Kommentar af 
Abelone Glahn

Tildeling af omsorgsorlov er fyldt med mistro og mistænkeliggørelse

Når ægtefællen bliver plejekrævende, møder den pårørende, der stadig arbejder, overraskende udfordringer fra det offentlige. Derfor må det offentlige system stramme op på at informere korrekt i de sammenhænge, hvor en folkepensionist ikke længere er ensbetydende med en erhvervsinaktiv, skriver Abelone Glahn.

Abelone Glahn har fået forlænget sin omsorgsorlov, så hun kan passe sin mand på fuld tid og lønnet af kommunen. Men tildelingen af orloven har været mistænkeliggørende, skriver hun.
Abelone Glahn har fået forlænget sin omsorgsorlov, så hun kan passe sin mand på fuld tid og lønnet af kommunen. Men tildelingen af orloven har været mistænkeliggørende, skriver hun.Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Abelone Glahn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dag er jeg særlig glad. Jeg har lige fået forlænget min omsorgsorlov tre måneder. Det betyder, at jeg yderligere tre måneder kan passe min mand på fuld tid og lønnet af kommunen, mens han forsøger at genrejse sig efter en række blodpropper.

Jeg har allerede passet ham i seks måneder, mens han er ved at komme sig, men det var lige ved ikke at blive til noget overhovedet: Jeg er nemlig både selvstændig og 68 år, det vil sige folkepensionist samtidig med, at jeg er pårørende, og dét fik maskineriet til at kortslutte, da jeg bad om hjælp.

Omsorgsorlov til pasning af pårørende er en overordentlig fin ordning. Hvis ens pårørende er plejekrævende døgnet rundt, men ikke skal på plejehjem, kan en pårørende erstatte plejearbejdet på fuld tid

Abelone Glahn

Lad mig forklare: Omsorgsorlov til pasning af pårørende er en overordentlig fin ordning. Hvis ens pårørende bliver så syg, at vedkommende er plejekrævende døgnet rundt, men ikke skal på plejehjem, kan en pårørende erstatte det fuldtidsarbejde, der ellers skal gøres af hjemmeplejen.

Selvstændige såvel som lønmodtagere kan søge denne omsorgsorlov og blive lønnet for denne pasning. Man kan få den i op til seks måneder og kan forlænges én gang til i alt ni måneder.

En af effekterne af min mands blodpropper er, at han falder uden varsel og skal følges, hver gang han skal forflyttes, som det hedder i fagsproget. Fra bord til sofa, fra sofa til seng og så videre. Vi har prøvet at lade ham være alene, mens jeg var på arbejde i nogle timer, men da han desværre ikke helt er klar over balanceudfordringen, faldt han to gange. Herefter søgte jeg omsorgsorloven. Tidligere har min mand kunnet genoptrænes efter lignende tilstand, men denne gang er det lidt mere omfattende.

Og så startede der et cirkus, som jeg bliver nødt til at skrive om, fordi andre kan få samme fejlagtige tur gennem møllen:

Jeg er stadig som 68-årig tilknyttet arbejdsmarkedet og driver min egen virksomhed nu på 24. år. Jeg var derfor berettiget til at søge orloven. Det første brev, der bekræftede ansøgningen, kom fra visitationen, der dog bad om yderligere to ting for at kunne bevilge orloven:

1) at jeg kontaktede Udbetaling Danmark og fik en dokumentation for, at min folkepension blev stoppet under orloven

2) at jeg skriftligt bekræftede, at jeg ikke ville tage lønarbejde under orloven.

I første omgang undrede jeg mig ikke så meget – jeg tænkte bare ”Tusind tak, Det offentlige System, at man har så fin en ordning, at man kan få betaling for at passe sin mand”. Selv om jeg ville gå væsentligt ned i indkomst, var det da formidabelt at få løn.

Men Udbetaling Danmark havde imidlertid aldrig havde hørt om en sådan dokumentation for tilbageholdelse af folkepension. Det meddelte jeg kommunen.

Jeg blev urolig for min forretning – ville jeg overhovedet få denne orlov? Jeg valgte derfor på bedste beskub at arbejde videre og løse de opgaver, jeg kunne

Abelone Glahn

Så indtrådte en meget lang pause i behandlingen. Jeg blev urolig for min forretning – ville jeg overhovedet få denne orlov? Jeg valgte derfor på bedste beskub at arbejde videre og løse de opgaver, jeg kunne, og sørgede for, at der var andre mennesker i lejligheden hos min mand, når jeg var væk.

Det var meget belastende for den nærmeste kreds af pårørende, som da også sagde fra efter et stykke tid. Jeg trak min erklæring om at holde op med at arbejde tilbage og betingede mig, at orloven vitterlig var bevilget, før jeg ville stoppe med at arbejde.

Endelig fik jeg brev fra ”Koncernservice” i kommunen: Udbetaling Danmark har ”bekræftet, at der her er tale om et ansættelsesforhold med ansættelsesbrev, lønudbetaling og indbetaling til pension. Derfor har du ret til både din folkepension og lønudbetalingen.”  Men den nævnte erklæring om ikke at arbejde ved siden af kendte de ikke noget til.

