Bliv abonnent
Annonce
Debat

Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor

Jeg håber, at Danske Regioners bestyrelse vil tage initiativ til at se på, hvordan alvorlighed faktisk bruges i Medicinrådet i dag. Og arbejde mere målrettet med, hvordan hensynet til meget alvorlig sygdom og livskvalitet kan indgå fremover., skriver Lisbeth Søbæk Hansen.
Jeg håber, at Danske Regioners bestyrelse vil tage initiativ til at se på, hvordan alvorlighed faktisk bruges i Medicinrådet i dag. Og arbejde mere målrettet med, hvordan hensynet til meget alvorlig sygdom og livskvalitet kan indgå fremover., skriver Lisbeth Søbæk Hansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
13. maj 2026 kl. 02.00

L

Formand, Patientforeningen Lungekræft

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Regioners bestyrelse sætter nu gang i en evaluering af Medicinrådet.

Som forperson for en kræftpatientforening håber jeg, at bestyrelsen vil bruge anledningen til at se på noget, der betyder meget for os patienter: hvordan alvorlig sygdom vægtes i beslutningerne om ny medicin.

Der findes allerede et alvorlighedsprincip. Det er besluttet af Danske Regioner selv.

Princippet siger, at der i særlige tilfælde kan tages ekstra hensyn til patienter med livstruende eller meget alvorlig sygdom. Det kan betyde, at man accepterer højere omkostninger eller mere usikkerhed.

Problemet er, at vi som patienter har svært ved at se, at princippet faktisk bruges.

Læs også

Trække vejret lettere

I dag er det uklart, hvornår alvorlighed spiller en rolle i Medicinrådets vurderinger, og hvornår det ikke gør.

Vi ved, at princippet sjældent bruges. Men vi ved ikke hvorfor. Og vi ved ikke, hvilken betydning det har for de endelige beslutninger. Det skaber usikkerhed – og det skaber frustration.

For mange kræftpatienter er alvorlighed ikke et teoretisk begreb. Det er hverdagen.

Det kan være en meget aggressiv sygdom, som ofte udvikler sig hurtigt. Mange patienter har kort tid tilbage at leve i. Behandlingsmulighederne er få.

Når alvorlighed og livskvalitet ikke vægtes tydeligt, risikerer vi, at behandlinger til meget alvorligt syge patienter vurderes som mindre vigtige.

Lisbeth Søbæk Hansen
Formand, Patientforeningen Lungekræft

For disse patienter handler behandling sjældent om helbredelse. Det handler om at kunne trække vejret lettere. Om at mindske smerter. Om at kunne være sammen med sine nærmeste i den tid, der er tilbage – med så meget værdighed som muligt.

Den type gevinster er svære at måle. De passer dårligt ind i traditionelle modeller og regneark. Men for patienten betyder de alt.

Læs også

Se mod Norge

Når alvorlighed og livskvalitet ikke vægtes tydeligt, risikerer vi, at behandlinger til meget alvorligt syge patienter vurderes som mindre vigtige, end de faktisk er.

Samtidig kan systemet komme til at favorisere sygdomme, hvor effekter er lettere at dokumentere over længere tid.

Det opleves ikke som rimeligt for dem, der har mindst tid og færrest muligheder.

Det handler ikke om at svække Medicinrådet. Det handler om, at patienter med meget alvorlig sygdom kan se sig selv i systemet.

Lisbeth Søbæk Hansen
Formand, Patientforeningen Lungekræft

Andre lande har valgt en anden tilgang. I Norge indgår alvorlighed mere klart i prioriteringen af medicin.

Her er det anerkendt, at meget alvorlig sygdom kan begrunde, at man accepterer både højere omkostninger og større usikkerhed.

Det betyder ikke, at alt skal godkendes. Men det betyder, at sygdommens alvor er tydeligt med i vurderingen.

I Danmark ser vi samtidig, at Danske Regioner arbejder grundigt med et andet princip i Medicinrådet. Det handler om adgang til behandling for enkelte patienter. Her er der fokus på ensartethed og gennemsigtighed. Det er positivt.

Læs også

Princip på papir

Men alvorlighedsprincippet har ikke fået samme opmærksomhed.

Hvis alvorlighed kun er et princip på papiret, bør det siges åbent. Hvis det derimod er et princip, man ønsker at bruge, bør det også bruges mere klart og mere systematisk.

Derfor håber jeg, at Danske Regioners bestyrelse vil tage initiativ til, at se på, hvordan alvorlighed faktisk bruges i Medicinrådet i dag. Og arbejde mere målrettet med, hvordan hensynet til meget alvorlig sygdom og livskvalitet kan indgå fremover.

Det handler ikke om at svække Medicinrådet. Det handler om, at patienter med meget alvorlig sygdom kan se sig selv i systemet – og føle, at deres situation bliver taget alvorligt.

Evalueringen af Medicinrådet er et godt sted at begynde. 

Læs også

Artiklen var skrevet af

L

Lisbeth Søbæk Hansen

Formand, Patientforeningen Lungekræft

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026