Analyse af 
Kim Rosenkilde

Opgør med flere års fejlberegning kan give fremtidens finansministre flere penge mellem hænderne

Danmarks Statistisks forventning til stigningen i antallet af børn kan blive mere end halveret, når der med en ny befolkningsfremskrivning vil blive rettet op på skæv præmis. Det er godt nyt for Finansministeriet, men lidt mindre godt for kommunerne.

En mindre nedjustering af forventningerne til, hvor mange børn der vil blive født de kommende år, kan få mærkbare effekter for de offentlige finanser.<br>
En mindre nedjustering af forventningerne til, hvor mange børn der vil blive født de kommende år, kan få mærkbare effekter for de offentlige finanser.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

År efter år har finansminister Nicolai Wammen (S) gentaget sætningen om, at der bliver "flere ældre og flere børn i Danmark – og heldigvis for det".

En opfattelse, som har fundet solid opbakning i Danmarks Statistisks befolkningsfremskrivninger. Men i stedet for flere er der faktisk blevet en lille smule færre 0-5-årige de seneste par år.

Hvor Danmarks Statistik med en befolkningsprognose fra 2014 forventede, at antallet af børn i aldersgruppen ville stige fra 370.000 til lige over 400.000 i 2024, er der nu i stedet sket et fald på knap 1.000.

Noget af forskellen mellem prognose og virkelighed kan hænge sammen med udsving i fødselstallet under og efter covid-19-krisen. Men en mere afgørende hovedforklaring skal findes i, at Danmarks Statistisks befolkningsprognoser har bygget på en urealistisk høj fertilitetsrate.

Derfor har de seneste års prognoser systematisk overvurderet antallet af småbørn, når de har kigget  mere end bare nogle enkelte år ud i fremtiden.

Læs også

Fejlskud skal rettes

Befolkningsfremskrivningerne udarbejder Danmarks Statistisk i samarbejde med Dream, som blandt andet er ansvarlig for, hvilken fertilitetsrate der benyttes.

Hos Dream har man erkendt, at fertilitetsraten ser ud til at have været sat for højt, og derfor har man bebudet, at tallet vil blive revideret i forbindelse med den næstkommende befolkningsfremskrivning, som offentliggøres i starten af juni.

Det har endnu ikke været muligt at få oplyst, hvad fertilitetsraten vil blive ændret til.

Aktuelt lyder tallet på 1,9, og ifølge Altingets oplysninger har der været drøftet alternativer på både 1,7 og lavere.

I de hidtidige befolkningsfremskrivninger har fertilitetsraten ligget fast langt ud i fremtiden, men set i lyset af at raten historisk har været faldende, kan der være en overvejelse i at benytte et tal på den lidt kortere bane og et andet tal på den længere bane.

Men hvorfor nu al den snak om en marginal justering af en forudsætning i nogle lidt luftige prognoser?

Små tal med stor betydning

Det skyldes, at selv om tallet er lille, så vil det kunne mærkes på de resultater, Finansministeriet får frem, når de skal spå om udviklingen i dansk økonomi og den offentlige sektors udgifter på mellemlangt og langt sigt.


Bliver der født færre børn, end hidtil forventet – som det har været tilfældet de forudgående mange år – vil der i første omgang ikke skulle afsættes så mange ekstra penge til såvel sygehusenes fødeafdelinger som til de kommunale pasningstilbud de kommende år.

Senere vil der også blive færre udgifter til folkeskole og uddannelse. Endnu senere – og nu er vi fremme i den høje ende af 2040’erne – vil der så til gengæld komme færre nye ud på arbejdsmarkedet og dermed også blive færre til at betale skat.

"In the long run we are all dead," siger man. Men inden da bliver de fleste at os gamle. Og når der bliver født færre børn nu og de kommende år – end hidtil forventet – vil der på sigt også være færre ældre end forventet, der skal have pleje og omsorg.

Læs også

Stigning kan halveres

Dream har foretaget beregninger af, hvordan fødsels- og børnetallet vil udvikle sig frem mod 2050, hvis den aktuelle forudsætning om en fertilitetsrate på 1,9 reduceres til 1,7.

Isoleret set vil det betyde, at der så forventes at blive født knap 6.000 færre børn om året.

Og i stedet for en stigning på 69.000 flere 0-6-årige frem mod 2035, så lyder det alternative bud på, at der bliver knap 30.000 flere.

Reduceres fertilitetsraten i fremskrivningerne til 1,6, vil den forventede stigning ud fra samme princip komme helt ned på 10.000.


Frem mod 2030 er det begrænset, hvor meget de nye forudsætninger kan skubbe til Finansministeriets hidtidige præmisser om den offentlige sektors økonomi.

Udsigt til billigere økonomiaftaler

Når forventningen til antallet af børn reduceres, vil det også kunne betyde, at regeringen kan slippe lidt billigere omkring løftet om at betale, ikke mindst kommunerne, det, der skal til for at følge med det såkaldte demografiske træk.

Læs også

Lige nu koster det ifølge regeringen knap 20 milliarder kroner at dække det demografisk træk frem til 2030.

Men forskellene mellem børnetallet i de nuværende befolkningsfremskrivninger og en fremskrivning med en lavere fertilitetsrate slår først for alvor igennem på den anden side af 2030.

Derfor er det formentlig også begrænset, hvor meget billigere regeringen kan slippe på den konto, når der skal forhandles økonomiaftaler med kommuner og regioner de førstkommende år. Men på lidt længere sigt vil besparelsen vokse sig større.

Hos KL kunne man i det lys sikkert have levet fint med, at de skæve prognoser var fortsat. Som det ser ud nu, kan man i kommunerne i hvert fald glæde sig over, at man sandsynligvis er blevet overkompenseret en smule for udviklingen i børnetallet ved de seneste års aftaler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00