Debat

Abbvie og DI: Sådan skal et nyt nationalt prioriteringsråd fungere

Danmark mister hvert år milliarder i tabt arbejdskraft, fordi behandling vurderes for snævert. Et nyt prioriteringsråd bør medregne den fulde samfundsværdi af at holde mennesker med kronisk sygdom raske, i arbejde og væk fra lange sygemeldinger, skriver Thea Larsen og Peder Søgaard-Pedersen.

Før folketingsvalget udskød sundhedsminister Sophie Løhde (V) lovforslaget om et nationalt prioriteringsråd.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

19. maj 2026 kl. 02.00

Thea Larsen

Landechef, Abbvie Danmark

Peder Søgaard-Pedersen

Branchedirektør, DI Life Science

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er tid til at genstarte den politiske diskussion om, hvordan vi vurderer og prioriterer behandlinger. For en investering i den rette behandling til et menneske med en kronisk sygdom, giver et samfundsmæssigt afkast.

Desværre er det ikke sådan, der i dag bliver regnet, når vi vurderer sundhedsinvesteringer. I stedet anlægges et snævert fokus på pris over for klinisk effekt.

Konsekvensen er – udover et overbelastet sundhedsvæsen – at samfundet går glip af milliarder i tabt produktivitet.

Der er brug for et nyt politisk mandat til de institutioner, der vurderer nye behandlingers adgang til danske patienter. Et mandat, der sikrer, at mest mulig sundhed for pengene også handler om det brede samfundsperspektiv og indregner produktivitetstab og gevinster.

Det samme gælder for et kommende nationalt prioriteringsråd. Derfor er det vigtigt, at prioriteringsrådet bliver til virkelighed med en ny regering.

Mere værdi for pengene

Rådet bør i vores optik fungere som et sundhedsøkonomisk råd, som ikke kun skal skære fra, men også foretage reelle prioriteringer – og pege på det, der skal prioriteres til. Vi vil kraftigt opfordre til, at arbejdskraft bliver et pejlemærke her.

At rådet prioriterer få udvalgte sygdomsområder og medregner de afledte dynamiske effekter ved investering i behandling.

Så vi kommer i gang med at udvikle metoder og kriterier for en bæredygtig model, der fremover kan bruges til at medregne en bredere samfundsmæssig værdi af sundhedsindsatser.

Læs også

Debat

S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge

Over halvanden million danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme. Og for rigtig mange mennesker er diagnosen desværre forbundet med et betydeligt antal sygedage og i værste fald førtidspension. Migræne er sådan en sygdom.

Godt 500.000 danskere lider af migræne, hvoraf størstedelen er kvinder, og de fleste er i den erhvervsaktive alder.

Hele 14 procent af danskernes samlede sygefravær skyldes migræne, og sygdommen er en markant belastning for patienterne, deres familier, arbejdsgivere og samfundsøkonomien.

Milliardtab fra sygefravær

AbbVie har fået Nordic Institute of Health Economics til at regne på, hvordan migræne påvirker produktiviteten i Danmark.

Rapporten viser, at samfundet går glip af 1,6 milliarder kroner i tabt produktion om året på grund af migrænerelateret sygefravær. Ganger man beløbet med forventede år på arbejdsmarkedet, giver det et samlet BNP-tab på 33,4 milliarder kroner.

Det er i dag langt fra alle migrænepatienter, der har adgang til effektiv behandling. Årsagerne er en blanding af manglende tilskud, administrative begrænsninger samt lange ventelister. Man kan undre sig over, at det skal være sådan.

Det kan lade sig gøre i praksis – men det er et aktivt politisk valg, vi skal tage. Regeringsgrundlaget er et oplagt sted at starte.
Thea Larsen og Peder Søgaard-Pedersen
Landechef, Abbvie og branchedirektør, DI Life Science

I hvert fald kan man stilfærdigt fastslå, at investeringen i lettere adgang til behandling, ville give et særdeles godt afkast.

Når vi ser på det samlede potentiale i at holde mennesker raske og produktive, hjælper vi også dansk økonomi. Det er på tide, at vi anerkender den fulde værdi af en velbehandlet patient.

Det kan lade sig gøre i praksis – men det er et aktivt politisk valg, vi skal tage. Regeringsgrundlaget er et oplagt sted at starte.

Artiklen var skrevet af