S-profil forsvarer omstridt idé om fremtidens ældrepleje: Opsparing kan sikre større lighed

Socialdemokratiets politiske ordfører beskyldes for at ville underminere den danske velfærdsmodel og sælge ud af sit partis arvesølv med et forslag om opsparingsbaseret ældrepleje. Selv afviser Christian Rabjerg Madsen, at opsparing nødvendigvis skaber mere ulighed og understreger, at forslaget står for egen regning. 

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen benyttede sommerens stille ferieuger til at sætte gang i debatten om opsparing til fremtidens ældreplejer. Nu svarer han tilbage på kritik af forslaget.<br>
Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen benyttede sommerens stille ferieuger til at sætte gang i debatten om opsparing til fremtidens ældreplejer. Nu svarer han tilbage på kritik af forslaget.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det kommer ikke bag på Christian Rabjerg Madsen, at hans sommerforslag om en opsparingsbaseret ældrepleje har mødt kritik. 

Først fremmest for at være et opgør med det velfærdssamfund, Socialdemokratiet har været med til at bygge op, og som vil føre til større ulighed. 

Men kritikken er ikke kun hård og forventet. Den er også forkert. 

Sådan lyder det her små tre uger efter, at Christian Rabjerg Madsen i et større interview i Jyllands-Posten gjorde sig til talsmand for, at folk selv skal spare op til deres egen ældrepleje. 

“En opsparing kan meget vel have omfordelende elementer i sig,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

Både partifæller og politiske konkurrenter på venstrefløjen har skudt forslaget ned og kaldt det et “fundamentalt” brud med den universelle velfærdsmodel.  

Altså idealet om, at alle via skatten betaler ind til den fælles kasse efter evne, og samtidig får lige og gratis adgang til den samme velfærd.  

Men det er ifølge Christian Rabjerg Madsen en for forsimplet måde at fremstille vores aktuelle velfærdsmodel.  

En udbygning af velfærden, vi kender

Dansk velfærd består i forvejen af elementer, hvor nogle er både gratis og tilgængelige for alle, nogle kræver brugerbetaling, andre blander offentlige og private løsninger, mens endnu andre er rent private.  

Tager man folkepensionen, så består den for eksempel af et grundbeløb, alle som udgangspunkt har ret til. Men oven i er der et pensionstillæg, som er målrettet ældre med en svag økonomi. 

Læs også
 

Christian Rabjerg Madsen er selv for nyligt blevet far til sit barn nummer tre, og er derfor flittig bruger af de daginstitutioner, der stilles rådighed for kommunale midler, men hvor der også er krav om egenbetaling. 

Og så er der arbejdsmarkedspensionerne, som er private, men som Rabjerg Madsen også anser som en central del af det danske velfærdssamfund. 

”Vi har allerede i dag et velfærdssamfund, som er delt op i noget, der er universelt, noget der en blanding og noget, som er rent privat. På den måde synes jeg, at det, jeg foreslår, ligger i forlængelse af nogle modeller, som vi i forvejen har, og som er integreret i vores samfund,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

For egen regning

Han har dog også hørt budskabet fra hans kritiske partifæller om, at socialdemokratis velfærd ikke skal bygge på folks egne opsparinger, men på kollektiv skattefinansiering. Og at det er den vej, der skal tilføres flere penge.  

”Det er klart, at når nogle socialdemokrater siger, at det er vigtigt, at vi investerer i vores velfærdssamfund, så er jeg fuldstændig enig med dem, og jeg vil meget gerne være imødekommende og diskutere løsninger på en problemstilling, som jeg synes er vigtig,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

Han understreger samtidig, at det udelukkende er hans egen idé, han har luftet, og at han ikke nødvendigvis anser opsparing som den eneste rigtige løsning. 