Godt. Nu så økonomien lidt lettere ud. Jeg havde fået orlov til at ”varetage plejebehov” af min mand, og også fået bekræftet, at jeg kunne hæve folkepension samtidig. Jeg skrev under. I kontrakten stod også, at kommunen kunne opsige den med én dags varsel, hvis kommunen fandt kontrakten misligholdt.

Få dage efter rykkede visitationen atter for arbejdserklæringen med begrundelsen, at ”vores jurist (som dækker Sundheds- og omsorgsforvaltningen) vil sikre sig at du er vejledt korrekt og forstår konsekvensen ved at arbejde ved siden af orloven”.

Visitator skrev også: ”Vi vil ikke afkræve dig en skriftlig erklæring, men vi har behov for at vide, om du har tænkt dig at tage erhvervsarbejde i orlovsperioden. Grunden til dette er, at hvis du tager arbejde ved siden af, så er betingelserne for pasningsorloven ikke opfyldt. Det hedder blandt andet i formålet:  ”...hvor der er behov for i en afgrænset periode at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde”. Så påtænker du at tage erhvervsarbejde ved siden af pasningsorloven?”

Jeg undrede mig igen – skriftligt - over, hvem der havde behov for denne besked (som endda ikke behøvede at være skriftlig…), men endte med at skrive tilbage, ”at jeg ikke i orlovstiden passer et erhvervsarbejde, der er uforeneligt med at varetage de pleje – og omsorgsopgaver, som orloven indebærer.

I samtlige ni måneder er alle lønnede job, som jeg ellers havde opbygget, nu blevet aflyst

Abelone Glahn

I samtlige ni måneder er alle lønnede job, som jeg ellers havde opbygget, nu blevet aflyst. Undtagen at skrive debatindlæg her, når min mand sover, og holde et par aftenforedrag, hvor vores børn passer deres far.

Jeg opfattede orloven som en fuldtidsansættelse og tog det så bogstaveligt, at jeg måtte gå til lægen, fordi jeg nærmest levede et andet menneskes liv. Først da lægen mødtes med min visitator, blev det klart for mig, at ”fuld tid” er 37 timer, ikke ”døgnet rundt”. Det står bare ikke i kontrakten.

Og min mand har nu fået tilkendt tre timers ”pårørendeafløsning” om ugen, hvor der kommer én og sidder hos ham, så jeg kan komme længere væk end en lille spadseretur. Samt at der kommer en og stikker hovedet ind for at se, om min mand er faldet om én aften om ugen, hvor jeg er på aftenskole.

Resten af tiden er jeg den, der tager al personlig hygiejne, al forflytning, piller, og ordner alt det administrative omkring hjælpemidler. Tre gange om dagen kommer der én og tager blodsukker og tømmer kateter. Alt andet står jeg for. Og med stor glæde, for jeg ved jo, det betyder meget for rekonvalescensen.

Vi har været der før; to gange tidligere har min mand haft blodpropper og har rejst sig med flittig hjælp fra fysioterapeut og træning. Hvad fremtiden bringer, når orloven udløber permanent, kan jeg ikke sige. Min mand er blevet bedre, men desværre ikke blevet helt klar fysisk endnu.

Jeg vil gerne slutte dette indlæg med taknemlighed over, at der overhovedet er denne ordning. Og med en særlig tak til hjemmeplejen og visitationen, der med ovenstående stadig uforståelige juridiske behandling som undtagelse har været virkelig gode samarbejdspartnere.

Måden, omsorgsorloven tildeltes på, har imidlertid været så sær, at jeg næsten vil kalde det ”utidig omhu”, ja, ligefrem mistænkeliggørende

Abelone Glahn

Måden, omsorgsorloven tildeltes på, har imidlertid været så sær, at jeg næsten vil kalde det ”utidig omhu”, ja, ligefrem mistænkeliggørende. Forløbet opleves parallelt med den måde, andre beskriver at mødes med mistro, når man søger om hjælpemidler. Det er ikke for sjov, at man søger om rollator eller kørestol med hjælpemotor. Det er, fordi det er tvingende nødvendigt. Omsorgsorlov er i dette tilfælde også tvingende nødvendig.

At sætte sin virksomhed på pause i ni måneder er bestemt ikke omkostningsfrit for den, der søger. At blive mødt med mistro og forkerte informationer er sindssygt irriterende, tidskrævende og overhovedet ikke det, man har brug for, når familien er i krise. Andre havde givet op for længst og accepteret det urigtige.

Vi bliver flere folkepensionister, der arbejder videre. Nu må det offentlige system stramme op på at informere korrekt i de sammenhænge, hvor en arbejdende folkepensionist bryder rutinerne fra tidligere, hvor en folkepensionist var ensbetydende med en erhvervsinaktiv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Abelone Glahn

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
journalist (DJH 1980)

0:000:00