Vismænd: Flygtninge udfordrer udgiftslofter
UDFORDRING: Udgifterne til flygtninge er svære at forudsige fra år til år. Derfor anbefaler de økonomiske vismænd, at man overvejer, om udgifter til flygtninge skal tages ud af udgiftslofterne. Forsker er enig.
Kim Rosenkilde
RedaktørAntallet af flygtninge er på flere måde en udfordring for kommunerne. Det er på en gang svært at forudsige hvor mange flygtninge, der kommer til landet de kommende år, og samtidig er det uklart, hvor stor en andel af de reelle udgifter staten dækker.
Hertil kommer, at den stramme økonomiske styring af kommunernes udgifter gennem det centralt fastsatte udgiftsloft og serviceramme kan betyde, at de stigende udgifter til flygtninge kan skabe et behov for besparelser på andre områder.
Ikke fordi kommunen mangler penge, men fordi kommunen ikke kan få lov til at bruge de penge, man har.
Sådan kompenseres kommuner for udgifter til flygtninge
Når den enkelte kommune modtager en flygtning, medfølger et fast månedligt grundtilskud på 2.606 kr. i 2015-niveau. Dertil kommer en delvis refusion af kommunens udgifter til den aktive indsats i integrationsprogrammet i form af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud inden for et rådighedsbeløb på 74.095 kr.
Der ydes også et resultattilskud ved bestået danskprøve eller opnåelse af 6 måneders ustøttet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Det udgør hhv. 36.331 og 48.440 kr.
Endelig refunderer staten delvist forsørgelsesudgifterne for de grupper, som modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet. Den resterende del af kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering er finansieret via det kommunale bloktilskud.
Der tages højde for forskelle i kommunernes udgiftsbehov i forhold til udlændingeområdet gennem det generelle kommunale udligningssystem og gennem en særskilt udlændingeudligningsordning, som sigter på at udligne kommunernes merudgifter til folkeskoleundervisning, dagpasning og administration for udlændinge fra ikke-vestlige lande.
På baggrund af den ekstraordinære situation med en forventning om et øget antal flygtninge i 2015 blev der i januar 2015 indgået en forståelse mellem den tidligere regering og KL. Den indebar, at kommunerne samlet set blev tilført yderligere 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne med henblik på de ekstraordinære udgifter, der særligt er forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Kommunernes anlægsramme blev samtidig tilsvarende løftet. Endvidere blev der ydet et supplerende integrationstilskud på 200 mio. kr.
Med regeringens aftale af 3. juli 2015 med KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016 er såvel det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. som investeringstilskuddet på 125 mio. kr. videreført i 2016.
Styringen af den kommunale økonomi er baseret på, at regeringen og KL hvert år aftaler en samlet ramme for de kommunale serviceudgifter. Den aftalte serviceramme udgør det kommunale udgiftsloft. Hensigten med at lade det kommunale udgiftsloft omfatte de samlede kommunale serviceudgifter er at understøtte styringen af de offentlige udgifter og dermed en ansvarlig økonomisk politik.
Som følge af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016 udgør den kommunale serviceramme i 2016 ca. 237 mia. kr. Det er herefter op til den enkelte kommune at prioritere inden for den aftalte ramme.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriet
Kommunal
