholdt sig ikke til, hvorvidt det eksisterede eller ej. Det måtte markedet afgøre, om det gjorde.

Tilgangen resulterede i en grundig markedsdialog, hvor to konsortier bød på opgaven, og førte i sidste ende til, at kommunen fik et topklasseprodukt, som endnu ikke var tilgængeligt, da man indledte markedsdialogen.

Vanetænkning og evig venten på Christiansborg
Eksemplet understreger, hvordan kommunerne med fordel kan lade grønne krav indgå som konkurrenceparametre i flere offentlige udbud. 

Når offentlige indkøbere inddrager grønne indkøbskrav i fastsættelsen af udbuddets tildelingskriterier, tvinger man leverandørerne til at tænke i en grøn retning, hvis de skal distancere sig fra deres konkurrenter.

Dermed bliver det en konkurrence blandt tilbudsgivere om at være bedst til at levere grøn innovation og klimavenlige løsninger, hvilket i sidste ende er til fordel for borgerne, dansk konkurrenceevne og samfundet som helhed.

Der er med andre ord masser af muligheder for at skabe den grønne omstilling på lokalt niveau. Det kræver blot, at politikerne tør og ikke kvæler de gode idéer i vanetænkning og evig venten på Christiansborg.