Muskelsvindfonden: Kommunal kontrol skaber klokkeklar ulighed mellem mennesker med handicap

Sommeren er over os, og de fleste mennesker er eller har været på ferie. Nogle i udlandet, andre herhjemme. Det samme gælder for mennesker med handicap, som dog også lige skal have styr på den praktiske hjælp i forhold til at skulle være væk hjemmefra i kortere eller længere tid.

Når mennesker med handicap er på ture væk fra hjemmet, er der nemlig ofte behov for praktisk hjælp i forhold til den situation, hvor de er hjemme i vante rammer med deres sædvanlige hjælper. Men selvom reglerne for hjælp er klare, spænder bureaukratiske krumspring ben ude i de enkelte kommuner.

Bureaukrati spænder ben

Ifølge reglerne skal en kommune udmåle en pulje af hjælpertimer, som skal bruges på ture, hvor borgeren ikke er hjemme i omgivelserne, hvor de bedre kan klare sig selv. I vejledningen til loven om hjælperordninger står der ordret: 

"Kommunalbestyrelsen skal, særligt til borgere, som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med den samlede udmåling af hjælpebehovet vurdere, om der kan være behov for at udmåle en årlig pulje til for eksempel weekendophold, kurser med videre, hvor der kan være behov for ekstra hjælpetimer."

Kommunal mistillid betyder, at et stigende antal kommuner i stedet for den årlige pulje af timer forlanger, at borgere skal søge hjælp fra gang til gang.

Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

Fleksibiliteten er således til stede i reglerne i form af puljetimer, men i praksis ser virkeligheden anderledes ud. Kommunal mistillid betyder, at et stigende antal kommuner i stedet for den årlige pulje af timer forlanger, at borgere skal søge hjælp fra gang til gang.

Så hvis man næste weekend vil overnatte hos en kammerat efter en fest, hvis man skal på kursus med jobbet, eller hvis man beslutter sig for at opleve sensommeren i Skagen, så skal man vide det så lang tid i forvejen, at man kan nå at søge ved kommunen og få timerne bevilget.

Borgeren bliver derved tvunget til både at planlægge lang tid i forvejen, men også gang efter gang at bruge kræfter på at lave en ansøgning til kommunen. Den slags trækker tænder ud og betyder også, at de enkelte sagsbehandlere ender med bunker af unødigt bureaukratisk merarbejde.

Hertil kommer de gange, hvor kommunen vurderer, at turen er urimelig; så skal Ankestyrelsen også bruge kræfter på at afgøre, hvad der er korrekt. I den situation er det hele jo ligegyldigt, for når behandlingen af sagen er færdig, er den aktuelle weekend jo for længst passeret. Alle taber: både borger, kommune og Ankestyrelse.

Loven skal overholdes

Selve formålet med en hjælperordning er at sikre en fleksibel, helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til os med omfattende fysisk handicap, men der er absolut intet sammenhængende og fleksibelt ved at skulle ansøge om puljetimer fra gang til gang.

Hvorfor forsøger kommunerne med unødig kontrol og bureaukrati at gøre det sværere for både dem selv og mennesker med handicap, når nu reglerne er klare?

Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

Hvis loven blev overholdt, og behovet for puljetimer i stedet blev vurderet og udmålt årligt, ville vi være tilbage ved win-win. Borgeren ville få et nemmere liv, og kommuner og Ankestyrelse ville spare massevis af administration.

Man kan derfor spørge sig selv, hvorfor vi er endt der, hvor vi er. Hvorfor forsøger kommunerne med unødig kontrol og bureaukrati at gøre det sværere for både dem selv og mennesker med handicap, når nu reglerne er klare?

Det handler i sidste ende om økonomi. Desto mere mennesker med handicap skal trækkes igennem for blot at komme en tur ud af hjemmet, desto færre har i sidste ende overskud til at søge. Den slags skaber en klokkeklar ulighed i, hvem der kan få hjælp, og hvem der ikke kan. De ressourcestærke skal nok klare sig, men de svageste må blive derhjemme. Tænk over det, når du i disse uger nyder din sommerferie eller minderne fra den.

Selvfølgelig har vi bedt Ankestyrelsen om at stoppe kommunernes ulovlige overbureaukratiske praksis og holde sig til reglerne. Men Ankestyrelsen svarer, som det efterhånden er blevet standard. "Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering". Måske Ankestyrelsen også har brug for at komme lidt på ferie ligesom os andre?