”Det er vigtigt for mig at sige, at de ting, jeg har peget på, står for min egen regning. Min mission har været at sætte ord på en udfordring i langt højere grad end at udpege en specifik løsning. Det, jeg peger på, kan være én af mange løsninger, og jeg lytter meget til, hvad der bliver sagt fra både partifæller og andre,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

Han er imidlertid ikke den første til at tænke højt om nødvendigheden af at gøre opsparing til en central del af finansieringen af fremtidens ældrepleje. Samme idéer har de øvrige regeringspartier. 

Regeringspartnere deler analysen

For Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er det skrevet direkte ind i partiets politikprogram side om side med ønsket om også at erstatte folkepensionen med en opsparingsordning.  

I juni pegede Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin på en ny opsparingsordning som en vigtig del af fremtidens ældrepleje. 

Når du nu kommer med dit forslag, er du så i virkeligheden en fortrop for regeringens politik mere, end du er socialdemokrat? 

”Nej. Jeg sagde det i det oprindelige interview, og jeg gentager det gerne igen: Det står for egen regning, og løsningsforslaget er mit eget. I øvrigt er det ikke løsningsforslaget, der er det vigtigste, det er analysen bag, der er det vigtigste. Løsningsforslaget kan være ét af mange,” siger Christian Rabjerg Madsen.  

Ifølge ham er det heller ikke en ny idé for ham. Det er noget han også før dannelsen af den nuværende regering, hvor han selv var minister, har luftet på interne møder i folketingsgruppen. 

Læs også

Det er imidlertid ikke kun de konkrete løsningsforslag der luftes blandt de tre regeringspartier, som peger i samme retning. Også den bagvedliggende analyse deles på tværs af partierne. 

Inspiration fra ATP-boss

Det grundlæggende argument for en opsparing er, at der på sigt vil blive stadig større forskel på de ældres private økonomi i kraft af blandt andet pensionsopsparingerne.  

Derfor er der udsigt til en ældretilværelse med et A- og et B-hold, hvor nogen har råd til at købe sig til ekstra omsorg og pleje, mens andre ikke har samme muligheder. 

Samtidig vil det stigende antal ældre gøre det svært at finansiere ældreplejen i dens nuværende form på et niveau, som kan tilfredsstille de ældres forventninger i fremtiden. Ikke mindst når der også skal bruges penge på militær oprustning og klima. 

Noget må derfor gøres. 

”Jeg tager debatten for at dele en analyse og sætte nogle ord på en problemstilling om ulighed blandt fremtidens ældre, fordi vi kan se, at flere og flere ældre køber plejeydelser ved siden af det offentlige,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

Ifølge Børsen trækker analysen fra regeringspartierne i imidlertid også tråde til administrerende direktør i ATP og tidligere departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard. Han skulle blandt andet på et møde i Udvalget for Regeringsledelse have fremsat tilsvarende overvejelser.

Bundsolid økonomi er ikke nok

Det er imidlertid ikke kun det konkrete løsningsforslag baseret på opsparing, der får kritik.  

Det gælder også den bagvedliggende analyse, og ikke mindst forudsætningen om, at der ikke skulle være råd til at fastholde den nuværende finansiering af ældreplejen fremover. 

Det aktuelle økonomisk råderum er stort, og de offentlige finanser er bundsolide på den lange bane, lyder det fra flere kritikere.  

Det gælder ovenikøbet ud fra en forudsætning om, at det offentlige forbrug på den lange bane stiger i takt med den almindelige velstandsudvikling i samfund. Hvilket er en noget ’dyrere’ antagelse, end den nuværende regerings politiske linje om at lade pengene følge stigningen i antallet af ældre. 

Der er altså penge. Både her og nu og på den lange bane. Så den del af analysen er vel forkert? 

”Det rigtigt nok, at modellerne viser, at vi har en sund økonomi.  Det er jeg glad for. Det er, fordi vi har ført en rigtig politik, og fordi vi kom godt igennem corona. Vi har høj beskæftigelse, vi får mange ældre mennesker i beskæftigelse. Alle de ting er jeg helt opmærksom på, og det er godt,” siger Christian Rabjerg Madsen. 

