Køb abonnement
Annonce
Chefkonsulent til Hjerteforeningens public affairs

Vil du være med til at skabe resultater gennem strategiske samarbejder og præge politiske dagsordener?


Kunne du tænke dig at kæmpe for hjertesunde liv på vegne af ikke bare de 120.000 medlemmer og de 675.000 mennesker med hjertesygdom, men også på vegne af alle danskere, der vil leve et hjertesundt liv?

Hjerteforeningen arbejder for, at hjertesundhed og forebyggelse får en central plads i samfundet. Vi har et klart mål: Hjertesundhed skal højere op på den politiske dagsorden. Som en del af vores public affairs-team får du en central rolle i at omsætte strategi til konkrete politiske resultater i tæt samarbejde med interne specialister, public affairs-kollegaer og eksterne aktører. Samtidig får du mulighed for at udvikle og afprøve nye tilgange til interessevaretagelse.

I Hjerteforeningen tror vi på, at vi skaber størst værdi for vores målgrupper ved at gennemføre strukturelle forandringer i samfundet, og at vi opnår de bedste resultater i samarbejde med andre aktører. Det kræver et stærkt public affairs-arbejde. Hjerteforeningen kan bryste sig af en generelt høj troværdighed blandt interessenterne, men en central del af dit arbejde bliver at identificere og udvikle nye strategier og innovative tiltag i tæt samarbejde med Hjerteforeningens sundhedsfaglige specialister.

Hjerteforeningen søger derfor en chefkonsulent til public affairs, der kan bidrage til at øge kendskabet til Hjerteforeningens mærkesager inden for hjertesundhed og skabe politiske resultater i bredt samarbejde med relevante aktører. Det skal ske på baggrund af et solidt strategisk fundament, som du er med til at udvikle, og med en stærk forståelse for, hvad der er på dagsordenen i både samfundsdebatten og på sundhedsområdet.

Som public affairs-konsulent vil du bl.a. arbejde med følgende områder:

  • Strategisk planlægning og eksekvering af konkrete indsatser for at få organisationens interesser på dagsordenen

  • Udvikling af alliancer med eksisterende og nye samarbejdspartnere inden for sundhed og relaterede områder

  • Udvikling og drift af nye politiske koncepter

  • Udvikling af forslag til, hvordan organisationen kan løfte et samfundsansvar i det lange perspektiv i interessevaretagelsesindsatsen

Tæt dialog og samarbejde med kollegerne er en væsentlig og helt afgørende del af dit arbejde. Public affairs-teamet har bl.a. et tæt samspil med faglige specialister, en in-house analyseafdeling og brand-eksperter.

Solid erfaring med public affairs-arbejde

Vi leder efter en profil, der har solid erfaring med dagsordensætning og strategiske politiske alliancer. Du skal kunne levere politiske analyser, som samtænker presse, kommunikation, viden og politiske indsatser på tværs af en stor organisation. I den sammenhæng og generelt får du brug for dine gode analytiske evner. Du er også god til at bygge netværk internt og på den vis sikre, at du får udnyttet den markante viden, der ligger i organisationen. Derudover rummer dit CV:

  • Erfaring med public affairs-arbejde fra for eksempel et bureau, en organisation eller en virksomhed

  • Solid erfaring med rådgivning af topledere

  • Solid erfaring med projektledelse af komplekse public affairs-indsatser

  • Stærke procesledelseskompetencer og evner til at skabe fremdrift i processer med mange modsatrettede interesser

  • En veludbygget public affairs-værktøjskasse, der kan skabe resultater

  • Personlig gennemslagskraft og en veludviklet evne til at skabe og fastholde relationer og netværk

  • Gerne erfaring fra sundhedsområdet

  • En relevant videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende

Dit nye team

Du bliver del af kompetenceenheden Politik, Viden og Forskningsbevilling, men vil til daglig indgå i et velfungerende opgaveteam bestående af fire public affairs-konsulenter, tre presserådgivere, to sundhedsfaglige konsulenter samt en studentermedhjælper. Du kan se frem til at blive del af et meget åbent og imødekommende miljø, hvor tillid er et helt afgørende nøgleord.

Vi tilbyder

I Hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder også, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Du kan se frem til en lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause m.m. Vi har selvfølgelig røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af Hjerteforeningen.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.            

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Politik, Viden og Forskningsbevilling Signe Elkrog Friis på 2236 6100 eller signeef@hjerteforeningen.dk.

I Hjerteforeningen

kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.

Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 670.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 130 medarbejdere, 2000 flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 119.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026