Offentlighedsekspert: Regeringen vil beskytte ansatte, men nyt lovforslag øger risiko for chikane

Selvom den nye undtagelse er placeret i en lovregel, der kun omfatter personalesager, skal den også kunne anvendes tilsvarende i andre sager, eksempelvis oplysninger om ansattes navne i forbindelse med tilsyns- og afgørelsessager.

Det bliver klaret i lovforslagets bemærkninger med henvisning til offentlighedslovens generalklausul for "private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet".

Anonyme oplysninger er ikke tilstrækkelige, når journalister undersøger sager om inhabilitet, nepotisme, lønninger, tjenesterejser med videre. Anmodninger om aktindsigt fra journalister skal ifølge lovforslagets bemærkninger behandles efter lovens såkaldte "meroffentlighedsregel".

Denne regel pointerer, at myndigheder kun har pligt til at bruge undtagelser, når oplysninger er omfattet af tavshedspligt. I praksis bliver "meroffentlighed" typisk afvist med en standardbegrundelse. 

"Meroffentlighedsreglen" giver myndigheder et bredt skøn, og ændringen vil klart forringe muligheder for undersøgende journalistik, hvis en myndighed skønner, at medieomtale kan give væsentlig utryghed for en ansat. Det brede skøn gælder uanset lovforslagets bemærkninger om, at der skal tungtvejende hensyn til at afslå aktindsigt.

Risikoen for chikane

En ansat skal orienteres ved anmodning om aktindsigt i oplysninger om vedkommendes personaleforhold.

Det nye lovforslag lægger stor vægt på, at den ansatte får mulighed for at udtale sig: "Såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den ansattes navn".

Når formået er at beskytte ansatte, er det besynderligt, at lovforslaget ikke har undtagelser for oplysninger om ansattes identitet i forbindelse med aktindsigt til eksempelvis patienter og indsatte i egne sager.

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Udtalelser fra ansatte kan øge spændinger og risici for trusler og chikane. Selv om navne på ansatte bliver undtaget, vil det ofte være nemt at regne ud, hvem der er kommet med en udtalelse, der begrunder afslag på aktindsigt.

Lovforslagets vægt på udtalelser fra ansatte skaber nye risici for ansatte, der arbejder på områder, hvor der er særlige risici for chikane.

De fleste aktindsigter med navne på ansatte ved politi, fængsler og psykiatriske institutioner bliver formentlig givet efter regler, der giver borgeren ret til aktindsigt i egne sager.

Når formået er at beskytte ansatte, er det besynderligt, at lovforslaget ikke har undtagelser for oplysninger om ansattes identitet i forbindelse med aktindsigt til eksempelvis patienter og indsatte i egne sager.

Regler om indsigt i egne sager findes i forvaltningsloven, databeskyttelsesloven, sundhedsloven og offentlighedsloven. Disse regler giver ret til oplysninger i journaler, rapporter og notater. Reglerne er ikke begrænset til oplysninger, der direkte handler om borgeren, men omfatter også oplysninger om, hvor og hvem oplysninger kommer fra.

Reglerne om indsigt i egne sager giver kun mulighed for undtagelser, når "afgørende hensyn" taler mod aktindsigt. Kriteriet er stramt, og afslag skal bygge på konkret vurdering af nærliggende risici for alvorlig skade.

Det er besynderligt, at Justitsministeriet og regeringen ikke har overvejelser og forslag om begrænsning af aktindsigt efter disse regler i identitetsoplysninger om ansatte.

Målrettet undtagelse

Regeringens forslag om ændringer i offentlighedsloven vil ikke styrke beskyttelsen af ansatte, der har særlige risici for chikane. Konkret begrundede afslag med henvisning til chikane vil tværtimod øge konfliktniveauet og give grundlag for chikane i stedet for at forebygge.

De negative virkninger kan undgås, hvis Folketinget i stedet vedtager en målrettet undtagelse for "navne og andre oplysninger, der identificerer menige ansatte med borgernære funktioner på områder, hvor der er særlige risici for trusler og alvorlig chikane."

Undtagelsen skal sigte på at beskytte ansatte mod, at navne bliver brugt til at finde adresser med risiko for chikane ved bopæl og på sociale medier. Undtagelsen skal bygge på objektive kriterier, der præciseres i bemærkninger, og den skal være uafhængig af ønske om anonymisering fra en ansat.

Når undtagelsen ikke skal være begrænset til personalesager, er det misvisende at placere den i offentlighedslovens regel herom. Undtagelsen kan i stedet placeres i tilknytning til lovens regel om beskyttelse af enkeltpersoners private forhold.

Ligesom denne undtagelse skal den nye undtagelse for identitetsoplysninger ikke bygge på konkrete vurderinger. Tilsvarende beskyttelse af identitetsoplysninger kan sikres ved henvisninger i lovreglerne om indsigt i egne forhold.

Tre kriterier

Forslaget skal beskytte mod identifikation af menige ansatte, men ikke begrænse aktindsigt i andre oplysninger i en sag. Forslaget har tre kriterier, der alle skal være opfyldte for at undtage navne: menige ansatte, borgernære funktioner og områder, hvor der er særlige risici for trusler og chikane.

Undtagelsen må ikke bruges til at skjule navne på ansatte, der medvirker ved behandling af afgørelsessager eller kontrakter.

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver

Kriteriet "menige ansatte" betyder i denne sammenhæng, at undtagelsen ikke må bruges til at hemmeligholde navne på ansatte, der har lederstillinger eller i øvrigt har overordnet ansvar for indsatser og undersøgelser, eksempelvis ordination af medicin eller undersøgelse af forældreevne.

Kriteriet" borgernære funktioner" skal klargøres i bemærkninger. Det skal præciseres, at undtagelsen kun omfatter ansatte, der i deres daglige virke har direkte kontakt med borgere eksempelvis på institutioner eller ved politiets indsatser.

Undtagelsen må ikke bruges til at skjule navne på ansatte, der medvirker ved behandling af afgørelsessager eller kontrakter.

Hvis Folketinget vil vedtage et forslag i retning af denne skitse eller et lignende målrettet forslag, skal bemærkninger præcisere, hvilke forvaltningsområder der er omfattet, fordi de erfaringsmæssigt indebærer særlige risici for trusler og alvorlig chikane.

Undtagelsen kan for eksempel omfatte menige ansattes arbejdsfunktioner ved politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og visse sociale boenheder. Sådanne udsatte forvaltningsområder kan eventuelt præciseres ved bekendtgørelse.