Med sin nye reform lægger ældreministeren op til at dæmpe en særlig "trang" på Christiansborg: "Jeg tror, det er nødvendigt"

Regeringen vil sætte ældre, medarbejdere og kommuner fri til at tilbyde mere individuel ældrepleje. Ældreministeren vil dog stadig ikke give det fulde overblik over planerne eller fortælle, om der følger penge med. Men hun ved, at Christiansborg skal dæmpe sin trang til at signalere handlekraft, hvis reformen skal blive en succes.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er snart klar med sit politiske svendestykke, når regeringen tirsdag præsenterer sin samlede ældrereform.
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er snart klar med sit politiske svendestykke, når regeringen tirsdag præsenterer sin samlede ældrereform.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl LøppenthinRikke BrøndumKim Rosenkilde

Dette interview blev bragt første gang torsdag 26. januar på Altinget Ældre. Regeringen har siden bekræftet endegyldigt, at den præsenterer sit samlede ældreudspil tirsdag 30. januar på et pressemøde i Kolding.

Regeringens ældrereform bliver ikke bare en reform. En tilpasning. Eller en justering.

Det skal og vil blive en "grundlæggende omkalfatring" af ældres hjemmepleje, slår ældreminister Mette Kierkgaard (M) fast i et interview med Altinget. 

Mange af de enkelte dele kender vi allerede. Men det samlede billede præsenterer regeringen først inden for den nærmeste fremtid.

Værdierne, som ligger til grund for reformen, har Mette Kierkgaard gentaget mange gange i løbet af det ene år, hun har nået at være minister. Og hun gør det gerne igen, når ordene "selvbestemmelse" og "tillid" gentages igen og igen under interviewet.

Midlet til at nå målet er et opgør med den måde særligt hjemmeplejen er blevet styret i årtier. En pleje hvor hjælpen er bidt op i en række enkeltindsatser, som er udmålt på minuttet og leveres efter et fast defineret skema.

Alle systemets enkeltdele har sin funktion og forklaring. Lige som delene i en benzinmotor, forklarer ministeren.

"Og nu vil vi så lave en elmotor. Vi udskifter så at sige hele styresystemet," siger hun.

Læs også

Blå kritik skyder forbi

Det er imidlertid ikke alle, der ind til nu har været lige imponeret over, hvad regeringen har lagt frem om den stort opsatte reform, som efterhånden er blevet udråbt til den endelige lakmustest på hele SVM-regeringens eksistensberettigelse.

Kan de tre partier virkelig blive enige om grundlæggende og svære forandringer, som fremtidssikrer vores samfund?

LA-leder Alex Vanopslagh er en af dem, der har sin tvivl. Tidligere på ugen kritiserede han i folketingssalen regeringen for ikke at gå langt nok i sin frisættelse af kommunerne. 

Reformen ligner med hans øjne ikke det "paradigmatiske" skifte i ældreplejen, som regeringen taler det op til.

Men den præmis køber Mette Kierkgaard ikke. Den fundamentale forandring ligger ifølge hende i, at regeringen rent faktisk vil indrette rammerne for hjemmeplejen på en måde, så de ældre og deres behov sættes i centrum. 

"Paradigmeskiftet ligger i, at det er nogle nye principper, der bliver lagt ind i den måde, vi går til det på. Altså at vi vil have mere tillid til den ældre. Og mere tillid til medarbejderne," siger hun. 

Det, der er min ledestjerne, det er, at det kommer til at virke ude hos de ældre. Og det kan man selvfølgelig smile af, men det er ikke desto mindre, det jeg virkelig er optaget af

Mette Kierkgaard (M)
Ældreminister

Fagligheden er "låst inde"

I dag er hjemmeplejen ifølge Mette Kierkgaard et "urværk" af sammenhængende hverdagspolitikker, kvalitetsstandarder og tilsynspolitikker.

"Meget af medarbejdernes faglighed bliver låst inde, fordi det er foruddefineret, hvad du skal mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, fordi det definerer din opgaveliste og køreliste," siger Mette Kierkgaard.

"Det er jo skabt, fordi man har haft en tro på, at man kunne styre via proceskrav. Og det blev jo sat i verden af en årsag og havde alle de bedste intentioner. Og har jo også leveret. Det er jo ikke sådan, at det ikke ruller derude," fortsætter hun.

Men det skal rulle bedre. Og de ældre og medarbejderne ude i kommunerne skal have langt mere frihed til at sammensætte individuelle plejetilbud uden en spændetrøje af detailregulering.

Således intentionerne. Men hvordan skal det gøres i praksis?

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Retssikkerhed skal følge med

Først og fremmest bliver et nyt bærende koncept den såkaldte helhedspleje, hvor den ældre selv får mulighed for at vælge, hvilke plejebehov de har.

