Aftalen om kommunernes økonomi er kun et forvarsel om kommende problemer

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2023 bliver af KL beskrevet som en kriseaftale, som på nogle punkter er historisk stram. Det har KL for så vidt ret i, men ”krigsaftale” er faktisk en mere dækkende beskrivelse.

Krigen i Ukraine førte til det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som betyder en kraftig men langsom stigning i de danske forsvarsudgifter til to procent af BBP i 2033.

Aktuelt blev der både i 2022 og 2023 afsat 3,5 milliarder kroner i reserve til forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret, styrket diplomati og humanitær indsats.

Med det nationale kompromis blev store dele af det økonomiske råderum for regering og folketing brugt, og dermed er der meget begrænsede økonomiske midler til politiske satsninger i de kommende år.

Den stramme aftale er altså en krigsaftale og ikke kommet på grund af en økonomisk krise, som man kunne forledes til at tro ud fra betegnelsen ”kriseaftale”.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Det er derfor, at aftalen om kommunernes økonomi for 2023 ikke giver kommunerne mange ekstra penge, eksempelvis til de stigende udgifter til handicappede borgere.

Det er ikke bare i 2022 og 2023, men også i de følgende år frem mod 2033, at folketingets økonomiske råderum er voldsomt indskrænket på grund af det nationale kompromis.

Derfor må kommunerne – og dermed borgerne – se med bekymring frem mod de næste ti år, hvor pengene bliver endnu mere begrænsede, samtidig med at der kommer flere ældre, flere børn i daginstitutionerne, flere børn i skolerne og øgede udgifter til handicappede, klimaomstilling og meget mere.

Den stramme aftale er altså en krigsaftale og ikke kommet på grund af en økonomisk krise, som man kunne forledes til at tro ud fra betegnelsen ”kriseaftale”.

Danmark er ikke i en økonomisk krise. Beskæftigelsen er historisk høj. Aldrig har flere mennesker været i arbejde. De offentlige finanser har det godt, kommunerne har historisk mange penge på kistebunden, og der er udsigt til stort overskud på finansloven.

Vi er i det modsatte af en krise, nemlig en overophedet højkonjunktur, med rekordhøje boligpriser og aktiemarkeder som også slog rekorder inden krigen i Ukraine. Priserne var allerede inden krigen på himmelflugt og stigningstakten blev efter krigen fordoblet. Forløbet minder meget om tiden før finanskrisen, nu blot tilsat en krig. Så vi kan nemt være på vej ind i en alvorlig økonomisk krise, tilsat en krig og forsyningsproblemer på alt fra fødevarer, til biler og mikrochips.

Og kommer den økonomiske krise, så bliver det svært. For en økonomisk krise i 2023 eller 2024, vil betyde faldende skatteindtægter, øgede udgifter til kontanthjælp og dagpenge, og så kommer de offentlige finanser under pres.

Det økonomiske råderum er jo med det nationale kompromis om sikkerhedspolitik opbrugte. Økonomiaftalen for 2024 og 2025 kan ikke blot blive en ”kriseaftale”, men en ”krigs- og kriseaftale” og er det virkeligheden, så vil kommunerne tænke tilbage på 2023-aftalen, som en bagatel i forhold til det som venter.