Lose og Bundsgaard er enige: Sådan skal de nye sundhedsklynger se ud

Det er nye tider i sundhedspolitik. Det stod klart torsdag, hvor Danske Regioner holdt generalforsamling med KL-formand Jacob Bundsgaard (S) som gæstetaler.

For kun godt et år siden måtte KL og Danske Regioner ellers indkassere en reprimande fra Magnus Heunicke (S):

"Det går ikke, at vores to vigtigste aktører er i gang med at grave deres skyttegrave dybere og dybere," sagde sundhedsministeren i en tale i februar 2020.

Ordene faldt, efter en række meldinger havde vist stor uenighed mellem de to organisationer, når det kom til fordelingen af opgaver, penge og magt i fremtidens sundhedsvæsen. 

Siden har parterne nærmet sig hinanden. Først med et fælles udspil i efteråret, som imidlertid ifølge en række eksperter stadig efterlod flere spørgsmål, end det gav svar. Og nu med en opfordring til regeringen til at tage en del af årets økonomiaftaler som fælles forhandlinger med KL og Danske Regioner, så de strukturelle og økonomiske rammer for samarbejdet mellem sektorerne kan komme på plads.

"Vi blev opfordret til at finde hinanden. Og det har vi nu gjort. Så vi håber på stor velvilje fra regeringen," siger Jacob Bundsgaard i et fælles interview med Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

"Vi har talt meget med hinanden om, hvordan vi arrangerer sundhedssamarbejderne rundt om akutsygehusene på en klog måde. Og vi er klar til at tage den snak med regeringen, så vi kan komme i gang," supplerer Lose.

Hvis der er en opgave, der skal løses, så er sundhedssamarbejdet et sted, hvor man kan udmønte fælles ressourcer.

Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL

Heunicke: Overordentlig glædeligt
Forslaget om fælles møder under økonomiforhandlingerne bliver taget positivt imod af Magnus Heunicke:

"Det er overordentlig glædeligt, at vi nu har Danske Regioner og KL om det samme bord ved årets økonomiforhandlinger. Vi har i den grad brug for at tænke indsatsen for ældre og mennesker med kroniske sygdomme og psykiske lidelser bedre sammen på tværs af sygehus og kommune," siger han i en skriftlig kommentar til Altinget.

Sundhedsministeren understreger, at der er brug for en ny struktur:

"Jeg forventer, at en ny struktur for samarbejdet mellem regioner og kommuner for alvor bidrager til at løse udfordringen med sammenhæng på tværs, som har været sundhedsvæsenet akilleshæl i alt for mange år,” siger han.

Ingen veto-ret
Der har i en årrække været bred enighed blandt de sundhedspolitiske aktører om, at den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet skal løses med oprettelsen af en række klynger omkring landets 21 akutsygehuse. De skal udgøre en slags samarbejdsorganer, hvor de enkelte akutsygehuse og områdets kommuner og praktiserende læger aftaler, hvordan man håndterer de patienter, som bevæger sig på tværs af sektorerne.

Det grundlæggende stridspunkt har været den nærmere organisering af klyngerne - som også har været døbt sundhedsfællesskaber, og som KL og regionerne nu kalder for sundhedssamarbejder. KL har været opsat på, at politikerne skulle involveres, mens regionerne i højere grad har ønsket, at de 21 samarbejder primært skulle drives af fagfolk fra sygehuse og kommuner. 

Parterne er nu nået frem til et kompromis, hvor politikere og fagfolk skal samarbejde.

"Der skal være to niveauer. Et politisk, hvor man står til regnskab over for borgerne og vælgerne. Og så selvfølgelig også et administrativt niveau," forklarer Jacob Bundsgaard.

Hvordan vil I løse uenigheder?

"Det vil i høj grad foregå ligesom i dag, hvor man vil forsøge at aftale sig til tingene. Men det er klart, at sundhedssamarbejderne skal jo være i stand til at træffe nogle beslutninger. Så parterne kan ikke regne med at have veto-ret i alle spørgsmål," siger Bundsgaard.

Handler ikke om penge
Ifølge Stephanie Lose er man nu klar til at lægge konkrete planer for en implementering:

"Vi har nogle ideer om, hvordan vi sikrer, at de nye strukturer ikke bare hælder beton ned over sundhedsvæsenet. Regeringen skal jo være med til at formulere det, men vores grundtanke er, at de nye strukturer kan skabe udvikling. De enkelte parter skal have hver deres opgaver og sammen hjælpe med at rydde forhindringer af vejen for de grupper af patienter, hvor forløbene ikke er optimale. Og prioritere de fælles indsatser," siger hun.
 
Jacob Bundgaard bryder ind:
"Og fælles ressourcer. Hvis der er en opgave, der skal løses, så er sundhedssamarbejdet et sted, hvor man kan udmønte fælles ressourcer."

Hvor mange penge skal der sættes af til sundhedssamarbejderne?

"Vi har ikke sat beløb på. Hvis vi skal øge indsatsen på den fælles bane i en række sammenhænge, så vil det kræve flere ressourcer. Men det, vi taler om her, er strukturerne. Alene via strukturer kan vi skabe bedre sammenhæng for borgerne. Så det handler ikke om penge," siger Bundsgaard. 

Er der nogen form for fælles økonomi på vej?
 
"Hvis du spørger, om man skal til at trække penge ud af nogle sygehuse og nogle kommuner og pulje dem – så nej. Det har man gjort i Skotland, og det har man ikke udpræget positive erfaringer med. Men der kommer løbende flere opgaver, som man bedre kan løse i fællesskab," svarer Lose.

Almen praksis ikke glemt
Da KL og Danske Regioner i efteråret lancerede deres fælles udspil på området, var der kritiske røster fremme, der mente, at de to store aktører havde glemt de praktiserende læger. Det er imidlertid en forfejlet kritik, siger de to formænd:

"De var tænkt ind. Det er klart, at i et fælles sundhedssamarbejde på tværs, der er kommuner, regioner og almen praksis grundstenen. Sådan er det også i dag. Og sådan vil det også være, når man styrker dette samarbejde," siger Stephanie Lose.  

Hvordan vil I sikre jer, at alle de praktiserende læger, som jo er selvstændige erhvervsdrivende, er med på de opgaver, sundhedssamarbejderne gerne vil have dem til at påtage sig?

"På samme måde som i dag. Man laver aftaler. Selvfølgelig kan man ikke beslutte, hvordan andre parter for eksempel skal bruge deres penge, men man kan lave aftaler om, hvordan man kan få forløbene til at fungere bedre," siger Lose.

KL og regionerne er enige om, at bolden nu ligger hos regeringen. Og i stedet for at vente på en forkromet sundhedsaftale, som der ikke er lavet et udspil til endnu, kan man sagtens gå i gang med klyngesamarbejdet, mener de to formænd. Det kræver bare et nik fra regeringen.

"Der vil stadig være behov for, at man på Christiansborg sætter sig sammen for at aftale de ting, der hører hjemme mellem Folketinget og regeringen. Men vi mener, at vi har lagt et bud på en stærkere samarbejdstruktur frem, og den kan man sådan set gå i gang med med det samme," siger Stephanie Lose.