Debat

Selveje Danmark og Dansk Erhverv: Ekspertudvalgets anbefalinger sætter systemet før borgeren

Ekspertudvalget på socialområdet er kommet med sine første anbefalinger. Kommunerne kommer til at spare penge, men det kan blive rigtig dyrt for det enkelte menneske, skriver Jon Krog og Tony Bech.

Regeringen bør lave en specialeplan for det specialiserede socialområde, så vi sikrer, at borgerne får det rette tilbud til rette tid, skriver Jon Krog og Tony Bech.
Regeringen bør lave en specialeplan for det specialiserede socialområde, så vi sikrer, at borgerne får det rette tilbud til rette tid, skriver Jon Krog og Tony Bech.Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Jon Krog
Tony Bech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

4. maj præsenterede ekspertudvalget på socialområdet sin første delrapport med anbefalinger til, hvordan man sikrer en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.  

Udvalget blev nedsat i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2022 som konsekvens af kommunernes oplevelse af et stadigt stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Et udgiftspres, der dagligt tvinger kommunerne til at foretage vanskelige prioriteringer, som ikke kun har betydning for de mennesker, der bevæger sig i det sociale system, men for hele velfærdsområdet og det kommunale serviceniveau. 

Vi glæder os over, at der sættes fokus på de mange udfordringer på det specialiserede socialområde. Men det er bekymrende, at vi udtænker løsninger, inden vi forstår udfordringernes omfang. 

Enig om målet, ikke midlet 

I Dansk Erhverv og Selveje Danmark kan vi nikke genkendende til flere af rapportens budskaber: "Prioriteringer med borgeren i centrum", "mest mulig velfærd for pengene" og "viden som forudsætning for god styring". Det tænker vi, at alle aktører på området – eksperter, interesse- og patientorganisationer, offentlige og ikke-offentlige tilbud, myndigheder og så videre – kan tilslutte sig.

Kommunerne bevæger sig hver dag i blinde, når de tvinges til at foretage meget vanskelige prioriteringer på det specialiserede socialområde, men også på tværs af velfærdsområderne.

Jon Krog, Tony Bech

Det er i hvert fald meget svært at være uenig i, at borgeren skal sættes i centrum, at skattekronerne skal gå til velfærd, der virker, og at det nødvendigvis forudsætter, at vi kender borgernes behov og ved, hvilken kvalitet vi får for pengene. Det er uden tvivl det bedste afsæt for at understøtte både styring og prioritering på et område, som hvert år for tildelt lidt over 50 milliarder skattekroner.  

Men det til trods er det svært at slutte op om udvalgets anbefalinger. For bag dem synes at ligge et økonomisk rationale om den effektive, offentlige drift.  

Hvordan kan man ellers forklare en anbefaling om, at kommunerne skal gives et større frirum til etablering af yderligere kommunale tilbud, når delrapporten samtidig konstaterer, at "et velfungerende marked med reel konkurrence kræver ligeledes gennemsigtighed og mulighed for reelt at sammenligne både pris og kvalitet på tværs af alle indsatser, offentlige såvel som private, hvilket er vanskeligt i dag"? 

Vi støtter op om anbefalingernes mål, men det er afgørende, at der, inden der træffes politiske beslutninger, skabes den sammenlignelighed, som udvalget selv efterspørger. Gode løsninger kræver nødvendigvis, at vi kender og forstår udfordringens omfang: For hvad driver udgifterne på det specialiserede socialområde?

Læs også

Kommuner bevæger sig i blinde 

Ifølge rapporten er det særligt ikke-offentlige botilbud på voksenområdet, der driver udgiftsstigningen. Det er med udvalgets ord her "skoen trykker". De stigende udgifter til botilbudsområdet kan nemlig ikke forklares med en tilsvarende stigning i antal af borgere på botilbud. 

Det vil være nærliggende at rejse spørgsmålene, om stigningen så kan forklares med, at botilbuddenes borgere har mere komplekse problemstillinger, der kræver en særlig faglighed? Om borgerne har oplevet mange sammenbrud, inden de visiteres til de specialiserede ikke-offentlige tilbud? Om de offentlige tilbud vil kunne levere en tilsvarende faglig kvalitet til en billigere pris end de ikke-offentlige?   