Det indebærer, at den ældre fremover ikke skal visiteres til enkelte plejeydelser, men i stedet kan blive visiteret til nogle 'få og rummelige' pakker.

Som en del af løsningen vil regeringen sikre private aktører bedre mulighed for at tilbyde alternativer til kommunernes tilbud. 

Vi ved også, at regeringen vil lave en ny ældrelov, som skal samle lovgivningen for indsatser vedrørende praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning og rehabilitering, der i dag er forankret i serviceloven.

Det hele skal ifølge ministeren ske, uden at borgernes rettigheder går tabt på frihedens og fleksibilitetens alter. Formålet med den hjælp og pleje, borgeren skal have, vil være uændret.

"Vi fastholder princippet fra retssikkerhedsloven i dag om, at man skal have dækket sine behov," siger Mette Kierkgaard.

Læs også

Ingen modsætning mellem medarbejdere og ældre

Men lovgivningen skal fremover give langt mere frihed til lokal fortolkning. Altså til at ældreplejens medarbejdere kan gå i dialog med den enkelte ældre om, hvordan tiden sammen kan bruges bedst muligt.

"Vi skal have selvbestemmelse som den bærende værdi for de ældre," siger Mette Kierkgaard.

Det skal vel at mærke være en fagligt funderet dialog, hvor medarbejderen kombinerer sit arsenal af viden om den ældres behov med en mere personlig relation, som gør det muligt at få en fælles forståelse, om hvad der skal gøres.

Det er i den sammenhæng, at den nære fagmedarbejder får en afgørende rolle for nogle af de opgaver, som i dag varetages af en central visitationsenhed. Og at en organisering omkring mindre teams af medarbejdere vil blive vigtigt.

Vi kommer også til at snakke om pengene på et eller andet tidspunkt.

Mette Kierkgaard (M)
Ældreminister

Flere penge? Tjah, bum-bum

Hvad gør man, hvis den ældre og personalet ikke har samme opfattelse af, hvad behovet er?

"Ved du, hvad den bekymring har jeg faktisk ikke. For jeg tror, at de dygtige medarbejdere og de ældre langt hen ad vejen er enige om, hvad behovet er."

Når man taler med borgmestre, så siger de, at det langt hen ad vejen lyder fornuftigt. Men også som noget, der kan komme til at koste penge.

"Altså alle reformer, der kommer, vil jo have en form, altså vil være afdækket økonomisk. Og jeg tror også, at statsministeren siger, at vi også kommer til at snakke om pengene på et eller andet tidspunkt."

Har I penge med i det udspil, I præsenterer lige om lidt?

"Det synes jeg ikke, at det tilkommer mig at svare på endnu," siger Mette Kierkgaard.

"Men grundlæggende er det jo ikke tænkt sådan, at vi hæver serviceniveauet fra Christiansborg."

Læs også

Drop "handletrangen"

Ved at oprette en mere tillidsbaseret ældrepleje opgiver politikerne på Slotsholmen også et privilegium. I de senere år har ordførere og ministre på stribe truet mod konkrete plejehjem, der har været ramt af skandalesager og bebudet strammere regler og strengere kontrol.

Hvordan vil I reagere, når der fremover kommer den slags historier og enkeltsager?

"Jeg kan jo svare på, hvordan jeg selv vil reagere. Og jeg tror, det er nødvendigt, at vi dæmper vores handlekraft-trang," siger Mette Kierkgaard.

Som en del af opgøret med bureaukratiet vil regeringen også nedlægge ældretilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed.

I stedet etableres et nyt tværkommunalt tilsyn, og et samlet statsligt tilsyn med koordinering af de forskellige tilsynsopgaver i forhold til blandt andet sundhedsfaglige indsatser og brandsikkerhed.

"Vi vil grundlæggende ændre vores tænkning i vores tilsyn. Der vil stadigvæk være kontrol, men mere lærende, og der kommer også faglig rådgivning, ligesom vi fastholder whistleblower-ordningen," siger Mette Kierkgaard.

Derudover vil regeringen oprette en tredje model for plejehjem som supplement til de kommunale plejehjem og friplejehjem.

Selv om det er ældreminister Mette Kierkgaard, der skal lede de kommende forhandlinger, er det statsminister Mette Frederiksen, der tirsdag vil stå i front, når udspillet præsenteres.
Selv om det er ældreminister Mette Kierkgaard, der skal lede de kommende forhandlinger, er det statsminister Mette Frederiksen, der tirsdag vil stå i front, når udspillet præsenteres. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Resten tager vi senere...

De såkaldte lokalplejehjem skal have en selvstændig bestyrelse, som blandt andet kan hyre og fyre en leder og kan træffe beslutninger om økonomi. Herudover skal det også være muligt at tilkøbe ekstra ydelser.