Læs også

Et spørgsmål om ulighed

Og så er der også alle de udfordringer, som ikke handler om flere og flere ældre, men som ifølge ham også kommer til at koste penge: klima, sikkerhed og mistrivsel blandt de unge.  

”Min vurdering er, at der i fremtiden også vil være en hård prioriteringskamp om ressourcerne. Ligesom der i øvrigt har været, så længe jeg kan huske,” siger han. 

Så det er altså et prioriteringsspørgsmål. Og oven i de ting, du nævner, kommer vel også de skattelettelser, som indgår i regeringsgrundlaget, og som også vil trække på økonomien. 

Er dit budskab så her, at ældreplejen bare ikke kommer til at blive prioriteret så højt, og at det er du indstillet på som socialdemokrat? 

”Vi skal bruge flere midler på vores ældrepleje. Jeg siger bare, at jeg kan se, at ældre allerede i dag køber mange ydelser, og at den tendens vil stige. Det betyder, at vi kommer til at få en udfordring med nogle ældre, som måske har haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og som vil opleve udfordringer med at kunne følge med der.”  

”Det er den ulighed, jeg er interesseret i. Det er den ulighed, jeg synes, vi skal kunne diskutere. Det er den ulighed, som jeg har givet et analytisk billede af og påpeget, og også har foreslået nogle løsninger på.” 

Intet bud på konkret model

Ifølge kritikerne vil en ældrepleje baseret på opsparing imidlertid ikke mindske uligheden, men øge den. Blandt andet fordi det vil videreføre økonomiske forskelle i borgernes arbejdsliv.  

På samme måde som det allerede gælder for de nuværende pensionsopsparinger, som giver nogle mulighed for at tilkøbe ekstra pleje. 

Er dit forslag i virkeligheden ikke mere ulighedsskabende på den måde? 

”Nej, det mener jeg er forkert.”  

”Det er rigtigt nok, at arbejdsmarkedspensioner ikke er ultimativt lige - forstået på den måde, at der er forskel på, hvor meget folk sparer op. Men så skal man jo forestille sig, at vi ikke havde arbejdsmarkedspensionerne, og så ville vi jo i den grad se ulighed.”  

Man kan forestille sig alle mulige modeller, som har en betydelig grad af omfordeling fra rig til fattig.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Politisk ordfører

”Så nej, opsparingsmodeller kan meget vel indrettes på en sådan måde, at de styrker dem, der har mindst. Man kan forestille sig alle mulige modeller, som har en betydelig grad af omfordeling fra rig til fattig. Det er jo et politisk valg.” 

Hvordan ser Christian Rabjerg Madsens bud på en socialdemokratisk opsparingsmodel så ud? 

”Jamen, det er alt for tidligt at konkludere på nu. Det må vi drøfte nærmere.” 

Kræver ny storstilet trepart

Både Christian Rabjerg Madsen, Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, og Moderaterne henviser til Fælleserklæringen fra 1987 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter, når de taler om en ny opsparingsmodel for ældrepleje.  

Det samme gjorde Martin Præstegaard ifølge Børsen på sit møde med regeringsledelsen. 

Det var med Fælleserklæringen, at grundstenene for de nuværende arbejdsmarkedspensioner blev lagt. Og at den konkrete model blev aftalt. 

En ny tilsvarende trepartsaftale skal kunne gøre noget tilsvarende for opsparing til ældrepleje, lyder det på tværs af de tre partier. Men Christian Rabjerg Madsen ønsker ikke at blive mere konkret i forhold til, hvorvidt regeringen kan forventes at tage initiativer i denne retning. 

”Det må vi jo tage en drøftelse af. Som sagt er den melding, jeg er kommet med, noget, der står for min egen regning.”   

”Min hovedintention har været at sætte fingeren på en problematik og dele en analyse. Jeg har også peget på, hvordan man kan løse det, men det er et forslag af mange, så jeg imødeser nu bare en drøftelse.”  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

0:000:00