Venstre: Vi kan sagtens frigive ressourcer i jobcentrene

Den socialdemokratiske regering har med blandt andet Enhedslisten aftalt at finde over en milliard kroner ved besparelser på de kommunale jobcentre for at finansiere en ordning, der trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet. Regeringen vil samtidig lempe proceskravene for indsatsen til unge kontanthjælpsmodtagere, hvilket vil medvirke til at frigive 350 millioner kroner.

Jobcentrene har brug for at blive set efter i sømmene med den store lup. Så langt, så godt. Og vi er enige i, at vi godt kan frigive ressourcer i jobcentrene, som vi kan prioritere til andre ting – for eksempel at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så vi kan få flere mennesker i arbejde.

Vi bruger i dag bruger omkring 13 milliarder kroner årligt på den aktive beskæftigelsesindsats. Målt i forhold til vores velstand bruger Danmark mere end tre gange så mange penge på den aktive beskæftigelsesindsats som i et gennemsnitligt OECD-land. Hvert år bruger vi knap fem milliarder kroner alene på blandt andet løn og administration i jobcentrene, og der er ansat knap 12.500 fuldtidsansatte på jobcentrene.

Men effekten er desværre ikke derefter. Der er stadig alt for mange mennesker, som hænger fast i systemet på en offentlig ydelse. Og vi er bestemt ikke gode nok til at matche den ledige med et job.

7.000 har været på kontanthjælp i ti år
Det er for eksempel en falliterklæring, at der er 7.000 personer, som har været på kontanthjælp i mindst ti år. Det er også en falliterklæring, at rigtig mange unge mennesker hverken er i arbejde eller under uddannelse.

Diagnosen er stillet: Noget er galt. Vi har desværre været vidne til alt for mange historier om, at de kommunale jobcentre ikke virker optimalt. For mange arbejdsløse står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Mange ledige får ikke den rigtige hjælp. Det er ikke i orden. Flere jobcentre har simpelthen ikke løftet det ansvar, som de er sat i verden for: At få ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Tiden er til, at vi gøre mere af det, som vi ved, der virker. En del af svaret kan for eksempel findes i de digitale samtaler. Det er effektivt, koster færre penge og gavner også den ledige, som får en større fleksibilitet. Her venter vi lige nu på regeringen, så vi kan finde en hurtig løsning.

Dernæst er det afgørende, at vi får en større sammenlignelighed i kommunerne. Synligheden af, hvad redskaberne koster, er vigtig. Det er vigtigt, at vi får nogle bedre måleparametre for lettere at kunne vurdere, hvad der virker. Nogle kommuner gør det rigtigt godt. Dem skal vi lære af.

Arbejdspligt for flygtninge
For vi skal naturligvis gøre mere af det, som vi ved, der virker. Vi ved for eksempel, at de virksomhedsrettede forløb virker.

Private løntilskud og virksomhedspraktik har vi gode erfaringer med. Her er det afgørende, at den ledige også kan gøre brug af private aktører, som har langt højere succesrate med jobformidling end flere kommunale tilbud.

Nyttejob er et andet effektivt værktøj. I Greve Kommune er de dygtige til at få unge i job via nyttejob. Med inspiration fra Greve foreslår Venstre at indføre en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere, så de får et klar incitament til at finde sig et arbejde eller påbegynde en uddannelse. Lykkes det ikke, skal kommunen stille et nyttejob til rådighed.

Vi skal også turde gøre tingene på en ny måde. Derfor ser jeg gerne, at vi gennemfører frikommuneforsøg for at prøve forskellige ting af med henblik på at bringe de ledige tættere på et arbejde.

Hvis vi skal lykkes med at sikre, at jobcentrene for alvor lever op til deres opgave, skal vi sikre, at de bruger de redskaber, som vi ved, der virker

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Alt dette skal vi gøre, samtidig med at vi frigiver ressourcer for jobcentrene til bedre formål. Derfor har vi også i vores finanslovsprioriteter for 2022 foreslået at frigøre 550 millioner kroner fra den kommunale beskæftigelsesindsats.

Afskaf modregning i arbejdsindkomst
Derfor foreslår vi at sænke skatten på arbejdsindkomster – blandt andet ved at forhøje beskæftigelsesfradraget. Vi vil også øge gevinsten for vores seniorer ved at arbejde efter folkepensionsalderen – modregningen i arbejdsindkomst ønsker vi afskaffet.

Og så vil vi sænke ydelserne til især arbejdsløse indvandrere og fjerne de højere ydelser, som regeringen har givet denne gruppe. Derigennem sikrer vi, at forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og i arbejde stiger.

For hvis vi skal lykkes med at sikre, at jobcentrene for alvor lever op til deres opgave, skal vi sikre, at de bruger de redskaber, som vi ved, der virker. At vi tør gøre tingene på en ny måde. Og at vi har klare incitamenter til, at de ledige også kommer i arbejde.