Kommunale sundhedschefer: Retningen i sundhedsreformen er den rigtige

Af Helle Linnet
Formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune

Efter regeringens præsentation af sundhedsreformen træder fire vigtige budskaber frem, set med de kommunale sundhedsbriller på.

Det er godt, at der kommer mere systematik om kommunernes overtagelse af sundhedsopgaver.

Kommunerne får større og flere opgaver – og vi vil se større lighed i behandlingstilbuddene nationalt.

Det er to gode takter, som vi tolker sker i en erkendelse af, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet på sygehusene til at løse opgaverne, når de store ældreårgange slår fuldt ud igennem.

For med en stor vækst af ældre samt borgere, der i stigende grad rammes af livsstilssygdommene, ligger der en stor sundhedsopgave foran os.

Sporene fra Beskæftigelsestilskuddet skræmmer, og derfor bør forløbstakster indgå i den økonomiske model ved siden af en udligningsreform, der skaber lige vilkår for alle kommuner til at kunne leve op til regeringens kvalitetsreform.

Helle Linnet
Formand for FSD og direktør i Vordingborg Kommune

Behov for midler og kompetencer
Men der skal følge penge med – også løbende, så andre kommunale områder ikke skal bidrage.

Kommunerne har siden Strukturreformen i 20017 inkluderet stadigt flere behandlingsopgaver i den kommunale hjemmepleje.

Og med de forebyggende elementer, blandt andet patientskoler, har vi minimeret antallet af indlæggelser i væsentlig grad.

Det har først og fremmest kunnet lade sig gøre ved omprioriteringer og knivskarpe visiteringer. Vi har tilmed haft en klar oplevelse af, at de ældre med det intense, kommunale borgerfokus har profiteret af at blive ’håndteret’ i lokalområdet fremfor at skulle endnu en tur på sygehuset.

Den nye sundhedsreform lægger op til, at denne udvikling fortsætter – endda intensiveret.

Det kan vi i kommunerne kun bakke op om.

Men: At udbygge denne opgaveoverdragelse kan ikke ske, uden at der fremover tilføres midler så vel som kompetencer til driften af behandling og specialiseret pleje i kommunerne.

En bæredygtig og stabil løsning
Ifølge statsministeren bliver der i første omgang afsat seks milliarder kroner til en såkaldt Nærhedsfond og herefter midler til fortsat at udvikle området.

Han nævnte også, at den fremtidige øgede drift vil indgå i udligningsordningen. Men da udligningsreformen har en svær vej, kan vi frygte, at puljer og midlertidige løsninger vil give usikkerhed, når vi skal tilrettelægge fremtidens sundhedstilbud og -løsninger.

Sporene fra Beskæftigelsestilskuddet skræmmer, og derfor bør forløbstakster indgå i den økonomiske model ved siden af en udligningsreform, der skaber lige vilkår for alle kommuner til at kunne leve op til regeringens kvalitetsreform.

Det vil vi derfor på det kraftigste opfordre til en bæredygtig og stabil løsning på.

Tættere samarbejde
Desuden skal alle sektorer være forpligtet på samarbejdet i de 21 fællesskaber.

Der vil blive et stort behov for, at der er et tættere lægeligt samarbejde om at løse opgaverne.

Allerede i dag er der store udfordringer, da der er mange ubesatte ydernumre i flere dele af landet. De bliver i tiltagende grad erstattet af regionsklinikker, hvor vi ikke kan forvente det samme tætte og nære samarbejde om den enkelte patient.

De 21 sundhedsfællesskaber får en stor rolle med at koordinere patientens vej til og fra sygehuset eller allerhelst holde dem ude af sygehuset. Borgerne har det bedst i eget hjem eller så tæt på eget hjem som muligt.

Styringen af de 21 sundhedsfællesskaber bliver afgørende for, at reformen lykkes, og placering af ledelsesansvaret ved akutsygehuset er måske ikke den bedste løsning – hvis mantraet er fælles mål, fælles økonomi og fælles ledelse.

I denne sammenhæng bliver det også afgørende, at befolkningsgrundlaget og de lokale sundhedsprofiler indgår som et væsentligt element, når tilbud skal udvikles og midler fordeles.

Fokus på rekruttering og geografiske sundhedsforskelle
Rekruttering og geografiske sundhedsforskelle skal også i fokus.

Rekruttering bliver en af de helt store udfordringer i fremtiden. Det ved vi.

Her er social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker nøglepersoner, og allerede i dag er de næsten umulige at rekruttere. Det skal vi finde løsninger på.

Også rekruttering af speciallægerne i yderområderne vil være en stor udfordring, men også et klart behov, hvis kravet om en langt større ensretning af behandlingstilbuddene skal opfyldes. Og det mener vi giver rigtig god mening, at det skal.

Reformen adresserer heldigvis udfordringen omkring manglende sundhedsfaglige hænder ved at oprette flere uddannelsesstillinger til læger samt udvide dimensioneringen med 2000 sygeplejersker.

Tydelige krav til sundhedslovens aktiviteter
Slutteligt er det værd at bemærke, at med de mange nye og flere sundhedsopgaver i kommunerne vil behovet for kompetenceløft samt for mere data og dokumentation også forventes at vokse – ikke mindst hvis kommunerne bliver forpligtigede til at opretholde bestemte niveauer for særlige indsatser i ensretningens navn.

Allerede i dag varetager vi både servicelovs- og sundhedslovsydelser.

Det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte denne klare adskillelse, så kravene til sundhedslovens aktiviteter bliver helt tydelige og synlige og kan planlægges med de rette kompetencer og den rigtige finansiering.

Den rigtige retning
Vi kan derfor med det, vi ved nu, konstatere, at overordnet set er retningen i regeringens reformudspil på sundhedsområdet den rigtige.

De 21 sundhedsfællesskaber kan på sigt og med den rigtige governancestruktur og økonomiske incitamenter skabe den nødvendige sammenhæng for patienten og borgeren, der stifter bekendtskab med sundhedsvæsenet.

FSD afventer derfor med spænding reformens videre færd og håber, at intentionerne om at skabe større nærhed og ensartethed i tilbuddene kan opfyldes i det trods alt relativt lille land, vi er.