Under interviewet med Altinget forklarer Mette Kierkgaard, at man har store planer for civilsamfundet i udspillet.

"Men jeg kan ikke komme ind på endnu, hvad det indebærer," siger hun.

Kierkgaard nikker også engageret, da hun bliver spurgt ind til, hvordan regeringen vil afregne de private aktører i det nye system.

"Det er en virkelig rigtig påpeget problemstilling, som jeg helt vildt gerne vil snakke med dig om lidt senere," siger Mette Kierkgaard.

Til gengæld kalder ministeren det "et meget godt gæt", at det samlede udspil bliver præsenteret på tirsdag, hvor regeringstoppen mødes med en stribe nøgleaktører på ældreområdet i Fredericia.

Jeg er sådan relativt usentimentalt skruet sammen.

Mette Kierkgaard (M)
Ældreminister

Ingen plads til sentimentalitet

Hvorfor har I egentlig valgt at dele jeres udspil op i en den her række af enkeltbidder?

"Det ved jeg ikke engang, om jeg kender det rigtige svar på. Jeg har bare syntes, det var en virkelig god idé, fordi det er så mange elementer i det, som egentlig fortjener hver sin debat," siger Mette Kierkgaard og fortsætter.

"Helhedsplejen er jo en grundlæggende ændring. Tilsynsreform er jo en grundlæggende ændring. Så det er også noget med, ligesom at modne nogle forståelser, nogle indsigter i, hvad det egentlig er, det kommer til at handle om."

Lige om lidt indleder Mette Kierkgaard dermed forhandlingerne om et prestigeprojekt for regeringen efter kun et år i Folketinget. En reform, der på samme tid bliver hendes politiske svendestykke.

Men det giver hende ikke uro i maven.

"Jeg bliver jo skudt i skoene, at jeg er uerfaren," siger hun.

"Jeg er sådan relativt usentimentalt skruet sammen. Det, der er min ledestjerne, det er, at det kommer til at virke ude hos de ældre, hos de medarbejdere, hos de ledere, der er derude. Og det kan man selvfølgelig smile af, men det er ikke desto mindre, det jeg virkelig er optaget af."

Det ved vi om regeringens ældrereform

Følgende punkter har regeringen ind til nu selv løftet sløret for i deres opvarmning til præsentationen af den samlede ældrereform.

Helhedspleje

  • Helhedspleje er et bærende koncept, hvor den ældre skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge sin hjælp og pleje ud fra egne ønsker og behov og i dialog med de medarbejdere, som kommer i deres hjem.
  • Det indebærer en ny visitationsmodel, hvor den ældre visiteres til en af flere ’pakker’ baseret på borgerens samlede behov for praktisk hjælp og personlig pleje.
  • Helhedsplejen indebærer også at private leverandører skal kunne levere en samlet pakke for pleje og praktisk hjælp, som modsvarer den, kommunen visiterer borgeren til.
  • Dette indebærer en udvidelse borgerens frie valg til også at rumme muligheden for at få levere rehabilitering og genoptræning efter serviceloven fra en privat leverandør.

Ældrelov

  • En ny ældrelov skal samle lovgivningen for indsatser vedrørende praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning og rehabilitering, der i dag i dag er forankret i serviceloven.
  • I den nye ældrelov vil der også blive udstukket rammer som skal underbygge, at hjælp og pleje leveres af medarbejdere organiseret i faste teams.
  • Regeringen vil i den nye ældrelov have indskrevet, at kommunerne skal hjælpe lokale foreninger, organisationer og NGO'er med at lave aktivitet i ældreplejen.

Lokalplejehjem

  • Regeringen ønsker at oprette en tredje model for plejehjem som supplement til de kommunale plejehjem og friplejehjem. Såkaldte lokalplejehjem.
  • Disse skal have en selvstændig bestyrelse som blandt andet kan hyre og fyre en leder og kan træffe beslutninger om økonomi. Herudover skal det også være muligt at tilkøbe ekstra ydelser.

En tilsynsreform

  • Det statslige ældretilsyn, som er forankret i Styrelse For Patientsikkerhed, afskaffes. Samtidig nedlægges kommunernes eget tilsyn med egne institutioner.
  • I stedet etableres et nyt tværkommunalt tilsyn, og et samlet statsligt tilsyn med koordinering af de forskellige tilsynsopgaver i forhold til blandt andet sundhedsfaglige indsatser og brandsikkerhed.

Kontrol med afregningspriser*

  • En ny model for afregning af private leverandører skal sikre en ensartet sats i alle kommuner. En ny 'uafhængig enhed' skal være med til at sikre kontrol med kommunernes prissætning og også give mulighed for at klage.

*Opdateret 29-01-2024 kl. 11.15.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Kierkgaard

Ældreminister, MF (M)
ph.d. (Aalborg Uni. 2002), cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 1999)

0:000:00