Professor: KL's internationale udvalg deler ikke dens guldgrube af EU-viden

I næsten et kvart århundrede har sekretariatet i Kommunernes Landsforening serviceret et Internationalt Udvalg bestående af ni kommunalpolitikere fra hele det politiske spektrum og fra alle egne af landet.

Efter hvert kommunalvalg nykonstitueres udvalget. Der er rift om pladserne i KL's stående udvalg. En udvalgsplads er en fjer i hatten for kommunalpolitikeren, der vælges af sine byrådskolleger til at indtage de prestigefyldte poster.

Det er også en fjer i hatten for den kommune, der har én eller flere af sine egne byrødder placeret i et KL-udvalg. Et udvalgsmedlemsskab kan give eksklusiv adgang til værdifuld viden og kontakter. 

Nu er det snart kommunalvalg igen, og rundt omkring i de danske kommuner kan vi så småt begynde at se kommunalpolitikerne positionere sig forud for valgkampen.

Det bliver spændende at se, om der er nogle derude, der ligefrem trækker det "internationale" kort i kampagnen. Det er dog tvivlsomt, at det kommer til at ske. Det internationale er der ikke mange kommunalpolitikere, der flagrer med.

Heller ikke medlemmerne af KL's internationale udvalg går rundt og reklamerer med, at de er medlem af dette eksklusive selskab.

En søgning på mediedatabasen Infomedia fortæller, at siden forrige kommunalvalg 21. november 2017 har de ni medlemmer udtalt sig til medierne i deres kapacitet af medlem af KL's internationale udvalg i alt 195 gange.

Det svarer til fire til fem gange per måned i hele valgperioden, eller at hvert medlem af International Udvalg i gennemsnit har udtalt sig cirka fem gange om året i sidste valgperiode.

Dette er selvfølgelig en gennemsnitbetragtning, der ikke tager hensyn til, at tre personer af udvalget alene står for 85 procent af alle udtalelser, og at resten af udvalget stort set aldrig reklamerer med deres medlemskab af Udvalget – og i øvrigt meget sjældent udtaler sig om noget, der har med den Europæiske Union at gøre. 

Det er bemærkelsesværdigt
Der er flere årsager til, at denne særdeles lave synlighed er bemærkelsesværdig.

For det første fordi ét af udvalgets centrale opgaver er "at udbrede kendskabet til EU blandt politikere og medarbejdere i kommunerne samt skabe opmærksomhed om EU's betydning for kommunernes arbejde".

Kommunalpolitikerne i KL's internationale udvalg har alle muligheder for at suge til sig og blive rigtig dygtige til "det internationale". Men det er en viden, som de holder for sig selv

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Det er simpelthen udvalgets opgave at være synlig og kommunikerende. Én af de centrale årsager til, at udvalget er etableret, og at der tildeles honorar til medlemmerne, sikres sekretariatsopbakning i Danmark såvel som i Bruxelles, udbetales mødediæter og finansieres rejser og hotelophold er, at udvalgets medlemmer skal kommunikere. 

For det andet er udvalgets manglende synlighed bemærkelsesværdig, fordi det gennem flere år har oparbejdet en ganske anseelig indsigt i særligt EU-forhold.

Udvalgets medlemmer er alle enten medlemmer af eller suppleanter til EU's Regionsudvalg og dermed fuldt ud integreret i den almindelige EU-beslutningsprocedure.

En guldgrube af EU-viden
Det modtager alle væsentlige dokumenter og har adgang til et væld af informationskilder, som tilsammen udgør en guldgrube af EU-viden. Ofte genvælges medlemmerne af Internationalt Udvalg til posten og kan sidde på pinden i ganske mange år.

Vælges der nye medlemmer ind i klubben, gør KL's sekretariat en ekstraordinær indsats for at klæde de nytilkomne fagligt på.

Medlemmerne instrueres på en måde, så enhver EU-interesseret samfundsfagstuderende på de danske universiteter må være grønne af misundelse.

Overordnet tyder noget på, at KL's politikere i Internationalt Udvalg hverken i offentligheden eller i den direkte kontakt med landets kommuner gør væsen af sig

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Kommunalpolitikerne i KL's internationale udvalg har alle muligheder for at suge til sig og blive rigtig dygtige til "det internationale". Men det er en viden, som de holder for sig selv. Det ser ikke umiddelbart ud til, at den kommer andre til gode. 

For det tredje vækker udvalgets usynlighed undren, fordi det netop anses som en fjer i hatten at blive medlem af et stående udvalg i KL.

Alt andet lige kunne man antage, at hvis en kommunalpolitikker havde en ambition om at deltage i kommunalpolitik på et landsdækkende niveau, så ville vedkommende forsøge at positionere sig selv som en oplagt kandidat til en plads i et KL-udvalg.

Det sker som sagt ikke. Ligesom ingen flagrer med, at de er medlem af KL's internationale udvalg, så er der ingen kommunalpolitikker, der kæmper en kamp for at få en plads i udvalget. Årsagen kan her være enkel:

Konstitueringen af KL-udvalg er en politisk forhandling, hvor der er mange partipolitiske og regionale forhold, der skal balanceres.

Konstitueringen af KL's internationale udvalg handler ikke nødvendigvis om at vælge de kommunalpolitikere, der har en viden om, erfaring med eller interesse i internationale forhold.

Værdifuld viden går tabt
Medlemskab af Internationalt Udvalg handler ikke om kvalifikationer eller noget som helst andet, der har med internationale forhold at gøre. Der går med andre ord værdifuld viden tabt – en viden, som man kunne have god brug for ude i kommunerne.

I et frisk survey er de internationale medarbejdere i alle danske kommuner blevet spurgt om, hvilken viden de allermest savner i arbejdet med internationale forhold.

En meget stor andel af de adspurgte svarer, at den viden, de savner allermest, har med EU's institutioner, EU-politik og EU-regler at gøre.

Det er der ikke noget at sige til. KL's egen undersøgelse viser, at ikke mindre end 43 procent af punkterne på byrådenes dagsordener er påvirket af EU på den ene eller den anden måde.