Ny udbudslov vedtaget

INDKØB: Et flertal i Folketinget stemte torsdag Danmarks første samlede udbudslov igennem. Den træder i kraft 1. januar 2016.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for nu at have fået vedtaget Damarks første samlede udbudslov.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er glad for nu at have fået vedtaget Damarks første samlede udbudslov.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

Folketinget vedtog torsdag Danmarks nye udbudslov. Loven træder i kraft 1. januar 2016 og sætter rammerne for mere effektive offentlige indkøb til gavn for både de offentlige myndigheder selv og det private erhvervsliv.

Hensigten med udbudsloven fører blandt andet til større klarhed, fleksibilitet og forenkling af udbudsreglerne.

”Med den nye udbudslov får vi rammerne for et mere effektivt samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Det vil give bedre og billigere løsninger til gavn for danskerne," siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Dokumentation

Udbudsloven genfremsat

Lovforslaget bag den nye udbudslov er i store træk en genfremsættelse af det lovforslag, der blev fremsat i marts 2015. Dog er lovforsalget tilpasset i forhold til:

  • at ordregivende myndighed kan stille krav om, at et produkt er forsynet med et bestemt mærke. Lovforslaget indebærer, at det offentlige, når der stilles krav om et bestemt mærke, altid skal acceptere anden passende dokumentation fra virksomhederne for, at produktet lever op til mærkekravene, selv om virksomheden ikke har selve mærket.
  • en præcisering af, hvornår det offentlige kan kræve solidarisk hæftelse fra tilbudsgiveren, der baserer sig på andre enheders formåen, således at der er tale om en tekstnær implementering af direktivet.
  • endelig er lovbemærkningerne til lovforslaget angivet med eksempler, der præciserer, hvornår det offentlige må stille krav om et bestemt jordingssystem for stikkontakter i forbindelse med et udbud.

Kilde: Konkurrence- og Forburgerstyrelsen


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00