Generalsekretær: Folkesundhedsloven bør begynde i skolen

Den kommende folkesundhedslov var til debat på det netop overståede Idrætsmødet 2026.

Men i en velbesøgt sal og med et panel bestående af idrætsorganisationer og politikere var det lidt småt med de konkrete forslag til, hvad den nye lov skal indeholde.

Perspektiverne kredsede meget om de voksne og om foreningernes rolle, mens børn og unge og skolens rolle stort set var udeladt. Det er en fejl, for skolen er nu engang den eneste arena, hvori vi kan nå alle børn – så det vil vi da gerne slå et slag for fra Dansk Skoleidræts side.

Og lad os da starte oppe i helikopteren og med noget helt aktuelt, for Den Nationale Sundhedsprofil 2025 ("Danskernes Sundhed") udkom for ganske nylig, og den fortæller en historie, vi bør tage alvorligt: Vi bevæger os stadig for lidt.

På baggrund af besvarelser fra 135.000 respondenter kan vi se, at 51,5 procent af de voksne ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet – selv om tallet er faldet siden 2021.

Og det er ikke kun et spørgsmål om motivation. Blandt dem, der ikke lever op til anbefalingerne, siger mere end to ud af tre, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Det er et forebyggelsespotentiale, vi kun kan udløse, hvis vi ændrer rammerne i hverdagen.

Forebyggelse starter i skolen

Det er her, skolen bliver et centralt opmærksomhedspunkt, hvor forebyggelse kan lykkes tidligt. I skoledagen – før inaktivitet bliver en vane, og før kronisk sygdom får fodfæste.

Regelmæssig fysisk aktivitet reducerer som bekendt risikoen for en lang række af disse.

Derfor er Dansk Skoleidræts budskab enkelt: Sundhed er ikke alene lig med behandling. Sundhed er i sin mest holdbare form forebyggelse. Og skolen er et af de mest effektive steder at starte, fordi her er alle børn – også dem der ikke er aktive i idrætsforeningerne.

Vi har et problem med fysisk inaktivitet, og vi har et stort uudnyttet ønske om at ændre det.

Bjørn Friis Neerfeldt
Generalsekretær, Dansk Skoleidræt

En aktiv skoledag er ikke et ekstra lag oven på undervisningen. Det er en måde at tænke skole på, hvor bevægelse indgår som en integreret del af undervisning og fællesskaber.

Vi ved, at bevægelse styrker elevernes læring og trivsel. Men sundhedsperspektivet har hidtil ikke fyldt det store i debatten.

Det perspektiv bør med i den kommende folkesundhedslov. Udover at kunne lægge grundstenene for børns bevægelsesglæde er skolen nemlig også en central arena for strukturel forebyggelse.

Aftaleteksten slår direkte fast, at strukturel forebyggelse blandt andet handler om "gode rammer for motion og bevægelse i dagligdagen."

Det er præcis, hvad en aktiv skoledag kan spille en vigtig rolle i, og Dansk Skoleidræt forventer, at skolen som arena derfor møder bred opbakning blandt Folketingets partier, når aftalen bliver vedtaget.

Tre veje til forebyggelse

Vi står ikke alene om at råbe op. Flere sundhedsaktører har allerede efterlyst en ambitiøs folkesundhedslov med national retning og forpligtelser på tværs af stat, regioner og kommuner – og med et klart mål om flere gode leveår.

Et konkret bud er et nationalt mål om mindst fem flere gode leveår med godt fysisk og mentalt helbred i 2040. Vi er enige. Og vi vil sige det konkret: Hvis vi vil have flere gode leveår, skal vi investere dér, hvor vaner formes.

Det kræver tre ting.

For det første: Alle kommuner bør udarbejde en understøttende strategi for idræt og bevægelse i skolen, og hver skole bør have en lokal bevægelsespolitik. Det vil være et værn mod en ujævn indsats, hvor nogle kommuner går foran, mens andre sakker bagud.