KL og regionerne blander blod i fælles udspil

ANALYSE: KL og Danske Regioner skriver historie med deres fælles udspil til, hvordan regeringen med en kommende sundhedsaftale skal sikre bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. De 12 pejlemærker er ikke færdige løsninger, men skitserer blandt andet samarbejdet rundt om de 21 akutsygehuse.

KL og Danske Regioner er blandt andet enige om, at man skal forsøge at sikre, at de mange kronisk syge danskere ikke bliver endnu mere syge. 
KL og Danske Regioner er blandt andet enige om, at man skal forsøge at sikre, at de mange kronisk syge danskere ikke bliver endnu mere syge. Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Efter mere end et årti med selvstændige sundhedsudspil om sammenhæng i sundhedsvæsenet, har Danske Regioner og KL nu løst en stribe uenigheder om, hvordan sygehuse, kommuner og almen praksis skal arbejde tættere sammen.

Det står klart, efter de to organisationer helt usædvanligt har skrevet et fælles sundhedsudspil, hvor de med 12 pejlemærker beskriver, hvordan et tættere samarbejde kan foregå. 

Hvordan løser man uenighederne?
I pejlemærke 1 skriver KL og Danske Regioner, at der skal "etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler".

Dokumentation

KL og Danske Regioners 12 pejlemærker

Stærkere samarbejde på tværs af sektorer og politisk forankrede lokale samarbejder

1. KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

2. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.

3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.

4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den kommende 10-årsplan.

5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks. når ændringer i sygehusets opgavevaretagelse har væsentlige konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder også ændringer i kommunerne, som har væsentlig betydning for opgaver eller økonomi i regionerne.

6. Parterne skal ikke kunne disponere over hinandens økonomi, men afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde på
fagligt niveau og ledelsesniveau.

Kvalitetsplan skal styrke indsatserne for ældre, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelser

7. Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Der skal opstilles en række principper for arbejdet.

8. Der igangsættes ligeledes på kort sigt et arbejde med at beskrive og udbrede mange af de gode erfaringer med samarbejde, sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, som allerede eksisterer, herunder specialiseret hjerterehabilitering og IVbehandling mv.

9. Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom det anbefales at udbrede erfaringerne med fælles akutvisitation til hele landet. Parterne ønsker et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid.

10. Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager, herunder på de midlertidige pladser, ligger fortsat i regionerne enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis.

Økonomi og data

11. Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering.

12. Der er brug for et fælles data for at understøtte samarbejdet om de tværsektorielle patientforløb. Derfor skal vi bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne dokumenterer efter ens standarder, og udbygge den tværsektorielle datadeling.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00