Selveje Danmark og Dansk Erhverv: Ekspertudvalgets anbefalinger sætter systemet før borgeren

Kommuner bevæger sig i blinde 

Ifølge rapporten er det særligt ikke-offentlige botilbud på voksenområdet, der driver udgiftsstigningen. Det er med udvalgets ord her "skoen trykker". De stigende udgifter til botilbudsområdet kan nemlig ikke forklares med en tilsvarende stigning i antal af borgere på botilbud. 

Det vil være nærliggende at rejse spørgsmålene, om stigningen så kan forklares med, at botilbuddenes borgere har mere komplekse problemstillinger, der kræver en særlig faglighed? Om borgerne har oplevet mange sammenbrud, inden de visiteres til de specialiserede ikke-offentlige tilbud? Om de offentlige tilbud vil kunne levere en tilsvarende faglig kvalitet til en billigere pris end de ikke-offentlige?   

Alle spørgsmål, som på nuværende tidspunkt må stå ubesvaret hen, fordi vi ikke kender svarene. I dag er det ikke muligt at koble udgifterne på socialområdet til de enkelte indsatser og borgere. Det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at sammenligne enhedsudgifterne til sociale indsatser på tværs af forskellige tilbud, målgrupper eller diagnosegrupper.  

Med andre ord bevæger kommunerne sig hver dag i blinde, når de tvinges til at foretage meget vanskelige prioriteringer på det specialiserede socialområde, men også på tværs af velfærdsområderne. Helt centralt udfordres de af, at de ikke ved, hvad kvalitet koster. Vi vil vove at påstå, at det er her "skoen trykker".  

Gennem de seneste ti år har vi igen og igen peget på udfordringen ved, at man ikke kan sammenligne takster på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud. Den udfordring skal løses, før vi kan støtte op om en anbefaling, der giver kortsigtede budgetøkonomiske hensyn en større betydning. 

Sætter system for borgeren 

Ekspertudvalgets kommende anbefalinger skal pege på, hvordan vi som samfund sikrer og bidrager til, at borgeren får den rette hjælp i rette tid, at medarbejdere får tid til at fokusere på deres kerneopgave, og at velfærdsindsatserne virker og bidrager til, at borgere får det meste ud af deres potentiale. 

Det vækker stor bekymring, når udvalget peger på anbefalinger, der legitimerer, at økonomiske og systemiske hensyn trumfer borgeres behov, ønsker og drømme. 

Jon Krog, Tony Bech

Igen er det svært at være uenig i målsætningerne. Men vi kan undre os, for når udvalget anbefaler at reducere det frie valg, lempe reglerne for tvangsflytninger og øge det kommunale skøn, så kan det ganske rigtig reducere de kommunale omkostninger. Men på bekostning af hvad – borgernes selvbestemmelse og retssikkerhed?  

Der findes ikke en enkel formel eller et entydigt svar på balanceringen af økonomiske, faglige og menneskelige hensyn. Men vores medlemmer er daglig i kontakt med borgere – mennesker med handicap eller psykiske lidelser, børn, forældre og pårørende – der i dag oplever, at den balance allerede er gledet langt i retning af de økonomiske hensyn.  

Derfor vækker det stor bekymring, når udvalget peger på anbefalinger, der legitimerer, at økonomiske og systemiske hensyn trumfer borgeres behov, ønsker og drømme.  

Kommunerne kommer til at spare penge, men det kan blive rigtig dyrt for det enkelte menneske. Anbefalingerne sætter i vid udstrækning systemet før borgeren, når de giver kommunerne et større prioriteringsrum på bekostning af borgerens selvbestemmelse. 

Opgaver til regeringen 

Derfor vil vi – i lighed med Kommunernes Landsforening – appellere til, at regeringen kommer i arbejdstøjet:  

Første arbejdsopgave er at igangsætte et arbejde, der kan skabe gennemsigtighed i både kvalitet og økonomi på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud. Før mellemregningerne er på plads, kan vi ikke gå til en konklusion.

Anden arbejdsopgave er at få landet en specialeplan for det specialiserede socialområde, så vi sikrer, at borgeren får det rette tilbud til rette tid. 

Tredje arbejdsopgave – i tråd med ekspertudvalgets anbefaling – er et eftersyn med tilsyn på ikke bare socialområdet, men hele velfærdsområdet.  

Vi ved, at ekspertudvalget er blevet stillet en tæt på umulig opgave, når de skal sigte mod et facit uden at kende mellemregningerne.  

Men vi vil alligevel appellere til, at udvalgets næste anbefalinger bygger på mere end kommunernes oplevelse af et socialområde i eksplosiv vækst, men på et datagrundlag og viden, der blandt andet gør os klogere på borgernes rejse gennem det kommunale socialsystem og stiller sig nysgerrig overfor, hvordan vi bedst imødegår det enkelte menneskes behov – men samtidig har blik for fællesskabet.