Økonomidirektør: Krisefarvel øger forventninger hos borgere og politikere

INTERVIEW: De lokale budgetforhandlinger afspejler langtfra alle steder forbedringerne i dansk økonomi. Ikke mindst det specialiserede socialområde udfordrer, siger de kommunale økonomidirektørers formand, Erik Kjærgaard Andersen.  

Regeringen lægger stor vægt på, at der afsættes ekstra penge til velfærden med den kommende finanslov. Samtidig er der kommuner rundtom i landet, som må skære på servicen.
Regeringen lægger stor vægt på, at der afsættes ekstra penge til velfærden med den kommende finanslov. Samtidig er der kommuner rundtom i landet, som må skære på servicen.Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Krisebevidstheden er væk. Så nu bevæger vi os ind i en anden mental verden.

Erik Kjærgaard Andersen
Formand for den kommunale Økonomidirektørforening

Mens lokalpolitikere landet over prøver at få udgifter og indtægter til at balancere inden for det kommunale service- og anlægsloft, så taler Christiansborgs politikere om, hvor meget der skal skrues op for næste års velfærdsudgifter.

Dansk økonomi er ifølge de officielle prognoser endegyldigt ude af krisen, og en højkonjunktur er ved at bide sig fast. 10’ernes nulvækst-økonomiaftaler er erstattet af en moderat lempelse for 2019, der for kommunernes vedkommende næsten følger med den demografiske udvikling.

Forud venter et folketingsvalg, hvor velfærden ifølge kommentatorer forventes at blive et af de helt store emner sammen med udlændingespørgsmål. Omslaget i de økonomiske konjunkturer synes med andre ord at have forplantet sig til nye politiske tider med øgede krav om at investere mere i velfærdssamfundet.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00