Professor: Derfor bliver byer og kommuner mere internationale

Danske byer og kommuner er aktive spillere på den internationale arena. Men vi har ikke nogen opdateret viden om, hvor omfattende denne internationalisering er, og hvordan den kommer til udtryk i kommunernes hverdag.

Vi ved dog, at de danske byer og kommuner internationaliseres meget forskelligt. Både store og små byer er internationalt aktive, men der er også store og små byer i Danmark, der ikke investerer synderligt mange kræfter i internationalt arbejde. Vi har endnu ikke en samlet forståelse for, hvordan vi skal forklare denne variation.

Vi ved også, at covid-19 har haft betydning for den måde, hvorpå de danske byer arbejder med internationale forhold.

Nogle steder har corona-krisen bremset det internationale arbejde, men andre steder har den ført til innovative praksisser. Vi ved dog endnu ikke med sikkerhed, hvilken samlet effekt covid-19 har på de danske byers internationalisering.

Et forskningsprojekt ved Københavns Universitet vil forsøge at forstå, hvordan og hvorfor de danske byer internationaliseres, og hvilken effekt denne internationalisering har for lokalområdet, for Danmark såvel som for dansk udenrigspolitik i almindelighed.

Internationaliseringen er ikke ny
Danske byer har en lang tradition for at række ud til verden. I forlængelse af første verdenskrig var de danske byer blandt de første til at etablere venskabsaftaler med byer i vore nordiske nabolande. Dette udviklede sig til at inkludere byer i det øvrige Europa og i dag i hele verden. 

I starten af 1990’erne rettede mange danske byer deres opmærksomhed mod de muligheder EU tilbød for hjemhentning af forskellige former for strukturfondsmidler. I dag kommer de danske byers internationale udsyn endvidere til udtryk i deres engagement i internationale bynetværk, hvor blandt andet klimaspørgsmål og FN’s bæredygtighedsmålsætninger diskuteres.

Den internationale dimension synes at blive stadig mere integreret i kommunens kerneopgaver.

Martin Marcussen
Professor, Insitut for Statskundskab, Københavns Universitet

Der er flere årsager til, at byerne i de senere år er blevet mere aktive på den internationale scene. Én årsag er, at strukturreformen fra 2007 har skabt kommuner af en størrelse, der har de ressourcer og de kompetencer, der skal til for at arbejde internationalt.

En anden årsag er, at man i mange byer følte sig glemt og marginaliseret i forlængelse af finanskrisen fra 2009 og fremefter. Det gik op for mange folkevalgte i kommunalbestyrelserne, at staten ikke kunne forventes at træde til med hjælp, og at man selv måtte tage affære.

Nogle af løsningerne på de lokale problemer blev søgt på den internationale scene. Endelig er det også tydeligt, at det lokale erhvervs-, institutions- og foreningsliv har været med til at skubbe på for en internationalisering i kommunerne.

Den bredspektrede internationale indsats
Et nyligt udsendt survey peger på, at kommunernes internationalisering er bredspektret. Det vil sige, at den ikke kun afgrænser sig til ét internationaliseringsværktøj, men derimod til flere gensidigt supplerende værktøjer.

I dag dækker kommunernes internationalisering aktiviteter, der har med erhvervsfremme, kulturudveksling, hjemhentning af idéer og inspiration, konkret problemløsning, tiltrækning af internationale investeringer, arbejdskraft, turisme og udenlandske studerende, lobbyisme og meget andet at gøre. Den internationale dimension synes at blive stadig mere integreret i kommunens kerneopgaver.

Denne udvikling betyder, at ”det internationale” ikke længere er parkeret ét sted i kommunen. I tidligere tider var det ofte en enkelt ildsjæl i kommunen, som havde fået til opgave at pleje de internationale forbindelser.

I dag er det stadig ildsjælene, der driver værket, men de er nu placeret rundt omkring i forvaltningen og ofte ude i kommunens institutioner. På den ene side er denne inddragelse af mange forskellige instanser i det internationale arbejde en indikation på, at engagementet ikke er så sårbart overfor personudskiftninger i kommunen. 

På den anden side er der en risiko for, at det internationale arbejde får et noget fragmenteret præg, hvor den ene del af kommunen ikke ved, hvad den anden foretager sig. Stadig flere kommuner begynder af samme grund at formulere strategier og visioner for det internationale arbejde.

Læs hele surveyen

Drivkraften til internationalisering kommer indefra
Samtidig med at mange kommuners internationalisering spiller på flere strenge er det også tydeligt, at de danske kommuner internationaliseres meget forskelligt.

Der er stor variation for så vidt angår internationaliseringens indhold, formål og institutionalisering. Det betyder, at vi er nød til at kaste et blik på nogle af de kommunespecifikke forhold, der driver internationaliseringen frem.

Det interessante er, at det lader til, at det i høj grad er kommunes erhvervsliv, fritids-, sports- og kulturforeninger, samt uddannelsesinstitutioner, der presser på for at kommunen engagerer sig i forskellige internationale aktiviteter.

Erhvervslivet har brug for international arbejdskraft, udenlandske investeringer og hjælp til eksport; uddannelsesinstitutionerne ønsker at deltage i bynetværk, hvor der udveksles elever, lærere og viden; og sports- og kulturinstitutionerne ønsker at organisere internationale events.

Også medarbejderne i den kommunale forvaltning kan efterspørge et internationalt udsyn. Det kan de gøre for at få inspiration til ny politik, nye organisationsformer, eller blot for at udvide horisonten. 

Samlet set får vi en forståelse for, at kommunens internationalisering i høj grad tager form af såkaldte samskabelsesprocesser, hvor flere forskellige parter deltager, bidrager og drager nytte af det internationale arbejde.