Alle spørgsmål, som på nuværende tidspunkt må stå ubesvaret hen, fordi vi ikke kender svarene. I dag er det ikke muligt at koble udgifterne på socialområdet til de enkelte indsatser og borgere. Det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at sammenligne enhedsudgifterne til sociale indsatser på tværs af forskellige tilbud, målgrupper eller diagnosegrupper.  

Med andre ord bevæger kommunerne sig hver dag i blinde, når de tvinges til at foretage meget vanskelige prioriteringer på det specialiserede socialområde, men også på tværs af velfærdsområderne. Helt centralt udfordres de af, at de ikke ved, hvad kvalitet koster. Vi vil vove at påstå, at det er her "skoen trykker".  

Gennem de seneste ti år har vi igen og igen peget på udfordringen ved, at man ikke kan sammenligne takster på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud. Den udfordring skal løses, før vi kan støtte op om en anbefaling, der giver kortsigtede budgetøkonomiske hensyn en større betydning. 

Sætter system for borgeren 

Ekspertudvalgets kommende anbefalinger skal pege på, hvordan vi som samfund sikrer og bidrager til, at borgeren får den rette hjælp i rette tid, at medarbejdere får tid til at fokusere på deres kerneopgave, og at velfærdsindsatserne virker og bidrager til, at borgere får det meste ud af deres potentiale. 

Det vækker stor bekymring, når udvalget peger på anbefalinger, der legitimerer, at økonomiske og systemiske hensyn trumfer borgeres behov, ønsker og drømme. 

Jon Krog, Tony Bech

Igen er det svært at være uenig i målsætningerne. Men vi kan undre os, for når udvalget anbefaler at reducere det frie valg, lempe reglerne for tvangsflytninger og øge det kommunale skøn, så kan det ganske rigtig reducere de kommunale omkostninger. Men på bekostning af hvad – borgernes selvbestemmelse og retssikkerhed?  

Der findes ikke en enkel formel eller et entydigt svar på balanceringen af økonomiske, faglige og menneskelige hensyn. Men vores medlemmer er daglig i kontakt med borgere – mennesker med handicap eller psykiske lidelser, børn, forældre og pårørende – der i dag oplever, at den balance allerede er gledet langt i retning af de økonomiske hensyn.  

Derfor vækker det stor bekymring, når udvalget peger på anbefalinger, der legitimerer, at økonomiske og systemiske hensyn trumfer borgeres behov, ønsker og drømme.  

Kommunerne kommer til at spare penge, men det kan blive rigtig dyrt for det enkelte menneske. Anbefalingerne sætter i vid udstrækning systemet før borgeren, når de giver kommunerne et større prioriteringsrum på bekostning af borgerens selvbestemmelse. 

Opgaver til regeringen 

Derfor vil vi – i lighed med Kommunernes Landsforening – appellere til, at regeringen kommer i arbejdstøjet:  

Første arbejdsopgave er at igangsætte et arbejde, der kan skabe gennemsigtighed i både kvalitet og økonomi på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud. Før mellemregningerne er på plads, kan vi ikke gå til en konklusion.

Anden arbejdsopgave er at få landet en specialeplan for det specialiserede socialområde, så vi sikrer, at borgeren får det rette tilbud til rette tid. 

Tredje arbejdsopgave – i tråd med ekspertudvalgets anbefaling – er et eftersyn med tilsyn på ikke bare socialområdet, men hele velfærdsområdet.  

Vi ved, at ekspertudvalget er blevet stillet en tæt på umulig opgave, når de skal sigte mod et facit uden at kende mellemregningerne.  

Men vi vil alligevel appellere til, at udvalgets næste anbefalinger bygger på mere end kommunernes oplevelse af et socialområde i eksplosiv vækst, men på et datagrundlag og viden, der blandt andet gør os klogere på borgernes rejse gennem det kommunale socialsystem og stiller sig nysgerrig overfor, hvordan vi bedst imødegår det enkelte menneskes behov – men samtidig har blik for fællesskabet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), diplomleder (Danmarks Forvaltningshøjskole. 2009), MPA (CBS, 2016)

Tony Bech

Branchedirektør for velfærd og samfund, Dansk Erhverv
cand.scient.pol. (Syddansk Uni. 2008)

0:000:00