Debat

S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge

Alt for mange familier oplever i dag, at de i alt for lang tid ikke får den hjælp, de har brug for. Her kan sundhedsrådene blive et vigtigt redskab til at sikre tidligere hjælp og bedre samarbejde mellem kommuner og regioner, skriver Lars Gaardhøj og Torben Hollmann.

Sundhedsrådene skal bruges aktivt til at understøtte de kommuner, der har sværest ved at følge med, så vi sikrer mere lighed og mere tidlig hjælp, skriver Torben Hollmann (S) og Lars Gaardhøj (S). — Sundhedsrådene skal bruges aktivt til at understøtte de kommuner, der har sværest ved at følge med, så vi sikrer mere lighed og mere tidlig hjælp, skriver Torben Hollmann (S) og Lars Gaardhøj (S).Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix og Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

13. maj 2026 kl. 02.00

Lars Gaardhøj

Regionsrådsformand (S), Region Hovedstaden og Østdanmark, næstformand, Danske Regioner, formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, næstformand, Greater Copenhagen, bestyrelsesmedlem, Wonderful Copenhagen

Torben Hollmann

(S), Formand, Sundhedsråd Østsjælland og Øerne

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange familier lever i dag med usikkerhed, frustration og afmagt, fordi deres børn mistrives. For mange venter alt for længe på hjælp, og for mange oplever, at vejen gennem systemet er uoverskuelig. Det er ikke bare et problem – det er et svigt.

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er kendt for at være alt for lange. Når et barn endelig henvises, kan der gå måneder – i nogle tilfælde år – før hjælpen kommer. Det er ikke acceptabelt.

Regionen har et klart ansvar for at sikre de nødvendige ressourcer, så ventetiderne bringes ned. Det ansvar påtager Socialdemokratiet sig gerne.

Når mistrivsel opstår, skal det være nemt og hurtigt at få kontakt til en tovholder, som kan iværksætte den rette hjælp.
Lars Gaardhøj (S) og Torben Hollmann (S)
Hhv. formand, Region Østdanmark, og formand, Sundhedsråd Østsjælland og Øerne

Men flere ressourcer alene løser ikke problemet. Udfordringen handler ikke kun om ventelisterne i behandlingspsykiatrien, men om at alt for mange børn overhovedet når dertil.

Målet kan ikke være, at alle børn i mistrivsel ender i behandlingspsykiatrien. Tværtimod skal hjælpen sættes ind langt tidligere – dér hvor børnene bor og går i skole.

Tidlig indsats

Mange familier oplever i dag, at de i alt for lang tid ikke får den hjælp, de har brug for. De mødes af et system, de ikke kan finde rundt i, og sendes fra instans til instans uden reelt at blive hjulpet. Ingen hjælp, så lidt hjælp – og til sidst behandling. Det er ikke sådan, vi bør møde børn i mistrivsel og deres familier.

Derfor er det afgørende at styrke de kommunale tilbud og den tidlige indsats.

Desværre ved vi også, at kommunernes muligheder er meget forskellige. Uligheden er for stor – også på dette område. I et velfærdssamfund må det ikke være et spørgsmål om, hvor du bor, der afgør, hvilken hjælp et barn får.

Her spiller sundhedsrådene en helt central rolle. Det er her, region og kommuner mødes, og det er her, vi har mulighed for at løfte i fællesskab.

Sundhedsrådene skal bruges aktivt til at understøtte de kommuner, der har sværest ved at følge med, så vi sikrer mere lighed og mere tidlig hjælp.

Læs også

Debat

Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel

En ond spiral

De første tegn på mistrivsel viser sig ofte som skolevægring. Barnet magter ikke en almindelig skolegang, og for familien begynder en lang og opslidende proces med PPR, samtaler, lægebesøg – og meget ventetid. Nogle forældre kæmper videre. Andre knækker under presset. Fælles er, at det rammer barnet hårdest.

Alt for ofte fører mistrivsel til lange perioder uden skolegang, forældre der må gå ned i tid eller helt opgive deres arbejde, og familier der isolerer sig mere og mere. En ond spiral, som alt for sent ender i behandlingspsykiatrien – når problemerne har vokset sig store.

Derfor har vi brug for hurtige, let tilgængelige og uvisiterede tilbud, når mistrivslen viser sig. Hjælpen behøver ikke altid at være behandling. Ofte har familien først og fremmest brug for støtte for eksempel fra en socialrådgiver, der kan træde ind tidligt, skabe overblik og være én fast indgang til systemet.

Mistrivsel blandt børn og unge er en fælles udfordring.
Lars Gaardhøj (S) og Torben Hollmann (S)
Hhv. formand, Region Østdanmark, og formand, Sundhedsråd Østsjælland og Øerne

En socialrådgiver kan hjælpe familien med at strukturere hverdagen, koordinere indsatsen mellem skole, PPR, sundhedsvæsen og fritidstilbud – og sikre, at barnet og familien ikke efterlades alene mellem lange ventetider og uklare ansvarsområder.

En fælles udfordring

For mange familier er det afgørende at have én fagperson, der tager ansvar, følger op og hjælper med at navigere i et komplekst system.

Det skal være en person, som hurtigt kan komme i hjemmet og støtte familien, før problemerne vokser sig større. Det kan være i samarbejde med regionale tilbud eller civilsamfundsorganisationer som Headspace.

Pointen er klar: Når mistrivsel opstår, skal det være nemt og hurtigt at få kontakt til en tovholder, som kan iværksætte den rette hjælp – uden forudgående visitation og uden måneders ventetid.

Vi har ikke alle løsningerne. Men vi ved, at vi ikke kan løse mistrivselskrisen alene fra én myndighed eller ét niveau. Derfor vil sundhedsråd Østsjælland og Øerne være et åbnet rum for samarbejde, viden og nye idéer. Fra kommuner, fagfolk, patientorganisationer og fra familier med egne erfaringer. Så hold dig ikke tilbage.

Mistrivsel blandt børn og unge er en fælles udfordring. Og det er også en fælles opgave at tage ansvaret på os – tidligt, helhedsorienteret og med barnet i centrum.

Læs også