Køb abonnement
Annonce
Konsulent til politik og public affairs

Vil du være med til at flytte de politiske rammer for mennesker med psykisk sygdom? Har du erfaring med politisk interessevaretagelse og ved, hvad der skal til, for at politiske forslag bliver til reel politisk forandring? Så er du måske Psykiatrifondens nye konsulent.


Som konsulent i Psykiatrifondens politiske team får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at psykisk sygdom fortsat er højt på den politiske dagsorden. Du kommer tæt på beslutningstagerne, tæt på organisationens ledelse og tæt på de politiske processer, hvor rammerne for psykiatrien formes.

Du bliver samtidig en del af et ambitiøst team, hvor vi hver dag arbejder for bedre liv og vilkår for mennesker med psykisk sygdom. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med dedikerede kommunikationsfolk, fageksperter og øvrige medarbejdere i Psykiatrifonden.

Dine opgaver

Som konsulent arbejder du både strategisk og operationelt. Dine primære opgaver bliver:

  • At udvikle politiske forslag, analyser og budskaber til policy papers, talepunkter og beslutningsoplæg rettet mod politiske beslutningstagere og centrale interessenter.

  • At planlægge og gennemføre politiske indsatser, der styrker Psykiatrifondens position og indflydelse på Christiansborg, i ministerier og hos øvrige nøgleaktører.

  • At sætte dagsordenen ved at få Psykiatrifondens mærkesager på den politiske dagsorden gennem målrettet vinkling og timing.

  • At opbygge, udvikle og vedligeholde relationer til politikere, embedsværk, organisationer og øvrige samarbejdspartnere på tværs af politiske skel.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har et par års erfaring med politisk interessevaretagelse, public affairs eller politisk rådgivning – fx fra en interesseorganisation, et politisk parti eller centraladministrationen.

  • Har indsigt i sundhedspolitik, socialpolitik og/eller arbejdsmarkedspolitik.

  • Har stærk politisk dømmekraft og forstår samspillet mellem politik, processer og organisationer.

  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives i en hverdag med højt tempo og skiftende dagsordener.

  • Er relationsstærk og kan begå dig sikkert på tværs af politiske miljøer.

  • Kan tænke nyt og kreativt, når det gælder alliancer, events mv.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med stor samfundsmæssig betydning og reel politisk indflydelse.

  • En central rolle i en ambitiøs organisation med højt fagligt niveau og korte beslutningsveje.

  • Engagerede kolleger og et stærkt tværfagligt samarbejde.

  • Fleksible arbejdsvilkår samt løn efter kvalifikationer og erfaring.

Om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom får adgang til den støtte og behandling, de har krav på og behov for - i tide. Så ingen står alene med psykisk sygdom og for at alle kan få det bedre.

Vi hjælper hvert år tusindvis på vores rådgivningslinje. Vi lytter og løfter deres problemer og er den samlende stemme, der lægger pres på politikerne og sikrer fokus på høj kvalitet i behandling.

Alt sammen med det ene mål - at psykisk sygdom aldrig må ødelægge liv.

Vi er en organisation i vækst, og lige nu er vi cirka 60 medarbejdere og 170 frivillige rådgivere. Vi holder til på Hejrevej i København NV, men flytter i starten af det nye år til nye og attraktive lokaler i indre by nær Vesterport.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 15. juni 2026 via knappen ”Ansøg”.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Der vil være både første- og andensamtaler, og der vil indgå en case i forløbet.

Tiltrædelse er den 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politisk chef Daniel Weber på telefon 41 60 05 81 eller e-mail dw@psykiatrifonden.dk eller direktør for kommunikation Sune Knudsen på spk@psykiatrifonden.dk

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026