K-kandidat trækker sig efter uddeling af gratis gavekort

Charlotte Biskup er ikke længere kandidat for Konservative ved valget i Lyngby-Taarbæk. Hun har trukket sig efter kritik for at have uddelt gavekort sammen med en opfordring om at stemme på hende.

Kiki Qvistgaard

Konservatives Charlotte Biskup uddelte gavekort på 300 kroner – sammen med en opfordring til at stemme på hende.

Det har affødt kritik af lokalpolitikeren, hvilket nu får Charlotte Biskup til at trække sit kandidatur til byrådet i Lyngby-Taarbæk. 

Det skriver TV 2 Lorry.

"Jeg har trukket mig, fordi der ikke skal være den mindste tvivl, om at jeg spiller efter reglerne i det her. Det har aldrig været min hensigt, at der skulle være nogen form for bagtanke i det her. Jeg vil ikke sige så meget mere," udtaler Charlotte Biskup til TV 2 Lorry.

Ifølge tv-stationen var gavekortet til en haveservice i Ølstykke, som ejes af en privat bekendt af Charlotte Biskup. Og det kan være ulovligt. 

Til TV 2 Lorry siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard:

"Det er strafbart med bøde eller fængsel i op til to år at yde, love eller tilbyde ”en formuefordel”, det vil sige bestikkelse, for at påvirke nogen til at stemme på en bestemt måde ved folketingsvalg eller kommunalvalg." 

Jørn Vestergaard hverken kan eller vil dog vurdere, om Charlotte Biskup har handlet strafbart.

Den nu tidligere byårdskandidat fortæller, at hun har handlet i god tro, og at uddelingen af gavekortet var tænkt som "en gimmick".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00