Odense-rådmand til regeringen: Stop symbolpolitikken og investér i mennesker på kanten

Kommunerne er til for borgerne, og beskæftigelsesindsatsen er til for at hjælpe mennesker i job og uddannelse. Sådan ser jeg på min opgave som beskæftigelses- og socialrådmand, og jeg er overbevist om, at alle landspolitikere ville erklære sig enig i det.

Alligevel oplever vi af og til i kommunerne, at de rammer, som udstikkes fra Christiansborg, peger i en anden retning, hvor symbolpolitik, kontrol og proceskrav overskygger hensynet til at hjælpe mennesker godt videre.

Seneste og meget tydelige eksempel er regeringens udspil om 37 timers aktivering af indvandrere og flygtninge. Groft sagt kan det udspil skæres ned til følgende tre krav til kommunerne:

I skal løse et særdeles vanskeligt problem, der har vokset sig større og større i årtier, I skal løse det ved hjælp af et middel, som ikke virker, og I skal samtidig spare penge.

Det er den situation, som landspolitikerne sætter de kommunale jobcentre i, hvis udspillet om 37 timers aktivering med primært nyttejob bliver vedtaget. Det siger sig selv, at det er særdeles vanskeligt.

Giver ikke mening

Regeringen vil som bekendt have arbejdsløse indvandrere aktiveret 37 timer om ugen fortrinsvis ved hjælp af nyttejob.

Regeringens eget embedsværk anslår, at aktiveringen af de cirka 20.000 mennesker vil få omkring 250 personer i job. Prisen anslår regeringen til 200 millioner kroner, som jobcentrene selv skal finde ved besparelser på andre områder.

Prisen er lavt sat, men selv hvis de mange nyttejob kunne etableres og drives for 200 millioner kroner, er 250 mennesker i job unægtelig en meget lille effekt af en meget stor investering. Det er simpelthen ikke fornuftigt. Det giver ikke mening i forhold til at få ledige i job eller i forhold til at skaffe ekstra arbejdskraft til virksomhederne.

I stedet for fornuftig beskæftigelsespolitik bruger man pengene på udlændingepolitisk populisme. Når man samtidig husker, at besparelsen på de 200 millioner kroner kommer oven i besparelser på 1,1 milliard kroner, der skal finansiere arnepensionen, står det klart, at jobcentrenes indsats kommer under pres.

Man kan få den tanke, at landspolitikerne lige nu ser jobcentrene som et politisk ufarligt sted at spare, fordi jobcentrene i den brede befolkning har fået et negativt ry som bureaukratiske og kontrolfikserede.

Dem der har mest brug for hjælp koster mest

For det første er det et ufortjent ry, som desværre også rammer de mange dygtige og engagerede medarbejdere, der knokler for at hjælpe ledige i job.

For det andet ville det klæde landspolitikerne, hvis de i stedet for at ride med på bølgen kiggede indad og begyndte at luge ud i de mange proces- og kontrolkrav, som de selv har pålagt den kommunale beskæftigelsesindsats.

Regeringens nedskæringer på jobcentrene risikerer desværre at få alvorlige følger – ikke mindst for de ledige, der har brug for hjælp til andet end blot at få et job. Det er nemlig sådan, at de mennesker, der har mest brug for hjælp, også er dem, som det koster mest at hjælpe videre i job.

Det kan lade sig gøre at skabe projekter, der for alvor rykker i den målgruppe, men det kræver investeringer at få effekt, og det kræver tålmodighed med investeringen rent økonomisk.

Menneskeligt skaber projekterne til gengæld hurtigt overskud. Det kan vi se i Odense i projektet "Alle unge skal med", hvor næsten halvdelen af de tilknyttede unge går i uddannelse eller job.

Lad os bruge pengene på beskæftigelses-indsatser, der hjælper mennesker i job – også dem på kanten af arbejdsmarkedet. Lad være med at bruge millioner på populistiske udlændingepolitiske nyttejob

Brian Dybro (SF)
Beskæftigelses- og socialrådmand, Odense Kommune

Og vi ser det med de voksne i "Alle skal med", hvor hver fjerde går i job. Det er stærke tal, for bag hvert eneste tal står en odenseaner, der har haft behov for hjælp med for eksempel depression, angst eller sociale udfordringer.

Drop populistiske udlændingepolitiske nyttejob

Midlet er en tæt håndholdt indsats, hvor rådgiverne på grund af færre sager har bedre tid til det enkelte menneske.

Rådgiverne får simpelthen tid til at lære det enkelte menneske bedre at kende, og det giver mulighed for at byde ind med den rette hjælp og de rette krav. Med den rette plan får det enkelte menneske fjernet barrierer og tilført kompetencer, så det bliver nemmere at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Skal jeg binde en krølle til regeringens nyttejobforslag, viser erfaringerne fra "Alle skal med", at også aktivitetsparate med indvandrerbaggrund kan hjælpes i job på denne måde. I uge 33 havde 236 borgere med en ikke-vestlig oprindelse været del af projektet, og af dem var 57 blevet selvforsørgende.

Mit råd til landspolitikerne er klart: Lad os bruge pengene på beskæftigelsesindsatser, der hjælper mennesker i job – også dem på kanten af arbejdsmarkedet. Lad være med at bruge millioner på populistiske udlændingepolitiske nyttejob.