Roger Buch: Kommunalvalg er det personlige valg

Kommunalvalg er på mange måder langt mere personlige end folketingsvalg. Langt flere borgere kender kandidaterne og kommunalpolitikerne bor i nabolaget, er aktive i de lokale foreninger eller er kolleger på arbejdspladsen. Ved et kommunalvalg er der cirka 10.000 kandidater, mens der kun er omkring 1.000 ved et folketingsvalg.

Ved folketingsvalget vælges 179 folketingsmedlemmer, mens der ved kommunalvalgene vælges mere end 2.400 kommunalpolitikere. Der vælges 98 borgmestre, men kun én statsminister.

Derfor kender langt flere borgere direkte deres kommunalpolitikere.

Høj personlig stemmeprocent

Det er en væsentlig del af forklaringen på den langt højere personlige stemmeprocent ved kommunalvalg, som ses i figur 1.

Folketingsvalgene ligger stabilt i bunden med kun 50 procent personlige stemmer, mens kommunalvalgene ligger stabilt i toppen med omkring 75 procent personlige stemmer. Amts-/regionsrådsvalg er faldet fra omkring 65 procent til under 54 procent.

Valgene til Europaparlamentet startede med at ligge nede omkring amtsrådsvalgene i 1980’erne, men steg til niveau med kommunalvalgene fra 1990érne, da stærkere og mere kendte folketingspolitikere stillede op: Poul Schlüter, Lone Dybkjær og Bertel Haarder, senere fulgt op af Poul Nyrup Rasmussen og Morten Messerschmidt.

Artiklen fortsætter under grafen.

Men kommunalvalgene er altså unikke ved deres høje og stabile personlige stemmeprocenter, som skyldes at borgerne i langt højere grad kender deres politikere – og kan stemme på dem!

Kunne alle vælgere også stemme på alle kandidater ved folketingsvalg, ville vi uden tvivl se personlige stemmeprocenter.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I folketingspolitikken har de færreste vælgere nemlig mulighed for at stemme på de mest iøjnefaldende politikere: statsministre, ministre, partiformænd, politiske ordførere og så videre, som kun kan opstillet ét sted i landet. Derfor er det kun vælgerne inden for den enkelte af de ti storkredse, som kan stemme på kandidaterne i storkredsen. Det betyder at vælgerne i ni af landets ti storkredse IKKE kan stemme på eksempelvis statsministen eller Venstres formand.

De fleste vælgere kan altså ikke stemme på de mest kendte politikere ved folketingsvalg. Det er helt modsat kommunalvalget, hvor alle borgere i kommunen frit kan vælge mellem samtlige kandidater. Dét er den anden hovedforklaring på den høje personlige stemmeprocent. Kunne alle vælgere også stemme på alle kandidater ved folketingsvalg, ville vi uden tvivl se personlige stemmeprocenter på niveau med eller over kommunalvalgene.

Hvorfor stemmer vi personligt?

Men hvad er det så, som vælgerne lægger vægt på, når de stemmer personligt ved kommunalvalgene?

Som figur 2 viser, er det ofte flere forskellige sider af kandidaten, som er vigtige for vælgeren, når denne vurderer kandidater: partiet, politiske holdninger, evner som politiker, at politikeren er aktiv i lokale foreninger, at politikeren kommer fra samme del af kommunen som vælgeren selv med mere. Og den enkelte vælger lægger sjældent kun vægt på én begrundelse, men derimod en symfoni på tre, fire eller fem forskellige sider, som vælgeren er positiv overfor ved kandidaten.

Artiklen fortsætter under grafen.

De personlige stemmer er altså ikke blot udtryk for et personligt kendskab til kandidaterne – eller at kandidaterne er kendisser eller kendte. Partierne går gerne efter kendte kandidater, men kendthed er ikke garanti for at blive valgt. Det måtte eksempelvis komikeren Amin Jensen og skuespilleren Thomas Willum sande ved kommunalvalget i 2017.

Det er selvfølgelig en fordel at være kendt, men det er ikke nok. Kandidaten skal også opstille for det rigtige parti, have de rigtige holdninger og vurderes som kompetent før vælgeren belønner kandidaten med sit kryds.

Vælgerne er i virkeligheden langt mere seriøse og velovervejede i deres valg af kandidater, end det ofte antages. Kendthed eller smarte gimmicks i valgkampen er ikke nær så vigtigt, som dygtighed og holdninger eller at kandidaten er aktiv i foreningslivet og kommer fra samme område som vælgeren.

Seriøse vælgere er et demokratisk sundhedstegn – som stiller krav til kandidaternes seriøsitet!